21. december 2025
Magisk mudder er en mirakelkur: Ghanesiske majs blev meget større
Får man mere mad på bordet, hvis man spreder grønlandsk gletsjermel ud på markerne? Ja, viser nyt studie. Det er samtidig en gevinst for klimaet – men nu skal det spredes endnu mere ud.
Foto: ©Gottschau Media
Larmende skoleelever går fra lokale til lokale på Statens Naturhistoriske Museum midt i København, imens de kigger på udstoppede dyr, skeletter og store mineraler. Men under museet er der en kælder, hvor der er stille. Her har forskere gang i videnskabelige forsøg og har hylderne fyldt med sten, jord og målematerialer.
Verdens Bedste Nyheder besøger kælderen under museet sammen med Christiana Dietzen. Hun er jordbundsforsker og leder af landbrugsafdelingen i centeret for forskning i grønlandsk gletsjermel ved Globe Institute på Københavns Universitet. Lysstofrørene tænder automatisk, når vi kommer gående gennem de kuppelformede rum, og vi bevæger os ned ad trapper, der snirklende fører os længere ned i den fangehulsagtige kælder. Her finder Christiana Dietzen en gennemsigtig ziplock-pose frem fyldt med gråt pulver.
”Her er det,” siger hun og rækker den hen til mig. Jeg stikker hånden ned i posen, og når jeg gnider melet mellem to fingre, bliver støvet fordelt i alle mine fingres små sprækker og revner.
Pulveret er gletsjermel – gravet op fra grønlandsk havbund, tørret til helt fint pulver – som også er blevet kaldt for magisk mudder. Det er nemlig en slags supersmart gødning.
Måske har du hørt om det grønlandske, magiske mudder. Vi hos Verdens Bedste Nyheder har i hvert fald skrevet om det før. Den grønlandske stjerneforsker, geologen Minik Rosing, har nemlig gang i et mudderprojekt. Han og en række andre forskere, blandt andet Christiana Dietzen, har undersøgt, om det kan betale sig at indsamle mudder, der findes overalt i Grønland, tørre det til helt fint mel og sprede det ud på marker. Og det kan det, viser det sig.
Gletsjermelet er sten, der er blevet malet helt fint, fordi store, tunge is-gletsjere har bevæget sig langsomt over dem. Og så har gletsjermelet to funktioner, der gør det magisk: For det første er det med til at binde CO2 fra luften i jorden, og for det andet kan det få planter og afgrøder til at gro hurtigere og blive større. Win-win. Det har et nyt studie slået fast.
●Geologen Minik Rosing blev i sin tid verdenskendt for at opdage, at livet på jorden højst sandsynligt opstod et par millioner år tidligere, end vi før troede.
●Du kan se en dokumentarfilm om eventyret med det grønlandske gletsjermel og blive klogere på projektet. Filmen hedder Magisk Mudder og kan ses gratis på bibliotekernes filmtilbud, Filmstriben.
Magisk Mudder på FilmstribenDe tørre tal
I studiet er der blevet testet forskellige mængder gletsjermel spredt ud på en ghanesisk majsmark, og så er der både blevet målt mængden af majs, der blev høstet, men også mængden af de hele, tørrede majsplanter.
Forsøget viste, at den største mængde gletsjermel medførte, at der blev høstet mellem 28 til 77 procent mere majs i forhold til kontrolgruppen, hvor der ikke blev brugt gletsjermel, og at hele majsplanten voksede sig mellem 28 til 87 procent større end kontrolgruppen.
”Vi så virkelig gode resultater,” fortæller Christiana Dietzen. ”Vi så, at biomassen blev forøget med 48 procent i gennemsnit over fem vokse-sæsoner.”
I forsøget har man spredt det grønlandske gletsjermel på ghanesiske majsmarker, og her så man altså, at planterne blev en hel del større end normalt.
”Jeg forventede, at der ville være en øgning, men jeg ret overrasket over, hvor meget det var,” lyder det fra forskeren.
Et boost til jorden
Tilbage i kælderen møder vi to af Christiana Dietzens kolleger, der er i gang med at tage prøver fra gennemsigtige beholdere med jord. I nogle af dem er jorden blandet med gletsjermelet. Jorden kommer fra Ghana og Australien. Det ligner tyk chokolademousse i store portioner, og det er altså ikke tilfældigt, at det ikke bare er jord, som er gravet op i Botanisk Have bag kælderlokalerne, der bliver brugt i forsøget her. For der er forskel på jord.
Noget jord er næringsrigt, her kan der let gro forskellige afgrøder. Andre steder er der mindre næring i jorden, og så vokser planterne langsommere og bliver knap så store.
”Jorden i Danmark er meget mere næringsrig end jorden i Ghana, ikke kun fordi landmændene her har råd til at tilføje gødning, men også fordi Danmark for relativt kort tid siden har haft gletsjere, der har tilføjet friske, næringsrige mineraler til nutidens jord,” fortæller Christiana Dietzen. ”Samtidig er jorden i Ghana millioner af år gammel. Og det varme klima, som er grunden til, at gletsjermelet virker dér, er også grunden til, at mineralerne i jorden er blevet brudt ned, og at den næring, som planterne har brug for til at vokse, er blevet vasket væk.”
Jordbundsforskeren Christiana Dietzen havde regnet med, at gletsjermelet på ghanesiske marker ville være en succes – men hun var alligevel overrasket over, hvor meget større majsene blev. Privatfoto
Det betyder, man generelt får et større udbytte ud af arbejdet i landbruget herhjemme end i mange tropiske dele af verden. Og det er altså dét gletsjermelet kan hjælpe på. Det er en naturlig måde at bringe ny næring til jorden. Derfor peger Christiana Dietzen og hendes kolleger på, at gletsjermelet kan bruges til at afhjælpe fødevareusikkerhed – altså, det kan blive lettere at gro fødevarer de steder i verden, hvor maden kan være knap, og hvor befolkningerne vokser. De ved allerede, at det virker på majsplanter, og det tyder også på, at kunne sætte fut i væksten af sukkerrør, byg og hvede.
Hiver CO2 ned i jorden
Det grønlandske gletsjermel er fra naturens side virkelig fintmalet, og grundlæggende gælder det, at jo finere melet er, jo bedre virker det. Idéen med at sprede fintmalet sten ud på landbrugsjord er som sådan ikke ny. Nogle steder bruger man den knuste sten basalt eller mineralet olivin, fortæller Christiana Dietzen.
”Man kan bruge andre slags knuste sten,” siger hun, ”men så skal man selv male dem, og det tager energi. Så det her er grundlæggende en ressource af stenmel, som det ikke tager energi at male. Der skal selvfølgelig bruges energi til transporten, men noget af det unikke er, at man her ikke behøver knuse stenene først.”
Det kan virke fjollet, tanken om, at det skulle være godt at grave mudder op i Grønland for så at transportere det til den anden ende af verden. Men netop fordi gletsjermelet har den funktion, at det binder CO2 i jorden, kan det – sandsynligvis – godt betale sig.
”Det laver CO2’en om til en slags karbon, som der ikke er risiko for, ryger tilbage i atmosfæren. I stedet vil det med tiden ende i havet, hvor det kan være bundet i tusinder af år,” forklarer Christiana Dietzen. ”Det, vi grundlæggende prøver at gøre, er at få den proces, der sker naturligt, til at ske hurtigere.”
Og så tænker du nok, virker gletsjermelet ikke allerede som en CO2-suger i Grønland? Det er muligt, men det sker kun i et meget langsomt tempo. Når man flytter melet til det varme, våde vejr i tropiske lande, så sker den kemiske reaktion langt hurtigere.
Men selvom forskerne ikke er i tvivl om, at gletsjermelet har et stort potentiale i klimakampen, er det svært at måle.
”At sætte tal på, hvor meget CO2 det hiver ud af luften, viser sig at være rigtig svært,” siger Christiana Dietzen. Men hun tilføjer: ”Jeg vil sige, at baseret på nye resultater, vi har fået fra Ghana, tror jeg, vi har suget nok CO2 ud af luften til at kompensere for transporten.”
”Jeg tror, at vi ret overbevisende kan sige, at vi ikke har gjort noget negativt på det her tidspunkt,” siger hun.
●Christiana Dietzen og hendes kolleger har allerede gang i flere forsøg med gletsjermel på landbrugsmarker. Hun fortæller, de har gang i et netværk af 15 testmarker verden over: Tre i Danmark, 10 i Australien, en i Ghana og en i Kenya. Der bliver det magiske mudder både testet i forskellige miljøer og på forskellige afgrøder.
Forsøget med gletsjermel på majsmarker i Ghana var det første af sin slags. Ellers er gletsjermelet nemlig blevet testet i koldere klimaer. Foto: ©Gottschau Media
Men hun fortæller også, at det stadig er et åbent spørgsmål, præcist hvor meget CO2, der bliver bundet. Og det er en udfordring.
”For hvis vi ikke kan måle dét, kan vi ikke få klimakreditter, og det er dér pengene skal komme fra for at flytte stenene rundt.”
Fra Grønland til hele verden
Idéen er jo ret god: Magisk mudder får planterne til at gro der, hvor man mangler flere fødevarer, og så er det med til at afbøde klimakrisen. Men hvis idéen forbliver på papiret og i videnskabelige forsøg, kommer det grønlandske gletsjermel ikke til at gøre en stor forskel.
Derfor har geologen Minik Rosing, der startede mudder-eventyret, selv stiftet firmaet Rock Flour Company, hvor Christiana Dietzen er med som videnskabelig rådgiver. Her er planen at få distributionen af det grønlandske mudder ud til resten af verden på kommercielle vilkår.
Spørger man Christiana Dietzen, så vurderer hun, at idéen med at bruge fintmalet sten til at booste planterne og suge CO2 fra atmosfæren kun vil blive mere udbredt i fremtiden. Og der er nok af det grønlandske gletsjermel til at få sat gang i hjulene.
”Det er endnu en ting, der er godt ved det her materiale, at det er tilgængeligt i så store mængder. Så det er helt klart ikke barrieren,” siger hun. ”Det handler grundlæggende om at sætte en forsyningskæde op og finde ud af, hvem der skal betale for det – det er altid det store spørgsmål.”
