27. oktober 2024
Når frokosten forvandler fremtiden: Flere børn verden over får skolemad på skemaet
Skolemad er meget mere end bare en tallerken med bønner, ris og grøntsager. Det får nemlig flere børn i skole, forbedrer deres sundhed, og gør at de klarer sig bedre.
Yareli er en af de 400 elever på Carlos Montúfar i Ecuador, der nu får skolemad hver eneste dag. Foto: Gonzalo Ruiz.
Martha Solano står i det turkisblå klasselokale. Skoletaskerne hænger på de lyse træstole, hvor børnene sidder iført røde, hvide og mørkeblå skoleuniformer. Hun forklarer et simpelt regnestykke på tavlen og ser ud på sine elever i søgen efter et svar. Regnestykket burde være let nok at løse, men de rynker på panden og stirrer tomt på hende, alt imens deres arme er limet fast til kroppen. Hun må prøve igen. Martha forsøger at forklare regnestykket endnu en gang, men elevernes blikke forbliver tomme.
Det var af og til sådan en almindelig matematiktime så ud i Martha Solanos syvende klasse på skolen Carlos Montúfar, der ligger i det nordlige Ecuador. Mange af hendes elever kommer nemlig i skole på tom mave, og sultne børn har meget sværere ved at lære, siger hun.
”De sad bare helt forvirrede og vidste ikke, hvordan de skulle løse regnestykket,” fortæller hun.
Men sådan forløber timerne heldigvis ikke længere. Siden januar har de 400 børn, der går på Carlos Montúfar, fået serveret gratis skolemad én gang dagligt – og det har gjort underværker, siger Martha Solano.
”I dag stiller børnene undrende spørgsmål. De svarer på de spørgsmål, jeg stiller, og de hjælper hinanden med at løse opgaver,” siger hun.
Martha Solano har de sidste fire år arbejdet som lærer på Carlos Montúfar, der er en af de 168 skoler i Ecuador, som med hjælp fra de lokale kommuner, lokale landmænd og FN’s World Food Programme, WFP, nu får gratis skolemad hver eneste dag.
Lige nu får 16.000 ecuadorianske skolebørn glæde af ét måltid mad om dagen, men planen er, at antallet af elever skal op på 35.000, inden året er omme.
Og det er ikke kun i Ecuador, at elever får skolemad. Flere og flere lande, regioner og kommuner verden over sørger nu for at give deres børn mad i skolen. Ifølge WFP får omkring 418 millioner børn på verdensplan glæde af skolemad. Det er 30 millioner flere end for fire år siden.
Martha Solano, der har arbejdet som lærer i ti år, er slet ikke i tvivl om, hvorfor hun synes, at skolemad er ekstremt vigtigt.
”Mange af mine elever ankommer til skolen uden at have spist morgenmad, og nogle kan ikke engang få en snack på grund af de begrænsede ressourcer, de har. Så skolemaden er for nogle den eneste mad, de får hele dagen,” fortæller hun og fortsætter:
”Det er er også vigtigt, fordi når eleverne får bedre mad, klarer de sig også bedre i skolen.”
●Skolen Carlos Montúfar køber friske fødevarer fra lokale landmænd i området. På den måde får børnene nærende måltider tilberedt med lokale ingredienser, og samtidig giver det også de lokale landmænd flere penge mellem hænderne.
●For hver 100.000 børn, der får mad gennem et skolemadsprogram, skabes der næsten 1.400 jobs.
Flere får skolemad på skemaet
Ecuador er ikke alene om at smække skolemad på skemaet.
Finland var første land til at tilbyde gratis skolemad. Det skete i 1943, og to år efter hoppede Sverige med på vognen. Siden da har flere lande, regioner og kommuner fulgt trop. I dag har 418 millioner børn verden over glæde af skolemad. Nogle får det gratis, mens andre skal betale.
For eksempel er skolemaden i Rwanda for alvor blevet bredt ud til skolerne. I 2019 gjorde Rwandas regering det klart, at de har et mål om, at alle elever får serveret gratis mad i skolen, og i 2022 annoncerede Rwanda imponerende fremskridt. Antallet af børn, der fik gratis skolemad, var nemlig steget fra 660.000 elever til næsten fire millioner.
Desuden begyndte Kenya sidste sommer at udrulle et stort program for skolemad, og på grund af den skolemadsordning får 450.000 kenyanske børn fra 1.263 forskellige skoler mad hver dag. Den er dog ikke gratis, men koster omkring 0,3 dollar – svarende til cirka to kroner – per måltid.
Derudover så et nyt internationalt samarbejde dagens lys i 2021, nemlig det såkaldte School Meals Coalition – og det samarbejde har ét mål: De vil sikre, at alle børn i 2030 har muligheden for at få et sundt og nærende måltid mad i skolen – og i dag er lidt over 100 lande med i klubben.
Tomme maver, tunge byrder
Martha Solanos elever er ikke de eneste børn i Ecuador, der tropper sultne op i skole. Omkring 21 procent af alle ecuadorianske børn mellem fem og ni år og 40 procent mellem 10 og 14 år kommer i skole på tom mave.
Men rundt omkring i verden er der også mange andre maver, der rumler, når skoleklokkerne ringer ind. Ifølge WFP kommer millioner af børn verden over fra familier, som ikke har penge nok til for eksempel at give deres børn en skål cornflakes eller et stykke toastbrød, inden de skal sidde på skolebænken – og nogle børn får faktisk slet ikke noget mad i løbet af en dag.
Og en tom mave påvirker koncentrationen og indlæringsevnen. Det drejer sig ikke kun om, at hjernen mangler energi til at kunne suge viden til sig. Det handler også om, at tankerne hele tiden kredser sig om sulten.
”Det er klart, at hvis du går i skole på tom mave, så bekymrer du dig om det, og så lærer du bare mindre. Der er adskillige studier, der viser, at læringsparatheden simpelthen bare falder, når du skal bekymre dig om at være sulten,” forklarer Bent Egberg Mikkelsen, der er professor og forsker i urbane fødevaresystemer ved Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet.
Men tomme maver gør det ikke kun sværere at læse, regne eller lave diktat. Det gør også, at barnets udvikling halter efter, og at barnet oftere bliver syg – og når sygdommen melder sig, kommer skolebænken til at stå tom.
Dog er sygdom er ikke det eneste, der holder børnene hjemme fra skole. Ifølge WFP går millioner af børn – især piger – simpelthen ikke i skole, fordi deres familier har brug for, at de hjælper til i marken eller udfører huslige pligter.
Og uddannelse er især afgørende for de allerfattigste børns fremtid, for det er nemlig den bedste vej ud af fattigdom og underernæring. Derfor er det virkelig vigtigt, at mange flere børn kommer i skole – og det kan skolemaden være med til at sikre.
Hver fjerde
●Selvom der næsten er en halv milliard børn, som får mad i skolen, anslår WFP, at der stadig er omkring 73 millioner sårbare børn, som har brug for skolemad.
Hver dag mellem 9.30 og 11.30 bliver frokosten serveret for eleverne på Carlos Montúfar. Foto: Gonzalo Ruiz.
Mere end et måltid
I Martha Solanos klasse manglede der var ofte tre til fire elever på grund af sygdom, og mange af de andre sad med dundrende hovedpine, fordi maven hungrede efter mad.
Men i dag er det sjældent, at stolene i det turkisblå klasselokale står tomme. Efter skolemadsordningen er blevet en del af hverdagen på Carlos Montúfar, er fraværsprocenten faldet fra 30 procent til 10 procent.
”De er ikke lige så syge længere,” fortæller Martha Solano.
Martha Solanos elever er de ikke eneste, som kommer mere i skole på grund af skolemad.
Forskning viser, at skolemad generelt kan øge raten for skoletilmelding med ni procent og tilstedeværelsen med otte procent, og det er ikke kun på grund af, at færre bliver syge. Med skolemaden slipper forældrene også for at bruge penge på frokost til børnene, og det betyder, at familierne sparer penge, hvilket så giver forældrene en ekstra grund til at sende sine børn i skole i stedet for at holde dem hjemme i markerne.
Og skolemaden har også andre esser i ærmet. Det kan nemlig være med til at forbedre børnenes sundhed og uddannelse.
”Der er pæn evidens for at sige, at med skolemad lærer børnene mere. Et nyligt svensk studie har vist, at de klarer sig bedre, og de at får en bedre uddannelse og livsindkomst. Så jeg tror ikke, at der er nogle, der ville sige, at skolemad ikke virker,” vurderer Bent Egberg Mikkelsen.
I det svenske studie undersøgte man, om der senere i livet var forskel mellem de svenske børn, der fik skolemad i grundskolen, og dem som ikke fik – og det var der.
Børnene, der fik skolemad, blev næsten en centimeter højere – som er et tegn på bedre helbred – de uddannede sig længere tid og tjente mere gennem livet, end dem, der ikke fik skolemad, og faktisk var effekten tydeligst blandt de elever, der kom fra trangere kår.
”Skolemad målt på flere parametre er bare en rigtig god investering. Det er der ikke meget tvivl om,” fastslår Bent Egberg Mikkelsen og fortsætter:
”Det kan meget mere, end vi egentlig tror.”
●Læsø er det eneste sted i Danmark, der har gratis skolemad. Ifølge Bent Egberg Mikkelsen er skolemad ikke udbredt herhjemme, fordi vi har en kultur for at mene, at staten ikke skal blande sig i noget, som vi traditionelt opfatter som privat - og det drejer sig også om vores spisevaner. Men den holdning er til gengæld ved at ændre sig markant i takt med vores stigende interesse for udespisning
●WFP vurderer, at for hver gang man investerer én amerikansk dollar på skolemad, så får man ni dollars igen.
