12. december 2022
Opdagelse: 22.000 kæmpe djævlerokker har det ualmindeligt lækkert ud for Ecuadors kyst
Farvandet omkring Ecuadors kyst, og særligt øen Isla de la Plata, kaldes af eksperter for et “hotspot” for de kæmpe djævlerokker – en art, der ellers er truet størstedelen af verden.
Før i tiden frygtede sørejsende mødet med den kæmpe havdjævel, der mentes at kunne føre til uheld og søkatastrofer. Foto: Wikipedia Commons
Den kæmpe djævlerokke kaster en stor skygge, mens den glider majestætisk gennem vandet som et rumskib.
Arten har et “vingefang” på over seks meter og fanger nærende kredsdyr og plankton i sit filtrerende gab på sin undervandsrejse.
Ud for Ecuadors kyst har et forskerhold netop estimeret antallet af arten kæmpe djævlerokke (Mobula birostris), også kendt under navnet “sort manta ray”, til at være over 22.000.
Opdagelsen er trykt i det videnskabelige tidsskrift Marine Ecology Progress.
Og hvis du ikke lige har på fingerspidserne, hvor stor eller lille en gruppering på 22.000 djævlerokker er, så følger lidt hjælp her:
Antallet er ti gange højere end i andre områder, hvor det fascinerende havdyr ellers tager sine daglige svømmetag.
“Det står klart, at der er noget nyt på færde her,” udtaler Joshua Stewart, lektor i marinebiologi, der sammen med en håndfuld havkyndige kolleager står bag opdagelsen.
“Dette er en sjælden historie, der giver anledning til havoptimisme. Typisk estimerer vi grupperinger (af kæmpe djævlerokke, red.) til mellem 1000 og 2000, hvilket gør arten meget sårbar. I det her område har vi fundet mere end 22.000, hvilket er uden fortilfælde,” udtaler Joshua Stewart til Oregon State Univesitys hjemmeside.
Kæmpe djævlerokker kan blive identificeret og optalt, fordi de hver især har et mønster af sorte pletter på deres maver, som kan sammenlignes med et menneskes unikke fingeraftryk.
Vi presser livet i havet
Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på. Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker. Men vi forvalter ikke havets ressourcer ordentligt, og vi gør slet ikke nok for at beskytte havets økosystem. En tredjedel af fiskebestandene er overfiskede, og de fleste andre bestande er fuldt udnyttede. Vi forurener havene med plastik, affald og næringsstoffer fra landbruget, og klimaforandringer er i gang med at skubbe til balancen i havene i en hidtil uset grad. Men der kommer langsomt flere og flere tegn på, at verdens lande begynder at tage havet mere seriøst, og eksempelvis viser hvalernes tilbagekomst efter et omfattende jagtforbud, at det virker, når vi beskytter livet i havet.
En kæmpe havdjævel set forfra. Den har fået kaldenavnet "djævel", fordi hovedfinnerne er snoede og derfor ligner lidt horn. Foto: Wikipedia Commons
Djævlerokkernes paradis
Den kæmpe djævlerokke kom i 2019 på Den Internationale Union for Naturbevarings (IUCN) såkaldte rødliste over truede dyrearter. I høj grad grundet truslen fra kommercielt fiskeri.
Forskerne vil nu prøve at finde ud af, hvorfor den kæmpe havdjævel – der ellers er yderst sårbar overfor menneskelig påvirkning af havmiljøet (herunder stigende havtemperaturer) – har det så paradisisk i Ecuadors farvande.
Forskerne vurderer, at det er tilgængeligheden af mad, der tiltrækker de kæmpe havdjævle til Ecuador. Desuden har regionen koldt, næringsrigt vand, der jævnligt stiger op til overfladen, en proces, der kaldes “opvælding af bundvand”.
“Denne produktive opvælding af bundvand gør regionen i stand til at huse kæmpe antal af selv meget store dyr,” siger marinebiologi-lektoren Joshua Stewart.
Ud over et nærende havmiljø har det været ulovligt at fiske efter kæmpe djævlerokke i Ecuador siden 2010. Det samme har gjort sig gældende siden 2016 i nabolandet Peru. Djævlen møder dog stadig fiskeri-trusler i hverdagen, fordi den kan vikle sig ind i fiskelinjer, støde ind både eller ende sine dage som bifangst. Derfor er det vigtigt fortsat at holde øje med antallet af kæmpe djævlerokker ud for Ecuadors kyst, da klimaforandringer og anden menneskelig aktivitet kan gøre dyret mere truet, end det allerede er i forvejen, forklarer Joshua Stewart.
Biodiversitetskrisen er enorm
Kloden oplever lige nu, hvad forskere har døbt den sjette masseuddøen. Omkring én million ud af verdens cirka otte millioner dyre- og plantearter er i dag i risiko for at uddø. Og udryddelsen af arter sker hurtigere og hurtigere, og det går nu hurtigere end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie – og det er menneskeheden, der presser naturen under fode. I dag har flere fået øjnene op for, at tabet af biodiversitet ikke kun handler om ikoniske dyr som den bengalske tiger eller det hvide næsehorn; det handler om menneskets eksistens. Forskning slår fast, at jordens biodiversitet er en forudsætning for at sikre mad, medicin, rent drikkevand, jord der kan dyrkes og ilt. Derfor skal vi transformere vores måde at leve på, og det kan vi stadig, siger forskerne.
