11. januar 2026
Nu skinner solen også om natten
Batterier i megastørrelse boomer fra Californien til Risø. De er med til at få endnu mere grøn strøm ud i stikkontakterne verden over.
Video: iStock
Den ser ikke ud af meget, den gråhvide 20-fodscontainer, som den står der på et par betonklodser i støvregnen ved Roskilde Fjord.
Den ligner mest alle andre shippingcontainere, der hver dag cirkulerer rundt i verdensøkonomien på lastbiler, godstog og fragtskibe, fyldt med alt fra skjorter over kaffe til landbrugsmaskiner. Det er ikke til at se, at lige netop den her container indeholder en vigtig puslespilsbrik til en anderledes fremtid for os alle sammen.
Jeg er på DTU’s forskningscenter for hybridkraftværker ved Risø, lidt nord for Roskilde, hvor sektionsleder og forsker Gregor Giebel viser mig rundt. Over os drejer to testvindmøller rundt, et par rækker med solceller står nede ad vejen. Det er netop integrationen af forskellige typer vedvarende energi i et nyt, grønt energisystem, Gregor Giebel og hans kolleger forsker i.
Det er vigtigt at forstå, siger han, at vi allerede har de teknologier, vi skal bruge til at dække vores behov for energi, samtidig med at vi stopper klimaforandringerne. De skal forbedres, de skal gøres billigere, og vi skal bygge meget, meget mere af dem.
Men vi har dem.
”Den store opgave bliver at binde alle teknologierne sammen til et sammenhængende system,” forklarer Gregor Giebel – altså ikke bare at smække vindmøller op, men at binde elsystemet sammen med varmesystemet, at koble transportsektoren på begge dele, og at binde industrien sammen med det hele. Og elsystemet skal udbygges, så vi kan sende overskudsstrøm videre, når fx vinden blæser ekstra meget, eller selv kunne hente energi fra naboerne, når det så til gengæld ikke blæser her.
Og så skal vi kunne gemme den svingende energi. Det er her, at den grå container kommer ind i billedet.
Den er nemlig et stort batteri.
Batteriet på Risø Hybrid Power Plant - hybridparkens officielle titel - ser ikke ud af meget. Men containeren som den kommer til at sætte ekstra fut i den grønne omstilling. Foto: Andreas Bro/DTU
Et rigtigt stort batteri. Og den slags containere bliver nu sat op i rasende fart verden over, og det bliver en vigtig del af den samlede omstilling af energisystemet, siger Gregor Giebel.
Natsol
Solenergi er den hurtigst voksende energiform i verdenshistorien.
Vindkraft er nummer to.
Den globale produktion af strøm, der er den største kilde til drivhusgasser, bliver nu hastigt grønnere og grønnere.
Men som den opmærksomme læser nok har bemærket, især i disse vintermåneder – og som klimabenægtere og -forhalere stadig elsker at pointere – så bliver det jo nogle gange vindstille eller mørkt. Aften bliver til nat, og så er alle de mange solceller ikke meget værd, for solen skinner som bekendt ikke om natten.
Meeen det gør den så altså lidt alligevel. I hvert fald set med strømbriller. Nu går det nemlig ekstremt hurtigt med at bygge kæmpebatterier verden over, ligesom Gregor Giebels container på Risø. I batteriverdenen er den en miniput, der kan gemme grøn strøm til et par hundrede danske husstande – men batteriparkerne, der skyder op fra USA til Kina, er i en helt anden størrelsesorden, tusind gange så store.
De allerstørste kan gemme strøm til millioner af husstande. Mediet Financial Times har kortlagt, der i 2022 var blot ét enkelt batterianlæg i gigawattstørrelsen i verden (med strøm til omkring tre millioner europæiske husstande i en time). Nu er der 42 batteriparker i den størrelse. Og det tal bliver femdoblet over de næste år.
I Californien, der er et af de steder med flest kæmpebatterier, gemmer de den overskydende solenergi fra midt på dagen til om aftenen, når folk kommer hjem fra arbejde og tænder for komfurer og fjernsyn. Batterier dækker allerede omkring en femtedel af strømmen i aftenpeaket i staten selv her i vintermånederne (andelen er højere om foråret og sommeren), og det skubber fossil gas ud.
På tærsklen til et klimavendepunkt
Tallene for hele 2025 er ikke landet endnu, men i første halvdel af året fladede de globale udledninger fra vores strøm ud – faktisk faldt de en anelse. Det er starten på et klimavendepunkt, hvor især solenergi vil skubbe mere og mere gas og kul ud af verdens kraftværker.
Men det er ikke kun i Californien, at batterierne boomer. Ifølge energianalysevirksomheden BNEF blev der i 2025 bygget omkring 92 GW ny batterikapacitet verden over, en 27-dobling på fem år, eller hvad der svarer til omkring 6,5 så meget som hele Californiens batterikapacitet på ét år. Og det vil kun stige endnu mere fra nu af.
Og det betyder, at den vedvarende energi, der er vores vigtigste våben i den globale klimaindsats, nu bliver mere stabil.
”Solenergi giver ikke længere bare billig strøm midt på dagen, solenergi er nu styrbar og kan sendes ud i systemet når som helst,” skriver Kostantsa Rangelova fra den internationale energitænketank Ember i en ny analyse af de store batterier.
Batterierne er altså endnu en vigtig brik i den grønne omstillings kæmpestore puslespil.
Fire vigtige timer
Mange steder producerer vindmøller og solceller i perioder for meget strøm, og så slukker man for dem for ikke at overbelaste elnettet. Batterier kan være med til at gemme noget af den ”overskydende” strøm til senere, hvor man ellers ville fyre op fossile brændsler for at få strøm i kontakten. Det er det, der nu sker i stor stil i Californien.
Kæmpebatterierne kan ikke levere strøm i dagevis, ofte kun i fire timer.
Hvad med børnearbejde?
Et stort problem ved moderne batterier er krænkelser af menneskerettighederne, når forskellige vigtige mineraler skal graves op. Eksempelvis bliver mineralet kobolt til dels gravet fra ulovlige miner i DR Congo, hvor børnearbejde er udbredt.
Men faktisk bliver langt de fleste af de her store batterier lavet uden kobolt. De har i højere og højere grad en anden kemisk opbygning en bilbatterier – primært fordi bilbatterier skal kunne proppe ekstra meget energi ind på meget lidt plads. Containerbatterier, der ikke skal fragtes rundt, har ikke samme udfordring, så man kan bygge dem på en anden måde end bilbatterier. Analytikere regner med, at batterier uden kobolt vil fylde endnu mere i fremtiden.
En batteri- og solcellepark i Atacamaørkenen i det nordlige Chile. Foto: Atlas Renewable Energy
”Så batterier kan ikke løse situationen, hvis det både bliver vindstille og overskyet på samme tid i ugevis,” siger Gregor Giebel – det der med et berygtet tysk ord hedder dunkelflaute. Til det skal man have hele det der sammenhængende energisystem, vi nævnte før.
”Men batterier kan godt løse aftenen og natten,” siger han – fire timers batteristrøm dækker ret meget af aftenpeaket mellem fyraften og sengetid.
Og så bliver potentialet fra solceller og vindmøller altså meget bedre, både fordi man slipper for at slukke for dem, og fordi man kan bruge strømmen på andre tidspunkter end før.
Køleskabe for strøm
Men derudover kan batterier være med til at styrke hele det elsystem, vi skal bruge til den grønne omstilling. De kan hjælpe elnettets ”sundhed” ved at korrigere for små udsving i frekvens og spænding.
Da køleskabe skubbede mælkemanden af pinden
Hos energitænketanken Ember sammenligner analytikeren Daan Walter i en ny rapport kæmpebatterierne med fremkomsten af moderne køleskabe og køleinfrastruktur, der revolutionerede vores madsystem, fordi vi nu kunne gemme mad, der ellers blev fordærvet – nu kan sol- og vindenergi også ”holde sig længere”.
Men køling ændrede også mælkens vej fra koen til køkkenet: I gamle dage byggede man særlige ”mælketog” i flere lande, der sikrede lynhurtig transport af frisk mælk fra gårdene og ind til byerne, så den ikke blev dårlig, og i byerne kom mælkemanden forbi husene, fordi mælken ikke kunne holde sig i supermarkeder. Det er jo nogle meget besværlige og fordyrende ekstra led i forhold til bare at kunne køle mælken ned både efter malkning, i butikkerne og derhjemme. På samme måde, siger Ember, kan batterier også ændre infrastrukturen, der transporterer strømmen fra en solcelle til din stikkontakt.
En af de helt store flaskehalse ved at bygge fremtidens energisystem på grøn energi er nemlig, at vi skal bruge mange flere kilometer højspændingsledninger.
”Tilslutningen til elnettet er den begrænsende faktor for vedvarende energi,” siger Gregor Giebel.
Vi skal transportere mere strøm end før, fordi vi skal have ting og sager, der indtil videre har kørt på fossil energi, skiftet ud til at køre på strøm, altså elbiler i stedet for benzinbiler, varmepumper i stedet for gasfyr og den slags. Og hvis der er overskud af strøm et sted, skal det sendes hen til steder med underskud. Derfor skal elnettet udbygges alle steder, og det er dyrt, besværligt og langsomt. Men her kan batterier altså også være med til at gøre det hele lidt nemmere og mere fleksibelt.
For det første får man mere ud af sit net, når man tilslutter batterier, siger Gregor Giebel.
Han forklarer, at i hybridparken på Risø udnytter solcellerne omkring 15 procent af netforbindelsen om året, og vindmøllerne udnytter 20-25 procent.
”Men tilføjer vi et batteri til vores energipark, så når vi samlet op på omkring 50 procents udnyttelse. Så det hjælper hele parken, og vi udnytter forbindelsen til elnettet meget bedre,” siger Gregor Giebel.
Samtidig kan man måske slippe for at bygge helt så mange højspændingsledninger, man ellers havde behov for, skriver Ember. Et helt firkantet eksempel: Hvis man bygger en solcellepark, der laver 1 GW strøm midt på dagen, så skal man også bygge nogle store ledninger, der kan transportere 1 GW strøm. Men hvis man bygger batterier, der kan gemme 0,5 GW strøm, så behøver man kun halvt så mange højspændingsledninger, fordi man nu kan sende halvdelen af strømmen om dagen, når den bliver produceret, og halvdelen om aftenen.
Prisen i frit fald
Den store årsag til den eksplosive vækst i kæmpebatterier er kort sagt, at prisen er raslet ned, mens batterierne er blevet bedre og bedre: De holder længere, kan op- og aflades flere gange, energitætheden er blevet bedre. Samtidig kommer der flere fabrikker, der laver batterier, så konkurrencen stiger, og det presser priserne.
●Og fordi batterier er ekstremt hurtige til at sende strøm ud i nettet, når man tænder for dem, er de gode til at være back-up til uforudsete udfald, hvis man alligevel har bygget dem til at levere strøm til aftenen - i øjeblikket er der mange lande, der har kraftværker med fossil gas stående som back-up, som batterier forhåbentlig kan skubbe ud i fremtiden.
En kinesisk batteripark. Kina er landet med størst batterikapacitet og de største planer for udbygningen. Derefter kommer USA og Australien, men lande fra Indonesien til Sydafrika, Uzbekistan til Saudiarabien bygger batterier. Foto: iStock
Prisen er faldet med omkring 93 procent det seneste årti. Og prisfaldet bliver ved, og det betyder, at der vil komme endnu flere batteriparker – ekstremt mange flere. Analysevirksomheden BNEF anslår, at der om 10 år vil være otte gange så mange batterier som der samlet er installeret nu.
Nogle analytikere regner med, at fremkomsten af billige kæmpebatterier nærmest vil revolutionere hele elsystemet, i hvert fald i de solrige lande. Gregor Giebel er mere mådeholdende – han understreger, at de virkelig kan hjælpe udbygningen og udnyttelsen af grøn energi, men at de er en lille del af den samlede energiomstilling, vi skal lave, og at de ikke er en mirakelløsning i sig selv.
”Men allerede nu kan de mere og mere være limen i systemet, der får mere og mere grøn energi ind i alle de normale dage, hvor der ikke er dunkelflaute,” siger han.
Danmarks største batteri
står ved Hasle på Bornholms vestkyst. Det blev tilsluttet i maj 2025.
