12. November 2018

Kvinder i Nepal dyrker kosmetik i skoven

I stedet for at bruge den lokale skov som brænde, er kvinder i Nepal begyndt at dyrke planter, der kan sælges til brug i kosmetik. Det giver vigtig indtægt til fattige landsbyer.

Nepalesiske kvinder i gang med at høste planter til kosmetik. Foto: Wildlife Conservation Nepal

Nepalesiske kvinder i gang med at høste planter til kosmetik. Foto: Wildlife Conservation Nepal

Bimala Sinjali ejer ikke så meget, men hun har et lille te-køkken, hvor hun sælger sort te med mælk til de lokale i landsbyen Daunne i det sydlige Nepal.

Hun plejede at samle brænde i den fællesejede skov i området. Men nu er hun begyndt at bruge skoven på en anden måde, der giver hende og andre kvinder i området større indtægt. Hun er nemlig blevet leder af en kvindegruppe, der bruger skovbunden til at dyrke en række planter, der kan bruges til kosmetik. Samtidig er landsbyen ved at gå over til biogas i stedet for brænde.

”Livet har helt sikkert ændret sig for os. Vi har ikke nogen uddannelse, og vi havde aldrig tænkt på, at vi kunne bruge skoven på denne måde. Men vi kan både forbedre vores egen situation og beskytte vores skov samtidig,” siger Bimala Sinjali.

Dyrkningen sker som del af et projekt, der er sat i gang af organisationen Wildlife Conservation Nepal, i samarbejde med Danish Forestry Extension, der udgår fra en sammenslutning af danske skovejere.

Projektet omfatter i alt syv landsbyer, hvor lokale kvindegrupper både planter nye træer og dyrker økologisk citrongræs, citronella, palmarosa og gurkemeje. En vigtig del af projektet er, at kvinderne lige fra starten blev sikret, at de kan sælge deres høst til et nepalesisk firma, som udvinder velduftende olier fra planterne. Olien bliver så brugt til at producere hudprodukter, sæbe og kosmetik.

Skovene nær landsbyerne er hårdt ramt af mange års brændeindsamling og græsning, og jorden bliver skyllet væk, når det regner. Ved at dyrke kosmetik-planterne i de nedslidte skovområder kan rødderne holde på jorden og regnvandet.

I Bimalas område har kvinderne investeret det meste af overskuddet fra første høst i deres kooperativ, og de har også lavet en fælles pengekasse, hvor de kan låne mindre beløb, når der er brug for det.