Ligestilling: "Vi er ikke i nærheden af at være færdige"

Danmark sakker bagud

Det er heller ikke en selvfølge, at vi opnår ligestilling ved at lave politik, så mænd og kvinder følges ad en til en og kommer i mål på præcis samme måde – at samfundet altså endeligt bliver ligestillet, når både halvdelen af alle chefer, folketingsmedlemmer, hjemløse og værnepligtige er kvinder.

Ligestilling afhænger af øjnene, der ser, og for mange er den slags resultatlighed ikke ligestilling, hvis den er kommet gennem lovgivning, der fx skubber kvinder frem gennem kvoter eller måltal.

Men hvis man betragter ligestillingsspørgsmålet fra et verdensmålsperspektiv, så er formel ligestilling ikke nok. Verdensmålene er grundlæggende en forandringsdagsorden, så selvom Danmark er i mål med den formelle ligestilling, så er der mere at tage fat i.

Hvordan ser ligestillingen så ud fra dét perspektiv?  

I en international rapport fra 2019, der undersøger 129 landes kønsligestilling ud fra 14 Verdensmål og 51 indikatorer, kommer Danmark ind på en førsteplads. Her scorer Danmark 89,3 point ud af 100 mulige, mod et globalt gennemsnit på 65,7.

Men billedet er mere nuanceret.

”Jeg tror faktisk, at de fleste danskere går rundt med et billede af, at vi er meget langt fremme i forhold til ligestilling. Men rent faktisk sakker Danmark bagud, for eksempel i Global Gender Gab, som er det internationale ligestillingsindeks,” siger Katherine Richardson, der er professor og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet, i Verdens Bedste Nyheder-podcasten De Utålmodige om Verdensmål 5 om ligestilling.

”Mens vores nordiske naboer alle sammen ligger i top fem, når man måler på faktorer som uddannelse, økonomi og antal folkevalgte kvinder, ligger Danmark kun på en 29. plads ud af 153 lande,” siger hun.

Og det går den forkerte vej. Året før lå vi på en 14. plads i ligestillingsindekset.

Herhjemme kritiserer Institut for Menneskerettigheder i deres seneste statusrapport over kønsligestilling, fra 2019, at udviklingen mod højere grad af ligestilling går langsomt i Danmark og peger på syv områder, hvor menneskerettighederne i forbindelse med kønsligestilling kan forstærkes.

Arbejdsmarkedet i ubalance

Ubalancerne mellem kønnene herhjemme er markante og gennemsyrer nærmest alle dele af samfundet. Eksempelvis er det danske arbejdsmarked skævt indrettet, både når det gælder løn, ledelse og sektorer.

I 2019 tjente mænd 12,7 procent mere end kvinderne. En del kan forklares ved forskellige jobfunktioner, at flere ledere er mænd, at traditionelle ”mandefag” er bedre lønnet, at barsel – som kvinder tager i voldsom grad – lægger låg på lønudviklingen, at der er et overtal af kvinder i det offentlige og flere mænd i den private sektor osv. – men selv når man renser tallene for alle dé kønnede forhold, er der ifølge Beskæftigelsesministeriet en uforklarlig forskel på mellem 4 og 7 procent, selv her mere end 40 år efter ligelønsloven blev indført. Samtidig vokser løngabet med lønnen – blandt lavere betalte stillinger som fx tjenere er lønforskellen eksempelvis ikke særligt stor, mens kvindelige ledere tjener markant mindre end mandligere ledere. Tal fra Djøf viser fx, at kvindelige ledere i den private sektor uforklarligt tjener næsten 100.000 kroner mindre om året end deres mandlige kolleger. Virksomhedernes bestyrelser er også stadig meget langt fra noget, der nærmer sig ligestilling – kvinder sidder på omkring en femtedel af posterne. Og faktisk falder antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer langsomt, viser en analyse af samtlige danske virksomhedsbestyrelser.  

”Vi er ikke i nærheden af at have lige muligheder for mænd og kvinder i Danmark,” siger Morten Hübbe, der er koncernchef i Tryg og medlem af Djøfs ligestillingskommité.

”Ser vi på sandsynligheden for, at min søn bliver CEO i Danmark, er den i dag syv gange så høj som sandsynligheden for, at min datter bliver CEO, til trods for at jeg er sikker på, at de har lige gode kvalifikationer for det”.

Det ser en smule bedre ud for lederstillinger generelt i forhold til direktørstolene, men der er lang vej igen: I 2017 var hver fjerde leder kvinde.

”Det er til trods for, at vi ved fra studier, at der er lige stor interesse og lige store ønsker om at blive leder. Det betyder, at vi mister en masse talent. Det har vi ikke råd til ude i virksomhederne,” siger Morten Hübbe.

Derfor har Tryg indført nye procedurer for rekruttering for at få flere kvindelige ansatte, blandt andet ved at skrive jobopslag anderledes og få andre øjne på jobansøgningerne, månedlige rapporteringskrav om fremgangen for koncernens forskellige forretningsområder samt et mål om en vis andel kvindelige ledere inden for et par år – altså kvoter, som er et meget omdiskuteret og kritiseret værktøj. For får man så egentligt den bedste til jobbet? Eller vægter ansøgerens køn højere end evnerne?

”Jeg har egentlig været indædt modstander af kvoter i mange år, men vi har set, at det ikke virker at lade være,” siger Morten Hübbe.

”I de sidste 12 måneder i Tryg har vi løftet andelen af kvindelige ledere fra 32 til næsten 40 procent. Og jeg vil vove at påstå, at ingen har fået noget forærende der,” siger han.

I Trygs bestyrelseslokale er der nu ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Men der er stadig et efterslæb på toplederniveau i Tryg, der traditionelt udelukkende har været mænd, hvor én ud af fire i direktionen er kvinde. ”Det er stadig overhovedet ikke godt nok,” siger Morten Hübbe. ”Vi er ikke i nærheden af at være færdige”.

Vold og chikane er kønnet

Et andet område, som Danmarks Statistik bruger til at tage temperaturen for udviklingen i ligestilling herhjemme, er fremgangen mod vold og udnyttelse af kvinder. Vold, chikane, trusler og seksuel vold, både i det private og på arbejdsmarkedet, har store, kønnede slagsider.

Eksempelvis bliver omkring dobbelt så mange kvinder som mænd udsat for partnervold – cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017, viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed. Tallet for kvinder har ligget stabilt nogle år, mens det er steget for mænd.

På den anden side viser tal fra Danmarks Statistik, at mænd helt generelt i samfundet bliver udsat for vold oftere end kvinder. I 2018 blev 5.246 kvinder og 8.561 mænd udsat for vold.

Undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser også, at fem gange flere kvinder er blevet befølt inden for det seneste år end mænd, og at flere kvinder bliver udsat for tvungent samleje. Og når det gælder ikke-fysisk seksuel chikane, havde 4 procent af alle mænd og næsten 10 procent af alle kvinder oplevet det indenfor det seneste år. Samtidig er gerningsmanden i godt ni ud af ti voldstilfælde en mand, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

Det går meget langsomt

Ligestillingen er nået langt herhjemme – når man sammenligner med flere generationer siden. Men så er det som om, at fremskridtene sandede til.

”Udviklingen i Danmark går langsomt, selvom der har været fokus på ligestilling i årevis,” siger Katherine Richardson.

Selvfølgelig er der nogle brede fremskridt. Der kommer fx ganske langsomt flere kvindelige ledere, og lønuligheden mellem kvinder og mænd er faldet en smule.

Og der er konkrete løsningsforslag og værktøjer rundt omkring – fx vedtagelsen af samtykkeloven eller vedtagelsen af den nye barselsaftale, som træder i kraft i august 2022. Aftalen giver begge forældre 11 ugers øremærket barsel, som ikke kan overdrages til den anden forælder. Det skal hjælpe fædre med at være mere sammen med deres nyfødte, hvilket ni ud af ti fædre ønsker, men aftalen skal også være et værktøj til at opnå mere lige løn mellem kønnene.

Der er også andre projekter, som f.eks. DTU’s indsats for at få flere kvindelige studerende, Forsvarets plan for at imødegå krænkende adfærd, kommunale sundhedsindsatser rettet direkte mod mænd eller Dansk Industris nye løfte om at arbejde målrettet mod en mere ligelig kønsfordeling i ledelse og bestyrelse.

Men kønsuligheden går igen i så mange dele og lag af vores liv og samfund, at små og store indsatser primært kan skubbe på specifikke områder. Hvis vi virkelig skal fremme ligestilling, så er der også brug for en bredere mere generel kulturændring, hvad enten det handler om uddannelse, virksomheder eller sundhed. Og det er et langt, sejt træk, der er svær at sætte på formel.