Lokale kvinder hjalp Georgettes piger i skole

DR Congo er et af verdens farligste lande for kvinder, hvor fattigdom og fokus på drengebørns værdi betyder svære kår for piger, der ofte må se langt efter uddannelse. Takket være udviklingsprojektet Ongea, der lærer kvinder med noget på hjerte at lave radio og skuespil, er det imidlertid blevet nemmere for Congos kvinder at tale deres døtres sag.

Baseme Georgette, hendes mand Muamba Mungu og deres seks børn bor i et hus på kanten af en bakke i det kuperede østlige del af den Demokratiske Republik Congo. Huset ser ud som om regn og mudder kunne skylle huset væk i stormvejr. Familien er fattig, og huset danner kun en spartansk ramme omkring de otte medlemmer. Men Baseme Georgette er fortrøstningsfuld, for i dag går alle hendes børn i skole, takket være hende og hjælp fra oplysende skuespil og radioprogrammer. Sådan har det dog ikke altid været.

Modstand mod pigers uddannelse

Georgette og Muamba har en dreng og fire piger, og så har de taget en forældreløs pige til sig. Børneflokkens størrelse er ikke usædvanligt i denne del af Afrika. Men i et land, hvor uddannelse er dyrt og fortrinsvist forbeholdt drengebørn, har antallet af døtre tidligere skabt problemer mellem Baseme og Muamba.

”Vi er fattige, og min mand sagde, at vi ikke havde råd til at sende alle børnene i skole. Vi skulle nøjes med drengen,” fortæller Baseme Georgette. Det kan være et reelt valg for fattige mennesker at skulle udpege de børn, som skal gå i skole. Men for piger er oddsene ofte dårlige, og prioriteringerne har mindre med økonomi og børnenes evner at gøre end kvinders status i DR Congo. Det er nemlig drengebørn, der bliver boende hos familien, når de bliver gift. Det er drengebørn, der passer deres forældre, når de bliver svage, og det er drengebørn, der arver navn og ejendom. Pigerne bliver giftet bort til andre familier, og derfor prioriteres uddannelse til drengebørn ofte. Det gjaldt også i Baseme Georgettes familie. Basemes mand mente ikke, at der var grund til at investere i døtrenes uddannelse.

”Han sagde ’Nej nej, det er kun pigernes mænd, som kommer til at nyde godt af den uddannelse. Hvis vi sender drengen i skole, er det vores eget blod, ham som beholder vores navn og bliver på vores jord. Hvis pigerne vil uddannes, må deres ægtemænd betale,” beretter Georgette.

Heldigvis gav hun ikke op, og en dag overværede hun nogle skuespil, hvor medlemmer af udviklingsorganisationen ADRAs projekt ONGEA gennemspillede forskellige problemer med kvinderettigheder, for eksempel retten til at arve, hustruvold og uddannelse af pigebørn. Hun begyndte også at lytte til de radioudsendelser, som kvinder i ONGEA producerer.

Georgette fortsatte med lægge pres på sin mand, og ind i mellem – når hun havde råd – sendte hun en af pigerne i skole, men ofte var der kun penge til et år ad gangen.

”Jeg fik ham overtalt til at lytte til radioprogrammerne. Jeg blev ved og ved med at sige de samme ting, og jeg inviterede andre kvinder fra ONGEA til at komme og tale med os. I begyndelsen sagde han ”Arh, de der folk, de er fulde af vrøvl og bla bla bla”, fortæller Georgette.

Gode argumenter vandt

Lidt efter lidt begyndte hendes mand dog at tænke over tingene. Til sidst gav han sig. Ifølge Georgette kunne han omsider se fornuften.

”Lad os sige, at du har en søn og en datter. Måske vil den søn aldrig udrette noget som helst i sit liv. En søn kan sagtens være et fjols, ulydig eller umulig. Hvem ved, om det ikke er din datter, som du nægter at give en uddannelse, som vil hjælpe dig i fremtiden? Hvis hun får en uddannelse, kan hun måske få et godt job. Måske bygge dig et hus, hjælpe andre børn med at gå i skole. Selv hvis hun ikke bliver rig, vil hun aldrig glemme sin familie.” Georgettes fem piger går nu alle i skole. Den yngste er 5 år. De to ældste på 13 og 15, Bora og Mapendo, går i tredje og femte klasse. De skulle egentlig gå i de større klasser, men deres skolegang har været ujævn, fordi de er gået glip af flere års undervisning.

”Alle børn er født lige. Det er ikke godt for os at sende nogle børn i skole og lade andre være,” siger Baseme Georgette.