Musikbranchen vil være en grøn spiller med koncerter uden kulstof og naturen som artist

Der sidder hun. Med franske fletninger og en guitar hvilende i favnen. Fingrene glider hen over strengene, mens hendes lette, luftige stemme breder sig i det mørke lokale, hvor det eneste, der lyser op, er hende. Fuglefløjt smelter sammen med guitarspillet. En spurv. En skade. En hærfugl.

Kvinden, der synger, er Aura Dione. Måske du kender hende fra sange som ’Friends’ eller ’Geronimo’, der hittede i 2010’erne.

Vi befinder os i Lille Vega på Vesterbro til et lanceringsevent arrangeret af organisationen Museum for the United Nations (UN Live) og musikinitiativet Sounds Right, der er en del af UN Live.

Her skal Aura Dione og en række andre musikere optræde.

Og selvom hun ganske vist sidder alene på scenen, er hun det faktisk ikke. Moder Jord er nemlig gæsteartist. Altså ikke i fysisk forstand, men i form af lyde fra fuglefløjt, fluer og græshopper. Aura Dione er nemlig én af de musikere, der i dag udgiver et nyt track i samarbejde med naturen.

Og hvad skal så det betyde?

Jo, sidste år blev naturen anerkendt som en officiel kunstner gennem Sounds Right. Det betyder både, at naturen har fået sin egen kunstnerprofil på musiktjenester som Spotify, og at andre musikere kan kreditere naturen som medvirkende – altså featuring – artist. Det gør, at naturen kan tjene penge på sin egen medvirken.

”Grundideen er, at naturen får betaling for hendes lyde,” forklarer Gabriel Smales, som er global programdirektør for Sounds Right.

Med andre ord: Hver gang du lytter til en sang, hvor naturen enten er solokunster – det vil sige rene naturlyde – eller ’featuring’ på musiktjenester som Spotify eller Apple Music, så høster naturen penge. De penge forvalter klimafonden EarthPercent til forskellige naturbevarelsesprojekter.

Mere populær end Minds

Det er første gang nogensinde, at naturen bliver betalt for hendes lyde, selvom musikere i årevis har brugt hendes bølgeskvulp, regn og torden – uden at kreditere.

Måske en klassiker som ’Black Bird’ med The Beatles får en klokke til at ringe hos dig? Eller hvad med ’Club Tropicana’ af gode, gamle Wham!? Her brugte musikerne i hvert fald fuglesang og lyde fra cikader i sangene.

Moder Jord har været en officielt kunstner i lidt over et år, og ifølge Gabriel Smales klarer hun sig virkelig godt.

”Siden lanceringen sidste år har streamingtallene været fantastiske,” siger han.

Alene på Spotify har naturens kunstnerprofil – som går under navnet NATURE – rundet over to millioner månedlige lyttere. Det er dobbelt så mange som den danske hitmager Gilli og tre gange så mange som The Minds of 99.

Med de streams har naturen indtil videre skrabet 700.000 kroner sammen i royalties. En del af den pose penge er for eksempel gået til den colombianske non-profit-organisation Fundación Proyecto Tití, der arbejder for at beskytte bomuldshale-tamarineren – en lille, kritisk truet abeart, der primært lever i Colombia.

At naturen nu er blevet krediteret musiker, er ikke de eneste grønne toner, der bliver spillet i musikindustrien for tiden.

Lige nu bevæger branchen sig i en grønnere retning, fortæller Kyle Devine. Han er professor i miljøstudier og -videnskab på University of Winnipeg i Canada og har arbejdet med musik og miljøproblemer i snart 15 år.

”Der sker virkelig mange vigtige ting lige nu. Folk forsøger at gøre streaming mere bæredygtig, de producerer plader på nye måder, og de gentænker koncerter og festivaler,” pointerer Kyle Devine, der snart udkommer med en bog om, hvordan musikere tænker og bliver påvirket af.

For eksempel arbejder den engelske virksomhed Evolution Music med at lave vinyler ud af sukkerroer i stedet for PVC, der er en form for plastik. Evovinyl hedder det.

Malene Tofte bakker op om musikbranchens grønne tendens. Hun er forperson for den danske afdeling af klimaorganisationen Music Declares Emergency, der verden over kæmper for en grønnere musikbranche.

”Jeg mener klart, at musikindustrien er i gang med at blive grønnere. 100 procent,” fastslår hun.

Musikken som… klimasynder?

Men hvor stor en klimaslyngel er musikindustrien egentlig?

Det er svært at vide.

Både Malene Tofte og Kyle Devine fortæller, at der ikke findes officielle tal på, hvor meget CO₂ musikindustrien rent faktisk udleder. Men der er selvfølgelig nogen, som har forsøgt at lave udregningen.

Et studie fra 2010 viser, at musikindustrien i Storbritannien alene udleder 540.000 tons CO₂ om året, hvor trefjerdedele stammer fra livemusik. Det er lidt mindre end hele Grønlands årlige klimaaftryk. Og eftersom studiet er 15 år gammelt, kunne man jo nemt forestille sig, at udledningen kun er blevet højere siden dengang.

Illuminem, der er en platform for information og data om bæredygtighed, skriver, at musikindustriens globale CO₂-udledning er op mod fem millioner tons CO₂. Det svarer til den årlige CO₂-udledning for hele Albanien. Men hvor kommer udledningerne så fra?

Ifølge Music Declares Emergency kommer op mod 80 procent af udledningerne ved et livemusikevent fra publikum.

”Det er en kombination af publikums transport til og fra spillestedet, og det, der bliver fortæret, altså mad og drikke,” forklarer Malene Tofte.

Det ville ikke komme bag på Kyle Devine, hvis musikindustrien skulle udlede op mod fem millioner tons CO₂ om året. Men han understreger også, at man ikke bør overdrive musikindustriens rolle i den globale opvarmning.

”Det er vigtigt at se på musikindustriens klimapåvirkning og arbejde for at reducere dens CO₂-udledninger. Men i det store billede er det småting. Musikindustrien er også en del af problemet, men vi skal passe på med ikke at slå for meget alarm,” pointerer han.

Til sammenligning var den globale CO2-udledning fra luftfart omkring 1 milliard tons CO2 i 2019.

Han mener, at problemet i højere grad er, at industrien i sig selv sætter profit før mennesker og planeten. Akkurat som alle andre industrier, siger han.

Men selvom musikbranchen ikke er den allerstørste klimasynder, er det bestemt ikke ensbetydende med, at musikindustrien bare skal læne sig tilbage og gøre ingenting, mener Kyle Devine.

Og det er Malene Tofte enig i.

”Alle industrier har et ansvar for den grønne omstilling,” pointerer hun og fortsætter:

”I og med vi kommunikerer med så mange millioner af forbrugere, så har vi en forpligtelse til at gå forrest. Og det handler om, at vi er i stand til at starte bevægelser.”

Kunstnere med klimakrav

Heldigvis er musikbranchen trukket i den grønne arbejdsbuks. Især artisterne selv forsøger at gøre noget ved klimaproblemet.

Kyle Devine fortæller for eksempel, at flere og flere kunstnere har såkaldte ’grønne riders’.

En rider er en liste over ønsker i og til backstageområdet, som en kunstner sender til arrangøren i forbindelse med en optræden. Den er typisk opdelt i en teknisk og en forplejningsrider – og nogle gange kan forplejningskravene være ret så iøjefaldende.

Måske du har hørt om dengang, Van Halen ønskede sig farveopdelte M&M, hvor alle de brune knapper skulle være fjernet. Eller da Beyonce på en turné efter sigende skulle have bestilt håndskårne iskugler til sine drinks, nymalede hvide vægge, et nyt toiletsæde, rødt toiletpapir og sugerør i titanium (til en værdi af 5.300 kroner).

Tilbage til de grønne riders. For hvad er det egentlig?

”Flere kunstnere og bands har nu en grøn rider, hvor de for eksempel ønsker, at festivaler kun tilbyder vegansk mad, bruger vedvarende energi, genbrugelige kopper eller har et bestemt niveau af affaldssortering – ellers vil de formentlig ikke spille på festivalen,” forklarer Kyle Devine.

For eksempel har den engelske triphop-gruppe Massive Attack nægtet at spille på USA’s største og mest prestigefyldte festival Coachella, fordi festivalen ifølge bandet ikke er ambitiøse nok på klimaområdet.

Showet går grønt

Grønne riders er ikke det eneste, som kunstnerne selv gør.

Over 4.100 artister – heriblandt Billie Eilish, The 1975, Massive Attack og roskildeaktuelle Jamie xx – har underskrevet Music Declares Emergencys erklæring, der blandt andet bekendtgør, at vi står i en klimanødsituation, og som samtidig forpligter musikerne til at handle.

Men det er jo nemt ”bare” at underskrive en erklæring. For hvis vi virkelig skal komme klimakatastrofen til livs, handler det i bund og grund om at handle, siger Malene Tofte. Her mener hun dog, at der faktisk er flere kunstnere, som handler, end der er kunstnere, som har underskrevet erklæringen. Og det er jo en god nyhed.

”Vi ser væsentligt mere handling, end vi ser tilslutning til erklæringen. Der er masser af musikere og andre dele af industrien, som for eksempel koncertarrangører, der er i gang med at handle, men som ikke har underskrevet erklæringen,” understreger Malene Tofte.

Til gengæld kan de danske kunstnere godt hanke lidt op i sig selv, når det kommer til grøn omstilling, mener hun. Ifølge Malene Tofte er poptrioen Scarlet Pleasure nogle af de få danske musikere, der rent faktisk har gjort en reel klimaindsats. Du kender dem måske fra sangen ’What A Life’, som var soundtracket til Thomas Vinterbergs film ’Druk’, der vandt en Oscar i 2021.

Sidste år valgte Scarlet Pleasure nemlig at gøre Grøn Koncert lidt grønnere ved at bruge el-lastbiler til transport af både band og teknik i forbindelse med deres Grøn Koncert-turné. Og ifølge Music Declares Emergency sparede det fem tons CO₂.

Koncerter med klimakurs

Udover Scarlet Pleasure sker der ikke det helt store på hjemmefronten, siger Malene Tofte. Men hvis vi til gengæld vender snuden væk fra vores egen lille andedam, så er der godt gang i den, pointerer hun.

Både Kyle Devine og Malene Tofte nævner for eksempel den amerikanske verdensstjerne Billie Eilish som en af frontløberne. I forbindelse med hendes igangværende verdensturné samarbejder hun med Google Maps om at få fans til at lade bilen stå, når de skal til koncerten. Her foreslår Google automatisk offentlig transport eller gåture, hvis det er lige så praktisk som at køre hen til koncerten.

Men især et band laver virkelig bæredygtige beats for kloden: nemlig Massive Attack.

Med hjælp fra et forskerhold fra Tyndall Centre for Climate Change Research ved University of Manchester afholdt bandet sidste år en endagsfestival for 32.000 mennesker i deres hjemby Bristol i England. Målet med festivalen var, at den skulle være den grønneste af sin slags.

Derfor blev der sørget for el-busser, som kunne fragte publikum fra bymidten til festivalpladsen, så de kunne undgå at tage bilen. Folk, der kom langvejs fra, blev opfordret til at hoppe på toget, og hvis de kunne vise en gyldig togbillet, ville de få adgang til særlige barer og toiletter ved koncertstedet. Alt maden var plantebaseret. Der var affaldssortering, og alt servicen var kompostbart.

Derudover blev scenen drevet af en kæmpe batteribank ladet op af vind- og solenergi – frem for dieselgeneratorer, som er det, der normalt bliver brugt til at producere strøm til den slags events. Massive Attack valgte også lys- og lydudstyr med lavt energiforbrug, og bandet ankom – ligesom deres fans – også selv med toget.

Forskerne, som Massive Attack havde samarbejdet med, regnede efterfølgende på festivalens klimaaftryk. Og hvad var dommen?

Endagsfestivalen var formentlig det grønneste show nogensinde af sin slags. Rapporten konkluderede, at udledninger forbundet med elektricitet på stedet var mindst 81 procent lavere end et sammenlignelig show, der kørte på dieselgeneratorer.

Men rykker alt det her overhovedet på noget i det store billede?

Ja, siger Malene Tofte og understreger, hvor vigtig musikernes rolle som talerør er for at skabe bevægelse og forandring. Som eksempel nævner hun, hvordan musikken – med John Lennon i front – har spillet en central rolle i at starte protestbevægelser mod krig.

”Jeg er ikke i tvivl om, at det har en kæmpe betydning for holdningsændringer, at store artister vælger at gøre opmærksom på, at klimaområdet er væsentligt,” fastslår Malene Tofte.