Lucy Wangari har været ranger i 10 år – nu bliver hendes arbejde hyldet på det danske museum Arken
Kvinder spiller en central rolle i naturgenopretning og klima. En af dem er korporal Lucy Wangari, der beskytter truede næsehorn. Sammen med 11 andre kenyanske kvinder, er hun nu blevet foreviget af stjerne-fotografen Petra Kleis.
I 10 år har Lucy Wangari været ranger og monitoreret truede næsehorn. Foto: Petra Kleis
I 10 år har korporal Lucy Wangari arbejdet som ranger i en kenyansk nationalpark. Hun har ansvar for fem teams på 30 rangers, der hver dag patruljerer og monitorerer den største bestand af truede sorte næsehorn. Et farligt arbejde, hvor væbnede krybskytter og vilde dyr ofte ligger på lur.
I 2024 blev hun sågar hædret på World Ranger Day, af generalsekretæren i Kenyas Wildlife services, for hendes bidrag til naturbevarelse og beskyttelse af en truet dyreart.
”Jeg elsker mit arbejde. Som ranger må du aldrig gå stresset på arbejde. Hvis tankerne er hos din familie eller andre steder end lige her i parken, er du ikke opmærksom på dine omgivelser. Det kan koste dig livet,” siger Lucy Wangari til WWF.
Sammen med 11 andre kenyanske kvinder, bliver Lucy Wagari nu foreviget i et hav af billeder af fotograf Petra Kleis i samarbejde med WWF, der skal vise kvindernes særlige indsats for naturen, klimaet, vilde arter og deres lokalsamfund.
”Jeg laver meget kommercielt, så jeg vil gerne give noget tilbage. Og så var jeg virkelig nysgerrig på at møde de her kvinder. De er bare så smukke og seje. Man kan se i deres øjne, at de er totalt stolte af det de laver,” siger Petra Kleis.
Når klimaudfordringer hærger, er det nemlig ofte kvinder i fattigere områder, der bliver hårdest ramt. Det er dem, der sørger for, at der er mad til familien, og derfor bruger de også naturen på en helt anden måde end mændene.
”Kvinderne spiller en fuldstændig central rolle i lokalsamfundene, fordi de er forandringsagenter på en anden måde end mændene er. Hvis man kan styrke deres rettigheder og deres muligheder, så tager de forandringsagentrollen på sig på en anden måde, som skaber mere bæredygtige løsninger for naturen og for samfundet,” siger Agnete Schønau Winther, Miljødirektør for WWF Verdensnaturfonden.
Lucy Wangaris arbejde er derfor helt essentielt, ikke bare for klimaet, men også for mange andre kvinder.
Du kan se billederne af korporal Lucy Wagari og de andre kvinder, på Museet Arken d. 19. juni, men her får du et lille smugkig på nogle af dem.
De 11 kenyanske kvinder er en del af WWF’ og Danida projektet ‘The Face of Change: Women Fighting for Nature’ Kvinderne har alle været engageret i naturbevarende initiativer støttet af WWF og Danida.
●De 11 kenyanske kvinder er en del af WWF’ og Danida projektet ‘The Face of Change: Women Fighting for Nature’ Kvinderne har alle været engageret i naturbevarende initiativer støttet af WWF og Danida.
Udover at være ranger og leder, er Lucy Wangari træner og mentor for særligt kvindelige aspiranter i sit felt. Foto: Petra Kleis
Kvinders indflydelse på klima
Når kvinder rammes hårdere af klimaforandringer, skyldes det, at kvinderne er dem, der står for husholdningen og maden. Opstår der tørke kan de ikke så afgrøder, de skal gå længere for at hente vand osv. Derudover har kvinder ikke de samme muligheder som mænd for at tage en uddannelse, eje jord og ejendomme, og det efterlader dem uden en reel stemme til at ændre klimaudfordringerne.
Meget forskning viser dog, at kvinders indflydelse på klimaspørgsmål ikke bare hjælper, men også forbedrer og gør forandringerne mere vedvarende. Udover den åbenlyse årsag, at flere perspektiver ofte giver bedre resultater skyldes det også, at kvinderne har et andet forhold til naturen og geninvesterer mere i samfundet end mændene, fortæller Agnete Schønau Winther.
Fordomme møder virkeligheden
Som fotograf er Petra Kleis forbindelsen mellem billeder og mennesker. Med sit kamera, forsøger hun at indfange kvinderne præcis som de er: stolte og fulde af handlekraft.
”Jeg forsøger at få så meget af deres historie ind i de her portrætter som muligt. Der er ikke nogen, der sidder med tårer i øjnene. Det er ikke os, der skal lære dem noget. Det er omvendt,” siger hun.
Og stolte er de. En anden kvinde er Faith Mewede, som laver bæredygtigt kyllingefoder af fiskerester.
Faith Mwende står med korslagte arme. Med et fast blik kigger hun direkte ind i kameraet. Der er ikke så meget pis, fornemmer man. Bag hende står to mænd i kedeldragter og arbejdshjelme, som omvendt Faith Mwende, ser en anelse betuttede ud. De er hendes ansatte og ved vist godt hvem der er chef.
Det er ellers ikke så tit mænd er ansat af kvinder i Mombasa, Kenya, hvor Faith Mwende driver sin virksomhed. Men ikke desto mindre har hun taget rollen på sig, selvom investorer ikke mente, at en ”lille kvinde” magtede at have en produktion med så tunge maskiner.
Faith Mwende er marinbiolog, og elsker havet med alt, hvad det indebærer af fisk og havmiljø. Hun opdagede, at hver gang de lokale fiskere fangede et ton fisk, gik 600 kilo til spilde som rent affald. Hun valgte derfor at starte en forretning, hvor hun opkøber det aflagte fisk og omdanner det til højkvalitetsfoder til kyllingeopdræt. Petra Kleis
På mange måder har turen til Kenya gjort stort indtryk på Petra Kleis og har aflivet nogle af de fordomme, hun er vokset op med. Er man født før 2005, har man sikkert hørt de klassiske ”Red Afrika”-sange, og det skaber klart nogle fordomme om, at Afrika skal reddes. Men det er langt fra tilfældet.
”De kvinder, jeg så, de skulle ikke reddes på nogen som helst måde,” siger hun.
Faktisk klarer de 11 kvinder sig så godt i hver deres lokalsamfund, at de også er rollemodeller for andre kvinder og piger. Når andre kan se at de lykkes, spreder det sig nemlig, som ringe i vandet.
”Kvinder spiller en central rolle. Derfor er det også vigtigt at have dem med i den forandring, der skal ske. Vi har nogle stærke eksempler med de her 11 kvinder, som virkelig har gjort en forskel og også præger andre kvinder,” siger Agnete Schønau Winther.
Kenyas klimaudfordringer
På grund af Kenyas beliggenhed ved Det Indiske Ocean, er der stor forskel i klima, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Langs kysten er der typisk varmt og fugtigt, mens der inde i landet er mere tempereret. Kenya har derfor mange naturressourcer som skove, vådområder, tørre områder og maritime ressourcer. Disse ressourcer er dog under stigende pres, på grund af stigning i befolkningstal, kysterosion, skovrydning, dårlig forvaltning af land og klimaændringer. Dette pres truer også landets store biodiversitet, såvel som lokale levebrød og langsigtet fødevaresikkerhed for en betydelig del af den kenyanske befolkning.
Det meningsfulde liv
I Danmark har vi det godt – lidt for godt måske. Forbrug fylder en stor del af vores hverdag. Vi køber nyt i stedet for at fikse og er vant til, at alt er indenfor rækkevidde, men sådan er det ikke i de landsbyer Petra Kleis og WWF besøgte.
”Jeg havde virkelig svært ved at komme hjem,” siger Petra Kleis.
Turen satte sig i Petra Kleis på mere end én måde. Når man er vant til et køleskab, der altid er fyldt og en butik eller café på hvert andet gadehjørne sætter det sig, når man pludselig bliver præsenteret for noget andet, fortæller hun.
”Det var fuldstændig mindblowing, hvad de har opnået med minimale midler,” siger hun.
En af kvinderne, Emilly Katana, er blandt andet biavler og lever af at sælge sin honning. Hun har også gang i andre initiativer, som gedeopdræt, landbrug og investering, som inspirerer andre kvinder til, hvordan de styrker naturen.
Emilly Katana, har gennem Danida og WWF fået kurser i lederskab og økonomistyring, der har hjulpet hende til at skabe en låneforening, som 25 kvinder i hendes nærområde får gavn af. Emilly Katana er desuden en aktiv beskytter af mangroveskoven. Foto: Petra Kleis
Petra Kleis og hendes assistent brugte mange timer i den lille landsby, hvor Emilly Katana bor med sin mand og betragtede det kenyanske landsbyliv udfolde sig for deres øjne.
Her mødtes kvinderne fra de omkringliggende huse for at holde møde under et træ. Børnene løb rundt og legede med en gren, mens Emilly Katanas mand syede et hul i nabokonens kjole.
”I virkeligheden er det dem, der skal lære os noget om, hvordan man lever livet, hvordan man forbruger mindst og hvordan man er sammen med sine børn. Altså på mange måder tænkte jeg: Okay, de har rent faktisk fat i den lange ende,” siger Petra Kleis.
Alle billeder og portrætter af de 11 kvinder kan ses her.
Susan Omingo er CEO i en paraplyorganisation ledet af affaldsindsamlere, hvor hun arbejder på at få kenyanerne til at sortere og genanvende deres affald i hele seks kommuner i kystregionen. Foto: Petra Kleis
