Nu er det slut med engangsemballage som denne i Frankrig - bør Danmark følge trop?

”Ahhh! Bæredygtighed! Grøn omstilling”

Det er nok ikke de første ord, som du veltilfreds grynter, lige efter du har gnasket dig igennem en burgermenu fra en fastfoodkæde som McDonald’s.

Typisk vil du efter endt spisning stirre på en plastikbakke, hvorpå et lille bjerg af burgerskrald tårner sig op, et bjerg, som du efterfølgende skovler ned i skraldespandens gabende intethed. For derefter at placere bakken ovenpå skraldespanden, så den kan blive klar til en ny kunde, der opfører endnu et skraldebjerg.

Men nu skal det være slut i Frankrig.

Pr. 1. januar i år har landet indført forbud mod brug af engangsservice på restauranter: Engangsbestik, -tallerkener og -kopper er ikke længere tilladt, når man spiser indenfor hos fastfoodkæder såsom McDonald’s, Burger King, Starbucks og Subway (engangsemballage er stadig tilladt, hvis man bestiller takeaway).

I henhold til reglerne skal enhver restaurant med mere end 20 siddepladser sørge for, at mad og drikke serveres med genanvendeligt service. Det gælder bl.a. også arbejdskantiner, bager- og sushiforretninger.

Forbuddet kommer til at spare Frankrig – der allerede tidligere havde gjort engangsplastik ulovlig på restauranter – for store mængder af affald:

Der er 30.000 fastfoodrestauranter i Frankrig, som serverer mere end 6 milliarder måltider årligt. Måltiderne skaber i alt 180.000 tons skrald. Det anslås, at lidt over halvdelen af denne skrald skabes af kunder, der spiser indenfor på restauranter.

Alice Elfassi, juridisk ansvarlig hos NGO’en Zero Waste France, fortæller, at loven repræsenterer “en virkelig forandring” i tilgangen til affald i fastfoodsektoren:

“Tiltaget er en meget vigtig del af 2020-loven mod affald, og vi er virkelig glade for, at den endelig træder i kraft, da det var Zero Waste France, der pressede på for foranstaltningen. Forbuddet hjælper med at reducere den enorme affaldsproduktion i fastfoodsektoren – omkring 180 000 tons emballageaffald om året. Selvom engangsplastik allerede var blevet forbudt, var det blevet erstattet af store mængder engangsprodukter som pap, træ, bambus, som vi betragter som et uacceptabelt ressourcespild,” siger hun.

Hvorfor ikke i Danmark?

Også Louise Lerche-Gredal, adm. direktør i den danske NGO’en Plastic Change, bifalder den franske lov, som hun kalder “et meget, meget fornuftigt tiltag”:

”Vi har også foreslået det til politikere herhjemme i Danmark: At vi enten indfører et decideret forbud mod engangsemballage på restauranter eller som minimum stiller krav om, at der findes et alternativ til engangsmaterialer. Vi kan kun håbe, at den franske lov inspirerer.”

Ifølge Gredal har Danmark et særligt stort ansvar for at indføre love som den franske, fordi vi i dag er et af de lande i EU, der producerer mest affald pr. indbygger:

”Så det er helt afgørende, at vi får reduceret vores affaldsmængder. Men det er også et spørgsmål om, at det er resursekrævende at håndtere affald. Derudover er affald jo produkter, der er lavet af klodens begrænsede ressourcer. F.eks. er plastik jo lavet af olie, og det har kostet på CO2 regnskabet at producere og transportere produkterne. Så jo længere vi kan holde vores produkter i live, jo mindre affald får vi, og jo bedre udnytter vi vores ressourcer,” siger direktøren.

Ifølge Nana Winkler, specialkonsulent hos Dansk Affaldsforening, så viser det franske emballageforbud, at Frankrig fortsat er ”first mover”, når det gælder konkrete, affaldsforebyggende tiltag:

”De arbejder også meget mere konkret med at gøre virksomhederne ansvarlige for affaldsfasen af de produkter, som de sender på markedet. Netop den franske tilgang har inspireret til flere tiltag i en kommende EU-forordning om emballager, jævnfør Kommissionens udkast til emballageforordning, hvori det netop forbydes at anvende engangsservice i indendørs serveringssteder og en række andre tiltag, der gør reelle forsøg på at nedbringe de evigt stigende affaldsmængder,” siger specialkonsulenten, der savner initiativer mod affald i Danmark, der ligner de franske:

”I Danmark har vi langt mere fokus på at sortere til genanvendelse end på at nedbringe affaldsmængderne, selvom der er et politisk ønske herom. Seneste affaldsstatistik med tal for 2020 viser f.eks. fortsat stigende affaldsmængder, og vi kan altså ikke sortere os til mindre affald, selve affaldsproduktionen må nedbringes,” siger hun.

Fra pap til hård plastik

Den nye franske lov betyder f.eks., at burgere indtaget på McDonald’s-restauranter ikke længere serveres i de verdenskendte papæsker, kendt fra Happy Meals. Burgerne bliver dog fortsat indpakket i papir. Al anden mad og drikke serveres med genanvendeligt service, som tåler at blive vasket ved 60 grader.

Hos McDonald’s’ butikker i Frankrig har man f.eks. udskiftet de ikoniske, røde pomfritbeholdere i pap med lignende beholdere i hårdt, genanvendeligt plastik.

Alice Elfassi fra NGO’en Zero Waste France opfordrer til, at den franske regering sikrer, at der løbende bliver tjekket op på, hvor godt det nye forbud mod engangsemballage overholdes. For der er stadig “store svagheder” i loven, fortæller hun:

“Takeaway-salg er ikke inkluderet og kan stadig producere en masse engangsemballage. Desuden er vi ikke sikre på holdbarheden af ​​de materialer, der bruges til genanvendeligt service. Det materiale, som fastfoodkæderne vælger som erstatning, er ofte hård plast (polypropylen eller tritan), hvilket giver problemer med forurening i produktionen af ​​materialet samt folkesundheden (migrering af mikroplast under vask og opvarmning),” siger hun.

Louise Lerche-Gredal fra miljøorganisationen Plastic Change, der arbejder for mindske brugen af miljøskadelig plastik i Danmark, er enig i, at man er nødt til at gøre det fulde regnestykke op, når man indfører nye modeller for genbrug og affald:

”Det er klart, at når vi laver genbrugssystemer, hvor f.eks. bestik og tallerkener vaskes igen, så skal vi være sikre på, at de er bedre i forhold til transport og vandforbrug end et engangsmateriale. Der findes dog rigtig mange undersøgelser der viser, at gode genbrugssystemer, hvor vi vasker og bruger igen og igen er langt bedre for miljøet end engangsbrug. ”