21. marts 2021
Kenya har reddet sine sorte næsehorn fra at forsvinde
Krybskytter skød dem i tusindvis. Men nu kommer de sorte næsehorn tilbage.
Black rhinoceros (Diceros bicornis) female and young in the mud, Masai-Mara Game Reserve, Kenya. February.
Det var tæt på, at det sorte næsehorn forsvandt fra Kenya. Men en kæmpe indsats fra regeringer, dyreorganisationer og lokalbefolkninger har fået vendt udviklingen, og det går nu fremad for de store dyr.
Næsehornet er eftertragtet af krybskytter på grund af sit horn, og dyr i tusindvis er blevet skudt. Da antallet var på sit laveste, i 1987, var der blot 381 sorte næsehorn i Kenya – et fald på 98 procent fra starten af 1970’erne, hvor der var cirka 20.000 tilbage. På globalt plan er antallet af sorte næsehorn faldet fra omkring 100.000 til cirka 5600 næsehorn efter at have været helt nede omkring 2500 individer for 20 år siden.
Udviklingen i Kenya går også i den rigtige retning. Ved udgangen af 2020 var der 853 vilde sorte næsehorn. Det skriver Martin Mulama, der programkoordinator i WWF Kenya og ekspert i bevarelse af næsehorn, fra en ekspedition i felten, hvor de blandt andet tager DNA-prøver og indsætter mikrochips i hornene.
”Det er er en klar indikation på, at vi er på den rette vej mod vores mål om 2000 individer,” skriver han.
Kampen mod krybskytter
Der er flere trusler mod de sorte næsehorn i Kenya. For det første er der krybskytterne, der er på jagt efter dyrenes horn, som kan sælges dyrt. Mellem 2012 og 2016 dræbte krybskytter 145 næsehorn i Kenya, men indsatsen mod dem går fremad. I 2019 blev der skudt fire dyr, og sidste år blev ingen næsehorn dræbt, forklarer Martin Mulama.
853 sorte næsehorn
Martin Mulama fra WWF Kenya. Foto: WWF
Det skyldes blandt andet, at Kenyas wildlife rangers, der beskytter næsehornene, får bedre udstyr og træning, hvilket også er en del af WWF Kenyas arbejde. Men det er farligt arbejde at beskytte dyrene: I årenes løb er 73 rangers blevet dræbt i kampen mod krybskytter.
Samtidig handler meget af bevarelsesarbejdet om at sikre, at dyrene er sunde – både mod sygdom og indavl. Det er derfor, at Martin Mulama og hans kolleger tager blod- og DNA-prøver, så de kan undersøge syge næsehorn, men også følge dyrene og blande dem mellem de 16 forskellige bestande i Kenya.
