14. februar 2021

Forbud mod hvalfangst virker: Verdens hvalbestande vokser

Det seneste årti er bestanden af hvaler gået opad. I mange årtier har verdens hvaler været presset af den kommercielle hvalfangst – men nu kan man se en effekt af forbuddet mod hvalfangst.

Fredninger og beskyttelse af hvaler virker. Nu kan man blandt andet være heldig at opleve hvaler ud for New York. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Fredninger og beskyttelse af hvaler virker. Nu kan man blandt andet være heldig at opleve hvaler ud for New York. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Der skulle gå over tre årtier fra Den Internationale Hvalfangstkommissions, IWCs, forbud mod kommerciel hvalfangst i 1986, før man kunne se effekten i kraft af en stigning af hvaler.

Det fortæller Birgith Sloth, der er uafhængig biolog og tidligere Miljøministeriets repræsentant i IWC.

”Hvalfangsten var så voldsom, at det har taget langt tid for hvalbestanden at komme sig. Derfor er det først er nu, man rundt omkring i verden kan se den store effekt, forbuddet har haft – hvor vi oplever en langsom stigning af hvaler i havet,” siger Birgith Sloth. Eksempelvis er bestande af både pukkelhvalen, grønlandshvalen og blåhvalen nu i vækst, efter arterne stort set var udryddede efter mange års hvalfangst.

Nye trusler for hvalerne

Selvom næsten alle hvalfangstnationer har lagt harpunen på hylden, er der andre problemer, som truer hvalerne på ny.

”Overfiskeri er skyld i, at der er mindre mad til hvalerne. Man ser desuden flere og flere påsejlinger af hvaler på grund af den øgede skibstrafik. Og lydene fra skibe er også en stor forstyrrelse for hvalerne, når de skal kommunikere eller finde hinanden. For høje lyde, for eksempel fra olieboringer, kan ligefrem være dødelige for dem,” fortæller Birgith Sloth om nogle af udfordringerne for verdens hvaler.

En sulten hval kan også have svært ved at se forskel på et stykke plastik og en saftig fisk eller blæksprutte – derfor svømmer omkring 56 procent af verdens hvaler, marsvin og delfiner rundt med plastik i maven. I nogle tilfælde dør dyret simpelthen af sult, da plastikken ikke kan fordøjes og snyder deres mavesystem til at tro, de er mætte.

Endnu en plastikdræber er spøgelsesnet – altså fiskeredskaber, som er tabt i havet. Det udgør over halvdelen af det makroplastik, som ender i verdenshavene om året og løber op i 640.000 tons spøgelsesnet årligt.

”Det er desværre almindeligt, at fiskerbåde blot smider slidte net fra sig i havet. Det er nemmere og billigere end at få dem skrottet på land. Men når hvalerne bliver viklet ind i nettene, kan de ikke komme op til overfladen, og derfor drukner de simpelthen,” fortæller Birgith Sloth. Den internationale dyrebeskyttelsesorganisation World Animal Protection Danmark vurderer, at nettene er skyld i mindst 136.000 sæler, søløver, hvaler og andre havpattedyrs død om året.

Birgith Sloth mener, at løsningen ligger i at opdrage fiskerne til at ændre adfærd og straffe dem, som smider nettet i havet. Derfor arbejdes der internationalt på at indføre registrering af alt udstyr, så ejeren kan gøres ansvarlige for at bortskaffe det.

Det er ikke alle typer forurening i havet, man kan spotte med det blotte øje. Tungmetaller, som bliver udledt i vandet fra industriområder rundt om i verden, er ifølge Birgith Sloth et stort problem – og meget større problem end forurening fra skibstrafik, da tungmetaller hverken kan nedbrydes i hvalen eller i havet.

Sidst men ikke mindst er der klimaforandringerne. ”Det er en ukendt joker, som kun kan løses, hvis verden beslutter sig for at gøre noget ved problemet,” siger Birgith Sloth og fortæller, at hvis temperaturen forsætter med at stige i havet, vil det have katastrofale følger, idet varmere vand vil reducere hvalernes mulighed for at finde føde og levesteder.

Fremgange for hvalerne

IWC og andre hvalgrupper arbejder på at løse problemerne fra mange forskellige vinkler – blandt andet ved at udarbejde forskellige retningslinjer. Rundt om i verden har lokale initiativer også gjort livet som hval lidt lettere.

Eksempelvis har New Yorks miljøpolitik forbedret vandkvaliteten så meget, at man nu kan se hvaler i farvandene uden for New York. Fra 2011 har der været en stigning fra fem observationer af hvaler til hele 272 i 2018. Også ud for Nordcaliforniens kyst er antallet af marsvin mere end fordoblet siden 1980’erne som følge af et forbud fra 1994 mod hildingsgarn – et meget effektivt fiskenet, som var skyld i omkring 2.000 marsvins død i området i 1980’erne.

Hvalreservater har også en stor effekt, fortæller Birgith Sloth:

”Hvalerne føler sig trygge i de uforstyrrede områder: de har plads til at yngle, der er godt med mad, fordi der ikke er fiskeri i området, og de er fri for forstyrrende både og fiskenet – og det er noget, som hjælper bestanden.”

I det kolde Arktisområde har man også set en stigning af grønlandshvaler, der næsten blev udryddet af den kommercielle hvalfangst. Til mange forskeres overraskelse er det sket i takt med, at verdenshavene er blevet varmere. Ifølge Birgith Sloth er Grønlandshvalerne dog et skrøbeligt øjebliksbillede:

”Det er positivt her og nu, men hvis vandet forsætter med at blive varmere, vil der pludselig ikke være nok kolde områder nordpå med god produktion af den føde, hvalerne skal leve af. Så vi skal have slået bremserne i for klimaforandringerne, ellers vil det virkelig medføre alvorlige konsekvenser for hvalerne og havet helt generelt.”