14. december 2025
Pludselig sad en nordjysk komponist og lavede regnskovsmusik. Det lyder sådan her
Det er ikke nødvendigvis politisk, siger Mathias Madsen Munch. Alligevel har den danske komponist optrådt med sin musik til FN’s klimatopmøde, hvor han sammen med Sydamerikas oprindelige folk satte fokus på regnskovens sårbare tilstand.
Opsætningen af Biofonia på COP30 er faciliteret af Instituto Cultural da Dinamarca ved Anders Hentze (tv), i samarbejde med den lokale organisation ’Fundação Amazônica De Música’, der giver unge talenter mulighed for at arbejde med klassisk musik. Projektet blev realiseret med komponist Mathias Madsen Munch og den danske slagtøjsvirtuos Ronni Kot Wenzell (mf), dirigeret af Renan Cardoso (th) og orkesterarrangør Thomas Bryla. Foto: Atanásio/Gaynett/Ribeiro.
Dybt inde i Brasiliens fugtige regnskov sidder Mathias Madsen Munch sammen med en lokal gruppe af Atlanterhavsskovens oprindelige Guaraní-folk omkring et varmt bål.
Han har nogle måneder forinden besøgt dem for at lære om deres musik. Her spillede de deres traditionelle sang, ’peme’en jevy’, der på dansk oversættes til ’giv det tilbage’. Dagene op til hans genbesøg har han med hjælp fra antropologer oversat sangen, lært teksten og melodien.
Nu sidder han her omgivet af regnskoven og dens oprindelige folk i deres allerhelligste hus, casa de reza, hvor folket har inviteret ham og Dansk Kulturinstitut inden for.
”Så spørger jeg, om jeg kan få lov til at synge sangen sammen med dem,” fortæller Mathias Madsen Munch.
Folkets talskvinde, Cleodinei Martins Cáceres, kigger på ham. Og så synger de – sammen.
”Det er min klare opfattelse, at vi blev inviteret ind i deres virkelighed, fordi vi ville lave musik,” fortæller Mathias Madsen Munch.
Mødet er i dag blevet til det musikalske projekt, Biofonia, der sætter musik på regnskoven, dens folk, og de problemer som biodiversiteten og folkene står overfor. Meningen er, at publikum ikke bare skal lære om regnskoven, de skal opleve den.
Biofonia spillede for nyligt til FN’s klimatopmøde COP30, der i år fandt sted i den brasilianske by Belém. Her blev toppolitikere, embedsfolk og andre beslutningstagere inviteret ind i regnskovens musikalske univers.
”Vi kan ikke bringe alle til regnskoven, men vi kan formidle de historier og fortællinger, som regnskovens egne kunstnere deler med os, og give publikum en følelsesmæssig forbindelse til naturen gennem kunsten,” siger Mathias Madsen Munch.
Lyden af regnskoven
Mathias Madsen Munch er en nordjysk komponist med base i København, så det har ikke ligget i kortene, at han skulle lave musik med Sydamerikas oprindelige folk.
Biofonia betyder ’lyden af naturen’, og idéen startede, da Mathias Madsen Munch var i Costa Rica og faldt pladask for regnskovens lyde.
”Jeg forelskede mig i at være midt i en overflod af liv. Lige meget hvor du orienterer dig, så er der liv. Der er lyde over det hele, og som komponist, så tændte det noget i mig,” siger han.
Indtil videre har Mathias Madsen Munch komponeret to satser, som er, hvad man kalder en afgrænset del af et længere musikstykke. Satserne hedder Atlantica og Amazonica og er inspireret af henholdsvis Atlanterhavsskoven og Amazonasjunglen. Begge bygger bro mellem regnskovenes oprindelige folk og den klassiske musik.
For Mathias Madsen Munch har det været vigtigt, at Biofonia ikke bare er en danskers fortolkning af regnskoven. Derfor har han lavet projektet i samarbejde med kunstnere fra de oprindelige folk, og så er teksterne på de oprindelige folks sprog.
Der er også udviklet animationsvideoer, der visualiserer musikkens historie for publikum, og nogle dele af projektet involverer desuden fællessang i dialog med publikum på de oprindelige folks sprog.
Cleodinei Martins Cáceres (tv) og Pedro da Silva (th) fra Coral Guaray Oua-ensemblet i Iguape. I samarbejde med Fábricas de Cultura i regionen, blev Mathias Madsen Munch, Anders Hentze og Ronni Kot Wenzell – som de første ’gringoer’ nogensinde – inviteret inden for i Guarani-folkets hellige casa de reza. Her sang og spillede de ”peme'en jevy”, der ligger til grund for Atlantica. Foto: Atanásio/Gaynett/Ribeiro.
All in gringo
Mathias Madsen Munch arbejder på at udvide projektet, og han er allerede i gang med at tale med nye partnere i andre latinamerikanske lande.
Han kalder sig selv ”gringo”. Et øgenavn som bruges i spansktalende lande for en udefrakommende person som taler engelsk.
”I stedet for at lade som om, at jeg er noget andet, så er jeg bare all in gringo. Jeg er selvfølgelig en ret fremmed person i det her land,” siger han.
Mathias Madsen Munch er langt fra den eneste ”gringo”, der vil tale med de oprindelige folk i Sydamerika. Nogle folk er mere tilbøjelige til at tale med udefrakommende end andre. Derfor er det ikke en selvfølge, at Mathias Madsen Munch bliver inviteret ind i Guaraní-folkets virkelighed.
”Jeg mærkede, at vi lavede musikken i øjenhøjde med hinanden. Vi kunne ikke lave projektet, hvis ikke vi havde fået blåstempling fra de lokale kunstnere, vi har arbejdet med,” siger han.
Komponist Mathias Madsen Munch (mf) udforsker regnskoven i Amazonas i Peru sammen med med kunstnere fra hele verden. Sammen med kunstnere fra Kukama Kukamiriafolket, herunder Danna Gaviota og Pablo Eli Taricuarima Piñedo, har udvekslingen ført til Amazonica med støtte fra CISU’s Open-pulje og Statens Kunstfond.
Ikke politisk, nødvendigvis
Projektet startede egentlig med at være målrettet danske skoleelever, så de kunne få indsigt i regnskoven. Men Mathias Madsen Munch kunne se et større potentiale i projektet, så han har efterfølgende optrådt på flere danske festivaler og senest til COP30.
COP30 fandt sted i Belém – en by, der grænser op til Amazonas. Derfor har fokus i år også været på de oprindelige folk, der under møderne i frustration over manglende klimahandling stormede en konferencebygning.
Koncerten blev lavet i samarbejde med et ungdomssymfoniorkester bestående af 70 unge fra Belém, hvor de spillede både Atlantica og Amazonica.
I Atlantica, som er satsen lavet i samarbjede med kunstnere fra Guaraní-folket, kommer vi ind deres liv i Atlanterhavsskoven, hvor deres land er i konstant fare for ødelæggelse af enten ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer eller tilflyttere som ødelægger biodiversiteten.
Men ifølge Mathias Madsen Munch er Biofonia ikke nødvendigvis politisk. Det handler i stedet om, at musikken skal skabe et trygt rum for egne indtryk og refleksioner.
”Og så har man mulighed for at tage en snak derefter. Tanken har været at bruge musikken som en form for en kunstnerisk åbning til diskussion efterfølgende,” siger han og fortsætter:
”Jeg tror publikum på COP30 blev overrasket over, at der er nogen, der laver den her type arbejde. Det er ikke nødvendigvis noget, de ser til hverdag. Kulturen kan nogle gange være basis for diplomati på en anden måde end en ren forhandling.”’
Udover over en sal fyldt med lokale brasilianere, deltog beslutningstagere fra Danmark til koncerten til COP30. Her ses Sigurd Krabbe (mf), der er FNs ungdomsdelegerede, og Anders Hentze (th) fra Instituto Pon, som begge banede vejen for, at Biofonia som afslutning på COP’en blev præsenteret på Denmark Pavillon med en talk på den Blå Zone hos State of Green. Foto: Atanásio/Gaynett/Ribeiro.
De 99 procent
Efter koncerten afholdt Mathias Madsen Munch en talk under COP’en med titlen ”Kunst som katalysator for klimaengagement”, hvor han talte om, hvordan Biofonia kan få publikum til at blive engageret i regnskoven.
”Det, at der var plads til, at vi kunne tale i 45 minutter omkring, hvad det er, musik kan gøre i det her tilfælde, og at det blev taget seriøst, det synes jeg var rigtig skønt,” siger han.
Biofonia skal ikke opfattes som ét enkelt musikstykke, men som et koncept, hvor både de medvirkende musikere og fokusset på klimaudfordringer kan variere. Musikken kunne i princippet handle om vores egne danske kyster som dør af iltsvind.
”Målgruppen er ikke den ene procent, som er virkelig dedikeret til at gøre noget ved klimaet. Vores målgruppe er de 99 procent, som endnu ikke vidste, at de skulle forholde sig til regnskoven,” siger han.
