22. december 2021

Kan vi leve godt uden at smadre kloden?

Det er et af de største dilemmaer i verden. Er det muligt for os ikke bare at klare dagen og vejen, men ligefrem leve et godt liv, uden at vi udpiner planetens ressourcer?

Foto: shauni

De fleste af os ved det godt inderst inde. Når vi svinger dankortet, er der altid en ekstra omkostning. For det kræver råmaterialer og energi at producere varer og tjenesteydelser, og selvom verdensøkonomien og forbruget stiger år for år, bliver kloden og dens ressourcer ikke større.

Helt konkret handler det om, at vi tager flere ressourcer som fisk fra havet og træ fra verdens skove, end naturen kan nå at gendanne i samme tidsrum. Derfor kan man sige, at verdens befolkning lever som en familie, der bliver ved med at optage nye kviklån for at få husholdningsbudgettet til at gå op, i stedet for at sætte forbruget ned, så der er balance mellem indtægter og udgifter.

Forbruget er nøglen til fremtiden

Uden forbrug var der selvfølgelig ingen problemer med overfiskning, skovfældning, klimaændringer, forurening og dårlige arbejdsforhold i industrien . Og uden forbrug af alkohol, cigaretter og usund mad ville millioner af mennesker undgå livsstilssygdomme hvert år. Flere Verdensmål ville være løst med et snuptag.

Men uden forbrug og produktion ville der heller ikke være de arbejdspladser, der giver mennesker mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom. Der ville ikke være nogen produktion af skolebøger og blyanter til verdens skoler, og ikke meget sund og nærende mad at finde på verdens tallerkener.

 Derfor er det afgørende vigtigt, at vi finder en måde at balancere forbruget på. Det er en hård nød at knække, både praktisk og politisk, for det høje forbrug hænger tæt sammen med livskvalitet. De færreste takker frivilligt nej til lækker mad, rejser og oplevelser.

Danmark er ikke nogen duks

Også i Danmark har vi generelt et tårnhøjt forbrug. Hvis alle lande i verden brugte lige så mange ressourcer som vi gør pr. person, ville det kræve hele fire jordkloder at levere råmaterialer nok.

Hver dansker køber i gennemsnit 13,2 kilo tøj og boligtekstiler om året, og det er kun lidt under halvdelen af tøjet, der bliver genbrugt. Samtidig har vi en voldsom appetit på ny elektronik, hvilket samtidig betyder, at mange lidt ældre gadgets bliver kasseret. Alene i 2017 blev der i Danmark smidt 24,9 kilo elektronikaffald ud per person. Og selvom vi har flaskeautomater i ethvert supermarked og plastikcontainere i næsten hver en baggård, genbruger vi stadig kun 21 procent af vores samlede plastikaffald.

Læs rapporten her

Vores Mål
Link

En stor del af forbruget kan sagtens undværes

Verdensmål 12 lægger ikke op til, at vi skal vende tilbage til bondestenalderen og helt droppe alt forbrug, der ikke handler om at overleve. Målet handler i stedet om at gøre forbruget ansvarligt og bæredygtigt.

Der er mange steder, vi kan starte. Vi lever i dag i en verden, hvor en stor del af vores forbrug aldrig når at gavne nogen. En tredjedel af verdens fødevarer bliver aldrig spist – enten fordi maden rådner på marken, går til spilde i transporten, eller bliver smidt ud af supermarkeder eller hjemme i folks køkkener. Det svarer til 1300 millioner tons mad om året, til en samlet pris af en billion dollars, ifølge Verdensnaturfonden WWF. Der er ingen, der ville få et ringere liv, hvis denne mad ikke gik til spilde.

I Danmark bliver der hvert år smidt 700.000 tons mad ud. Heraf cirka 247.000 tons fra de danske husholdninger. Men der er dog også tegn på, at vi er ved at få opmærksomhed på problemet. Madspildet er faldet med årlige 14.000 tons fra 2011 til 2017, viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen.

Industrien skal blive bæredygtig

Selvom vi oftest taler om privatforbruget, når vi taler om bæredygtighed, er det langt fra kun derhjemme i folks hjem, at der sker et højt forbrug. En tredjedel af affaldsmængden i Danmark produceres af byggesektoren. Og to tredjedele af hele landets areal er landbrugsareal. Derfor er det ikke nok at se på forbruget derhjemme. Både byggeri, landbrug og ikke mindst industri er afgørende for, om det kan lykkes at omstille til et bæredygtigt samfund.

Det danske landbrug er blevet mere økologisk i de senere år. Siden 2015 er andelen af jord, der dyrkes økologisk, steget fra 5,6 procent til 8,3 procent i 2019. Samtidig er andelen af jord, der dyrkes mere skånsomt, også steget, så det i 2018 var 13,8 procent af jorden, der blev dyrket uden at blive pløjet. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen. Både økologisk og pløjefrit landbrug er eksempler på metoder til at tage større hensyn til natur og miljø, selvom man stadig producerer fødevarer.

Sultne havmåger cirkulerer over en stor skraldebunke i Ukraine. Foto: panaramka

Også industrien har fundet ud af, at bæredygtighed er vigtigt, og ikke kun for at overtale kunderne til at købe virksomhedernes varer. Ifølge brancheforeningen Dansk Industri er bæredygtighed et nyt grundvilkår, fordi den måde, verdensøkonomien er vokset på de sidste 30 år, ikke også vil kunne drive væksten de næste 30 år. Den økonomiske model, vi har bygget vores samfund på, er ikke bæredygtig, skriver Dansk Industri, der kalder omstillingen for en ”global megatrend”, der har betydning for alle virksomheder og deres interessenter.

Mange danske virksomheder bygger allerede deres forretning på at levere bæredygtige løsninger. For eksempel vindmøller, udstyr til at levere rent vand, eller enzymer, der kan nedbringe energiforbruget, når man for eksempel vasker tøj. Men virksomhederne bruger også selv mange ressourcer og ikke mindst energi.

Ifølge Industriens Fond står danske produktionsvirksomheder i dag for 20-25 procent af det samlede danske energiforbrug på landsplan, hvoraf størstedelen kommer fra fossile energikilder. Hvis virksomhederne i stedet hentede deres energi fra elnettet, ville det være langt mere bæredygtigt, fordi energien så kan hentes fra vedvarende energikilder som sol og vind.

Alene en elektrificering af den danske fødevarebranche kan reducere CO2-udslippet med op til 1. mio. tons pr. år og give danske producenter en førerposition på markedet, skriver Industriens Fond.

Alene en elektrificering af den danske fødevarebranche kan reducere CO2-udslippet med op til 1. mio. tons pr. år og give danske producenter en førerposition på markedet, skriver Industriens Fond. Sammen med DTU og andre samarbejdspartnere har Industriens Fond iværksat et projekt, der skal hjælpe danske virksomheder med at elektrificere deres energiforbrug.

Samtidig er en stor del af udfordringen at gøre det mere tydeligt for forbrugerne, hvor bæredygtigt et produkt er. Hvis der for eksempel er palmeolie i en pakke kiks, hvordan er den så produceret? Hvis der er et lille mærke, der viser, at producenten har taget hensyn til palmeoliens bæredygtighed, hvad betyder det så reelt set? Det bliver hurtigt et længere studium for den bevidste forbruger.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk oplever kun 20 procent af de danske forbrugere, at det er let at gennemskue, om der er taget hensyn til miljø og bæredygtighed i produktionen. 53 procent finder det direkte svært. Og kun 9 procent finder det let at se, om der er taget hensyn til klimaet.

Unge fører an som ansvarlige forbrugere

Alligevel er danskerne generelt blevet mere bæredygtige i deres indkøb i de senere år, og samlet set er vi mere optagede af bæredygtighed end vores europæiske naboer som England og Tyskland.

Især den unge Generation Z, der er født efter 2001, er mere optagede af, at varerne er klima- og miljørigtige, end de foregående generationer var. Det viser en undersøgelse foretaget af Retail Institute Scandinavia i 2019. I år viste en anden undersøgelse, for Dansk Ungdoms Fællesråd, at dankortet er blevet de unges primære stemmeseddel – de unge er i langt højere grad politisk aktive, når de shopper, end ved de traditionelle politiske aktiviteter som vælgermøder, demonstrationer og læserbreve.

I rapporten Vores Mål, der er udarbejdet af et panel af eksperter i samarbejde med Danmarks Statistik, er en af de mest interessante anbefalinger, at vi i Danmark bør indføre et indeks, hvor vi laver en beregning af, hvor meget livskvalitet vi har i forhold til vores miljømæssige aftryk. Et sådant indeks vil kunne give en bedre forståelse for, om vi er på vej til at finde den rette balance, så livet ikke bare kan leves her og nu, men også i længden.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk oplever kun 20 procent af de danske forbrugere, at det er let at gennemskue, om der er taget hensyn til miljø og bæredygtighed i produktionen. 53 procent finder det direkte svært. Og kun 9 procent finder det let at se, om der er taget hensyn til klimaet.

Læs hele undersøgelsen fra DUF her

Demokratianalysen 2020 - Ungdommens holdninger til og handlinger i demokratiet
Link

Gør Verdensmål til vores mål – de danske målepunkter

I rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål har Danmark fået sine egne målepunkter, som gør det muligt at arbejde for en mere bæredygtig verden i et dansk perspektiv.

Industri, innovation og infrastruktur

Den grønne omstilling har været en rød tråd i debatten om dette Verdensmål i en dansk sammenhæng. Virksomheders værdikæder og infrastruktur bliver også fremhævet som eksempel på noget, der har brug for en omlægning for at opnå øget bæredygtighed, herunder inden for energi- og ressourceeffektivitet og udledning af drivhusgasser. Men også samfundsmæssige problemstillinger, som den tid, vi spilder ved at sidde i bilkøer, vedrører dette Verdensmål.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Danske byer ligger i top globalt set, når vi taler om bæredygtighed og livsvilkår. Danmark er blandt de førende inden for byplanlægning, og stort set alle danskere har adgang til vand, energi, energi og transport. Men der er også områder, hvor vi kan skabe mere inkluderende, grønne og bæredygtige byer og lokalsamfund, og vi står ligesom resten af verden overfor udfordringer med at håndtere stigende befolkninger i byerne og at håndtere skaderne fra klimaforandringernes mere ekstreme vejr.

Bæredygtigt forbrug og produktion

I Danmark lever mange et godt liv, men vi forbruger også store mængder af ressourcer for at opretholde livskvaliteten. Håndteringen af råmaterialer og affald skal i større grad ses i et cirkulært økonomisk perspektiv, hvor materialer bliver genanvendt i stedet for at ende som skrald i forbrændingen. Her er det ikke nok at se på husholdningsaffaldet, men især også på affald fra byggeindustrien, som står for hele 36 procent af det samlede affald.

Dette indhold bruger cookies.
Ret dine indstillinge her

Seneste