22. november 2020
Kvinder kæmper sig til flere pladser i verdens parlamenter
Selvom flere kvinder hastigt tager plads i politik, er vi kun halvvejs mod kønslighed.
Over hele verden kommer flere kvinder ind i parlamenterne. Men de har stadig tre gange så mange mandlige kolleger. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com
Verden over kommer flere og flere kvinder ind i politik. På et kvart århundrede er andelen af kvinder i nationale parlamenter mere end fordoblet.
I 1995 var 11,3 procent af parlamentsmedlemmer verden over kvinder. I år er det steget til 25,1 procent. Samtidig sker fremgangen i verden over, og mange lande arbejder aktivt for at få flere kvinder ind i politik.
”Der har været en enorm fremgang, når det gælder kvinder og politik,” siger Zeina Hilal. Hun er programdirektør for ligestilling ved IPU, den interparlamentariske union, en samarbejdsorganisation for 179 nationale parlamenter.
”Men der er stadig meget lang vej til ligestilling,” siger hun. ”Kvinder udgør 50 procent af befolkningen, men er stadig kun 25 procent af parlamentsmedlemmerne”.
Bred fremgang
Ligestilling i politik er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, understreger Zeina Hilal.
”Det handler om at bruge potentialet og talenterne i samfundet bedst muligt. Hvis kvinder ikke har adgang til det politiske liv, bruger man ikke samfundets ressourcer ordentligt,” forklarer hun.
Derfor er det vigtigt, at fremgangen er sket på tværs af geografiske regioner og politiske kulturer. For 25 år siden var det mere reglen end undtagelsen, at kvinder udgjorde under en tiendedel af parlamentet. Der havde 109 ud af de 174 lande, der er data fra, mindre end 10 procent kvindelige lovgivere. I dag er det blot tilfældet i 24 ud af 191 lande.
Og dengang var det kun Sverige, der havde mere end 40 procent kvindelige parlamentarikere – med 40,4 procent. Nu er det 23 lande.
Fremgangen er sket over hele verden. I 1995 var otte ud af de ti lande med den højeste andel kvindelige parlamentsmedlemmer europæiske. Nu er otte lande i top ti uden for Europa. Nord- og Sydamerika ligger samlet i toppen, men der har også været hastig fremgang i både Afrika og Mellemøsten – dog fra et lavt udgangspunkt.
”Selvom europæiske kvinder har haft stemmeret i omkring 100 år, er der stadig ikke kønslighed i parlamenterne. Så fremgangen over de sidste 25 år er en stor præstation,” siger Zeina Hilal.
Et effektivt værktøj
IPU peger på kvoter som det bedste, konkrete værktøj til at sikre flere kvindelige politikere.
”Når kvinder systematisk bliver ekskluderet fra politik, bliver vi nødt til at gøre noget ved det. Lovpligtige kvoter er det mest effektive værktøj,” forklarer hun og peger på, at ud af de 20 lande med den største andel kvindelige parlamentarikere har 16 af dem en form for kvotesystem.
Der er flere typer kvoter, nogle frivillige og nogen ved lov. Oftest handler det om en vis procentdel kvindelige kandidater på valglisterne, men der er også lande, der reserverer sæder i parlamentet til kvinder.
Flere og flere lande bruger kvoter – fra to lande i 1995 til 81 lande i år. Det er utrolig vigtigt, at landene aktivt arbejder for flere kvinder i politik, mener Zeina Hilal.
”Man kan aldrig tage ligestilling for givet. Når det ikke går fremad, går det tilbage, selv i Europa. Så vi bliver nødt til at skubbe på”.
25,1 %
Det handler om at bruge potentialet og talenterne i samfundet bedst muligt. Hvis kvinder ikke har adgang til det politiske liv, bruger man ikke samfundets ressourcer ordentligt.
Zeina Hilal, programdirektør for ligestilling ved IPU
81 lande
Seneste
22. september 2024