05. april 2026
Jeg tog min chefs gamle kaffekværn med til en reparationscafé. Sådan gik det
Danskerne smider tonsvis af elektronik ud hvert år, men nu får rekordmange fikset deres ødelagte ting på reparationscafeer rundt omkring i landet.
Arne Skov er frivillig i repaircaféen i Brønshøj. Her er han i gang med at reparere en infrarød varmepude. Foto: Eva Søe Olsen.
Ved et klapbord i Brønshøj vender Arne Skov en slidt kaffekværn med bunden i vejret. Han kniber sit ene øje.
”Ja … Jeg tænkte det nok,” mumler han.
Kværnen tilhører min direktør, Thomas Ravn-Pedersen. Startknappen er knækket og forsvundet ind i maskinen, så den rasler, når man ryster den. Hjemme i direktørens køkken bliver den stadig brugt til morgenkaffen med en skruetrækker som tænd knap, men løsningen er ikke optimal. Så han vil have den repareret.
”Jeg har på fornemmelsen, at den er klikket sammen her i kanten, så jeg skal have fat i mit brækjern,” siger Arne Skov og giver sig til at lirke maskinen op.
Arne Skov er pensioneret ingeniør og, som han selv siger, vokset op i ”et hjem med hammer og mejsel”. Han er generalsekretær i Foreningen Repair Café Danmark, og han har de seneste seks år været frivillig i en såkaldt ’Repaircafé’ i Brønshøj. Her møder han op to gange om måneden og reparerer alt fra kaffekværne til køkkenmaskiner, kassettebånd og loftslamper.
”Grænsen går ved en Fiat 500,” griner han.
Sidste år slog repaircaféerne rekord med over 20.000 besøg fordelt på omkring 150 caféer fra Mors til Nykøbing Falster og nu også i Nuuk i Grønland.
”Når folk opdager, at muligheden for at gøre det rigtige findes, så får flere også lyst til at gøre det. Og det rigtige er, at hvis noget er i stykker, så prøver du at reparere det,” siger Arne Skov.
Danskerne smider ellers enorme mængder elektronik ud. Hvert år ender over 90.000 tons elektronisk affald på lossepladsen, hvilket svarer til 22 kilo per dansker. Det er tre gange så meget som det globale gennemsnit.
Men samtidig vokser det, som Arne Skov kalder en ’reparationsbevægelse’. For det er ikke kun danskerne, der viser interesse i at fikse deres gamle apparater. Et direktiv fra EU skal give forbrugerne en ”ret til at reparere”, og til sommer skal sådan en ny reparationslov vedtages i Danmark.
Her ses kaffekværnen, der er ejet af Verdens Bedste Nyheders direktør, Thomas Ravn-Pedersen. Knappen er knækket ind i selve maskinen, så kværnen rasler, når man ryster den.
Selvom det er påskeferie, så er flere folk mødt op med deres defekte ting i reparationsværkstedet. Foto: Eva Søe Olsen.
En gammel ledning
Der er gået påske i reparationsværkstedet i Brønshøj, så flere frivillige har meldt afbud. Alligevel er der liv ved bordene.
Tre borde er sat op til at reparere elektriske apparater. Ved siden af står to borde med symaskiner klar til at redde alt fra slidte bukser til gardiner og puder. Rundt i rummet sidder omkring 10 folk tålmodigt i kø på klapstole med alt fra lamper, en kassetteafspiller og en diasprojektor.
Ved nabobordet til Arne Skov sidder Jan Thomsen, pensionist og frivillig i værkstedet. Han bøjer sig over en ledning, hvor stikket er knækket af.
”Det sker ofte, at folk kommer med ødelagte ledninger,” siger han.
Til sommer har han været frivillig i caféen i tre år. Men det er ikke kun reparationerne, der trækker ham hertil to gange i måneden.
”Den sidste mandag i måneden plejer vi frivillige at slutte af med at spise sammen. Det er meget socialt og hyggeligt,” siger han.
Men for Jan Thomsen handler det ikke kun om det sociale i at være frivillig. Han er en del af reparationsbevægelsen:
”Jeg er meget imod, at vi bare smider tingene ud, når vi ikke lige kan få dem til at fungere. Men vi er jo et forbrugersamfund i Danmark. Indtil videre i hvert fald.”
”Når folk opdager, at muligheden for at gøre det rigtige findes, så får flere også lyst til at gøre det. Og det rigtige er, at hvis noget er i stykker, så prøver du at reparere det."
Arne Skov, generalsekretær i Repair Café Danmark.
Jens Thomsen er glad for at være frivillig i værkstedet, hvor han også har fundet et socialt fællesskab. Her sidder han med en diasprojektor. Foto: Eva Søe Olsen.
I dag er det kun hver tredje dansker som ofte eller altid vælger at få deres apparater repareret, hvis de ikke virker, mens en lidt større andel aldrig eller sjældent gør det, ifølge en befolkningsundersøgelse af Ingeniørforeningen IDA.
Samtidig er vores udgifter til reparation af elektronik, tøj og andre ting faldet til det halve over de seneste 20 år ifølge DR. Undersøgelser viser, at over halvdelen af alle mobiltelefoner aldrig bliver forsøgt repareret, når de går i stykker. Og når det kommer til køkkenudstyr, er det hele 87 procent, vi ikke forsøger at redde.
Overfor Jan Thomsen sidder Arni Beck Gunnarsson og følger nøje med. Det er hans ledning, som skal repareres. I stedet for at smide ledningen ud, så foreslog hans kone, at han kunne tage herned.
”Jeg synes, det er unødvendigt, at vi smider så meget elektronik ud. Det er virkelig godt, at der er mulighed for, at jeg kan komme herned og prøve at få ledningen repareret,” siger han.
Meningen er også, at Arni Beck Gunnarsson skal lære noget. Han skal følge med i reparationsprocessen, så han måske næste gang selv kan reparere sin ødelagte ledning.
Retten til at reparere
Arne Skov fumler videre med min direktørs gamle kaffekværn. Han banker og hiver i bunden, der ikke vil lirke sig fri.
Kaffekværnen er et skoleeksempel på, hvorfor så meget køkkenudstyr ender i skraldespanden frem for på reparationsbordet. Den er samlet, så den er svær at skille ad, eller lukket med specialskruer, som de færreste har værktøj til.
”Produkterne er blevet mere komplicerede, og producenterne er nok også blevet lidt mere sjuskede med hensyn til at designe deres ting,” siger Arne Skov.
Producenterne betragter også ofte produkterne som forældede efter få år. Når reklamationsretten udløber, er det sjældent en mulighed at få sit produkt repareret hos producenten.
Men det skal ny EU-lovgivning ændre på.
Det såkaldte ’Right to Repair’-direktiv stiller en række krav til både reparatører og fabrikanter. Blandt andet skal producenter fremover reparere defekte varer til en rimelig pris og inden for en overskuelig tidsramme.
I januar sendte Justitsministeriet et lovforslag i høring, og planen er, at reglerne skal være vedtaget og træde i kraft senest 31. juli i år. Lovforslaget lægger blandt andet op til, at butikker ikke bare kan opfordre kunder til at købe en ny vare. I stedet forpligtes de til at tilbyde reparation, hvis kunden anmoder om det, også efter udløbet af den almindelige reklamationsperiode.
●IDA’s undersøgelse viser også, at andelen af danskere, der angiver, at de hellere vil have en nyere model er steget støt de seneste seks år. I 2019 var det hver tiende, der gik efter nye produkter, mens det i 2025 er næsten hver fjerde, der hellere vil have de nyeste modeller.
”Jeg er meget imod, at vi bare smider tingene ud, når vi ikke lige kan få dem til at fungere. Men vi er jo et forbrugersamfund i Danmark. Indtil videre i hvert fald.”
Jan Thomsen, frivillig i repaircaféen i Brønshøj
Hvad er ’Right to Repair’?
For at gøre op med vores stigende ressourceforbrug og reducere vores affaldsmængder, så har EU indført et såkaldt ’Right to Repair’-direktiv i 2024. Den skal i stedet øge reparation af varer såsom køleskabe, støvsugere og mobiltelefoner. Direktivet stiller en række krav til reparatører og fabrikanter, herunder en forpligtelse for fabrikanter til at reparere defekter varer til en fair pris og indenfor en rimelig periode. Direktivet skal ses som en forlængelse af EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050.
Justitsministeriet har i januar sendt et udkast til forslag om lov om reparation af varer i høring. Udover at tilbyde en reparation indebærer lovforslaget blandt andet, at butikkerne skal stille reservedele og nødvendigt værktøj til rådighed, enten gratis eller til en rimelig pris og inden for rimelig tid.
Tag den med til Østerbro
Efter 20 minutter stiller Arne Skov kaffekværnen til side. Han kigger på mig.
”I dag, hvor vi er nede på bemanding, og der er mange mennesker i kø, så vil jeg anbefale dig at tage den med til vores repaircafé på Østerbro. Der kan de lirke bunden fri, så du kan komme ind til knappen. Vi har også en anden frivillig dér, som kan 3D-printe en ny knap til dig,” siger han og tager imod den næste i køen.
Det er en kvinde med en defekt infrarød varmepude.
Arne Skov mener, vi danskere skal lære, at vi også har et ansvar for de produkter, vi køber. Derfor skal vi i højere grad reparere dem i stedet for at smide dem ud. Foto: Eva Søe Olsen.
Arne Skov har styr på alle foreningens tal. I et hjemmelavet Excel-ark holder han øje med, hvad der kommer ind i caféerne, hvad der bliver repareret, og hvad der ikke gør.
”Vi har en reparationsrate på 80 procent i foreningen. Vi kan ikke reparere alt, men vi hjælper folk med at finde ud af, hvad der skal skiftes ud, og hvor de kan få fat i det,” siger han.
Ifølge Arne Skovs egne beregninger har foreningen sidste år sparet klimaet for over 260.000 kilo CO2 ved at reparere folks tøj og elektronik. Til sammenligning udleder hver dansker i gennemsnit 11 ton CO2 om året.
”Det, vi reparerer på vores værksteder, er en dråbe i havet sammenlignet med, hvad danskerne smider ud. Men hvis folk bliver klogere som forbrugere, tager viden til sig og overvejer, om tingene kan repareres, næste gang de køber nyt, så har vi gjort en forskel,” siger han.
Jeg har i hvert fald lært noget nyt om kaffekværne. De kan være utrolig svære at skille ad. Derfor vil jeg opfordre min direktør til at tage turen forbi caféen på Østerbro, hvor kværnen forhåbentlig kan få en chance til.
