09. oktober 2022
Kæmpeskibe sejler nu uden om hvalernes tropiske paradis
Verdens største shippingfirma er begyndt at sejle en lille omvej syd for Sri Lanka for at undgå at dræbe hvaler i det vigtige område. Nyheden glæder hvalforskere, men herhjemme tøver Mærsk med også at lægge kursen om.
Foto: sbedaux / iStock
Hvis du nu var en blåhval, så ville farvandet syd for Sri Lanka være en slags Paradise Hotel for dig. Her er der lunt tropisk vand, masser af dejlig mad og god mulighed for at score en partner og få nogle unger. Især det sidste er vigtigt for en art, der stadig er truet og kun langsomt på vej tilbage efter mange års hvalfangst.
Men selvom hvalerne ikke længere trues af harpuner, er hvalernes paradis stadig livsfarligt for dem. For mens hvalerne ligger og hygger sig i overfladen efter at have ædt et par tons små krebsdyr, risikerer de at blive ramt af containerskibe. Og når verdens største skibe støder ind i verdens største dyr, går det altid værst ud over hvalerne. Men vi mennesker er knapt nok opmærksomme på problemet.
”Kollisioner med skibe er en stor trussel mod hvaler, men det kan virke som en ”usynlig” trussel, fordi det er noget, der foregår i det skjulte ude i havet,” fortæller den anerkendte srilankanske hvalekspert Asha de Vos på en telefon fra Sri Lanka, hvor hun netop er kommet i land efter en ekspedition.
”Den globale skibstrafik er fordoblet siden halvfjerdserne, og her i Sri Lanka er trafikken endda firdoblet. Vi ligger i et af de mest trafikerede farvande i verden, og skibsruterne går lige igennem et meget vigtigt område for blåhvalerne, fordi det er her, de finder føde,” forklarer hun.
Hvorfor svømmer de ikke bare væk?
Man kan måske godt undre sig over, hvorfor hvalerne ikke bare svømmer væk, når der kommer et skib. Og det prøver de da også på, siger Asha de Vos. Men ofte undviger de for sent. Hun har flere gange set hvaler, der har ligget i overfladen og kun i sidste øjeblik prøvet at undgå at blive ramt.
Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor de venter så længe, men det kan være, fordi kilden til støjen – skibets motor og propel – sidder bagerst på skibet, der kan være flere hundrede meter langt. Så hvalen tror, at truslen stadig er et stykke væk. Men truslen mod hvalen starter allerede ude i stævnen, som hvalen ikke kan høre. Samtidig er hvalens naturlige reaktion på en fare at dykke ned i havet, men hvalen når ikke altid at komme langt nok ned til at undgå faren. Den skal nå at dykke mere end 30 meter for at undgå de enorme skibes køl og propel.
Desuden er blåhvaler så store, at de ikke har nogen naturlige fjender i havene. Derfor har de ikke udviklet en særlig god fornemmelse for at blive bange og skulle flytte sig hurtigt.
Lille kursændring med stor effekt
Der er dog håb for, at hvalerne fremover får lov at være i fred for noget af trafikken. For verdens største shippingfirma, Mediterranean Shipping Company (MSC), har nu valgt at ændre ruterne for deres containerskibe. De skal nu sejle 15 sømil længere syd for Sri Lankas kyst end hidtil, og det forhindrer, at skibene sejler gennem det område, der er vigtigst for hvalerne. Det forventes at nedbringe antallet af kollisioner med hvaler med 95 procent, skriver MSC i en pressemeddelelse.
Ruteændringen kommer i samarbejde med Ruhuna University i Sri Lanka, University of St Andrews i Skotland, Sri Lankas spirende hvalturistindustri og organisationen IFAW, der er en af verdens største naturbeskyttelsesorganisationer.
Beslutningen bygger også på Asha de Vos’ forskning, og hun er rigtig glad for beslutningen.
”Tilbage i 2003 var jeg på et hvalforskningsskib, og vi så et andet skib komme i havn med en død hval, der stadig sad fast på stævnen. Kun 12 dage senere blev en anden hval dræbt af et skib. Jeg skrev et brev til den Internationale Hvalkommission og gjorde dem opmærksomme på problemet, og det var starten på det lange arbejde for at ændre på tingene,” fortæller hun.
”Det er virkelig godt, at MSC nu har valgt at gøre det her. Ruteændringen på de 15 sømil er netop den nødvendige afstand, som vores forskning har påvist, at hvalerne har brug for”.
Nye propeller og lidt mindre fart skal skåne hvaler
Også i Danmark bliver beslutningen vel modtaget. Peter Teglberg Madsen er professor ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i hvaler, naturbevarelse og dyrs tilpasning til miljøet.
”Jeg vil sige, at det godt nok var på tide, at de lagde fragtruterne om, for det har mange hvalforskere bedt om i over 20 år. Men selvom det har taget lang tid, er det glædeligt og positivt, at et stort shippingfirma nu endelig har flyttet deres ruter. Helt sikkert. Jeg håber, andre store shippingfirmaer vælger at gøre det samme,” siger Peter Teglberg Madsen.
Han påpeger dog, at det kun er én af truslerne mod hvalerne, at de kan blive påsejlet af fragtskibe. Blandt andet er hvalerne følsomme overfor undervandsstøj, fordi det overdøver deres kommunikation. Hvis hvalerne ikke kan høre hinanden, har de svært ved at finde hinanden i havet, og så får de langt færre unger.
Peter Teglberg Madsen er derfor med i et EU-støttet forskningsprojekt, hvor havbiologer og ingeniører arbejder sammen for at finde løsninger på, hvordan fragtskibe kan støje mindre under vandet.
”Man kan gøre meget med at designe nye propeller og andre tekniske løsninger, men vi kan også se, at et af de mest effektive tiltag er helt lavpraktisk at sætte farten på skibene ned. Hvis man bare sænker farten fra 24 til 18 knob, så kan man mere end halvere støjen. Og ved at sætte farten ned giver man også hvalerne mere tid til at svømme væk og undgå at blive påsejlet,” siger Peter Teglberg Madsen.
MSC vil ikke umiddelbart nedsætte farten på deres store skibe, men de skriver i deres pressemeddelelse, at de har sat hastigheden ned på nogle fragtskibe i den Bengalske Bugt, der ligger øst for Sri Lanka. De fragtskibe, der bringer fragt fra mindre havne til og fra de store centrale containerterminaler skal fremover højst sejle med en hastighed på 10 knob, skriver MSC.
Mærsk har ikke skiftet kurs
Asha de Vos understreger dog, at der stadig er meget at gøre.
”Det er ikke nok, at bare et enkelt shippingfirma vælger at ændre på tingene. Vi har brug for, at den srilankanske regering officielt ændrer skibsruterne, så alle shippingfirmaer er nødt til at ændre rute, og ikke kun de få, der selv vælger at gøre det”.
MSC er kun en af mange virksomheder, der sejler varer frem og tilbage på verdenshavene. Og verdens næststørste shippingfirma, danske Mærsk, har ikke umiddelbart tænkt sig at følge MSC’s eksempel.
I et skriftligt svar oplyser Mærsk, at de har fokus på hvalerne og undgår områder, der er officielt udlagt som begrænsede zoner. Mærsk skriver også, at de i nogle tilfælde frivilligt sejler uden om visse områder, selvom de ikke er officielt fredede. Blandt andet for nylig to nye zoner i Middelhavet. Men direkte adspurgt om området Syd for Sri Lanka svarer Mærsk, at de på nuværende tidspunkt ikke har ændret rute i dette område ligesom MSC.
Derfor fortsætter Asha de Vos og hendes organisation, kaldet Oceanswell, med at lægge pres på regeringen i Sri Lanka, så alle shippingfirmaer bliver nødt til at tage hensyn til hvalerne.
Hun mener, der er gode udsigter, eftersom ruteændringen kun medfører en ubetydelig forsinkelse og meromkostning for firmaerne og fordi landet Sri Lanka ikke selv tjener noget på, at skibstrafikken går så tæt på land. Så regeringen i Sri Lanka har ikke nogen økonomisk grund til ikke at tegne den nye streg på kortet.
”Jeg er 100 procent håbefuld. Jeg har været dybt involveret i processen, og jeg har helt sikkert håb for, at vi kan få et positivt resultat om ikke så længe,” slutter hun.
Sri Lankas hvaler er noget særligt
Tidligere troede man, at blåhvalerne ved Sri Lanka bare var almindelige blåhvaler, der tog en pause i området, når de var på vej til og fra de kolde vande ved polerne på hvalernes lange årlige undervandsrejser.
Men den srilankanske hvalforsker Asha de Vos har opdaget, at der er tale om en særlig gruppe hvaler, der har slået sig permanent ned i det tropiske hav og droppet de lange ture fra nord til syd. Faktisk møder de nærmest aldrig de andre blåhvaler. Verdens fem bestande holder sig mest i deres egne områder af verdenshavene og blander sig ikke med hvalerne ved Sri Lanka.
De tropiske blåhvaler ved Sri Lanka er lidt mindre, og så spiser de rejer i stedet for de såkaldte kril, som de andre blåhvaler spiser. Desuden synger de deres hvalsange med en helt særlig lokal dialekt, så selv hvis en srilankansk blåhval kom til at svømme væk fra sin hjemø og mødte andre hvaler, ville de ikke kunne forstå hinanden.
Der er også mange andre hvalarter, der lever ved Sri Lanka, Blandt andet pukkelhval, kaskelot, finhval og masser af delfiner.
