13. marts 2022
Oceangående ’motorveje’ skal beskytte hvaler bedre
WWF Verdensnaturfond har i samarbejde med forskere kortlagt de områder, som bør beskyttes til gavn for verdens hvaler. Nu arbejde FN for verdenshavenes Parisaftale, som skal gøre det muligt.
Ved at beskytte seks korridorer i havet kan man skabe en slags oceangående supermotorveje, hvor hvaler kan migrerer sikkert. Foto: Paul Hilton/Greenpeace.
Svømme, æde, yngle. Livet som hval burde være rimelig let og ligetil.
Men hvad gør man, hvis et kæmpe containerskib spærrer for, at man kan svømme på den årlige tur sydpå? Når fiskeri stjæler fiskene på buffeten og gør havet til en farlig forhindringsbane af net og fiskeudstyr? Eller hvis olieboringer forstyrrer lydene fra andre hvaler, så man ikke kan finde en mage at få unger med?
Når vi mennesker trænger ind på hvalernes domæne, truer det de kæmpe arters liv. Derfor har Verdensnaturfonden, WWF og en række internationale forskere bag rapporten ’Protecting Blue Corridors’, dykket ned i havets blå horisonter, så hvalernes vandringsruter bedre kan beskyttes.
Rigtig mange hvaler migrerer nemlig over store områder for at yngle, finde mad og parre sig. For eksempel kan grindehvaler rejse op til 8.500 kilometer hver vej, når de migrerer to gange om året. Det er på disse vandringsruter, at korridorerne skal beskytte hvalerne bedre.
Artiklen forsætter efter billederne.
Protecting Blue Corridors
Hvalers migration
Der er flere dyr, som migrerer, altså bevæger sig fra et sted til et andet, i bestemte sæsoner.
Mange hvaler rejser utrolig langt for at finde steder at spise og yngle.
Pukkelhval i Stillehavet, Tonga. Foto: Paul Hilton/Greenpeace.
Verdenshavenes Paris aftale
Rapporten har kortlagt seks blå korridorer over hele kloden, som hvalerne bruger, når de migrerer. Målet er at udvikle globale og regionale planer for at beskytte hvalerne på de seks ruter. Ved at beskytte de områder, kan man nemlig skabe en slags oceangående supermotorveje, der sikrer frie migrationsruter for havets store kæmper.
En hval er ligeglad med, om den bevæger sig gennem internationale eller nationale farvande. Udfordringen er dog, at mange af hvalerne migrerer over områder på verdenshavene, som tilhører alle og ingen på samme tid, fortæller Sune Scheller, der er kampagne- og programchef i Greenpeace:
”Her er ofte ikke nogen love eller regler, og det er derfor ikke muligt at udpege de områder til beskyttelse”. Ifølge ham er det derfor nødvendigt med en fælles lovgivning.
Og det er FN allerede i fuld gang med at forhandle i form af en havtraktat, der både skal hjælpe havets hvaler og andre dyr.
”Havtraktaten vil blive en slags ’Verdenshavenes Parisaftale’, som sætter spillereglerne for, hvordan vi kan frede områder. Det afhænger af den her traktat,” fortæller Sune Scheller og forsætter:
”Jeg er helt sikkert optimistisk omkring, at det er muligt at få lavet de blå korridorer. Fordi der er behov for de beskyttede områder – ikke kun for hvaler men for flere af verdens havdyr som for eksempel skildpadder og hajer”.
●WWF opfordrer regeringer og industrier til at arbejde sammen for at, at korridorerne bliver beskyttet inden 2030.
Jeg er helt sikkert optimistisk omkring, at det er muligt at få lavet de blå korridorer. Fordi der er behov for de beskyttede områder - ikke kun for hvaler men for flere af verdens havdyr som for eksempel skildpadder og hajer
Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace
Nye trusler
Tidligere var kommerciel hvalfangst en helt stor trussel for hvaler. Men på trods af flere årtiers beskyttelse mod fangst, er seks ud af de 13 store hvalarter stadig betegnet truet eller sårbare af IUCN’s rødliste over truede dyrearter. Der er nemlig nye trusler for hvalerne. Cirka 300.000 hvaler, delfiner og marsvin dør årligt, fordi de bliver fanget af fiskeredskaber. Også skibstrafik, tab af leveområder, forurening, støj og klimaforandringerne gør hvalerne sårbare.
Ifølge Kaare Winther Hansen, der er projektkoordinator i Grønland og Arktis for WWF, er der flere måder at beskytte de blå korridorer på i praksis:
”Man bør time det, så man indsætter begrænsninger i et område i den periode, hvor hvalerne migrerer. For eksempel ved at føre skibstrafik udenom områderne eller nedsætte hastigheden i de bestemte perioder. Og så skal man få styr på alle de tabte fiskeredskaber”. Og det er netop den slags fælles løsninger, som det kan blive muligt at indføre, når havtraktaten er kommet på plads.
Ifølge Kaare Winther Hansen vil rapporten også gøre det lettere at arbejde for en fredning af de seks korridorer:
”Vi kan nu bedre formidle, hvad landene skal gøre, og det vil helt sikkert præge nogle politikere og dermed få skabt politisk vilje for at gøre det. Derfor er jeg optimistisk, og jeg synes fremtiden for hvalerne ser bedre ud efter rapporten”.
IUCN er en uafhængig international organisation, der. Deres rødliste viser er en opgørelse over verdens mest truede arter og deres bevaringsstatus.
Vi kan nu bedre formidle, hvad landene skal gøre, og det vil helt sikkert præge nogle politikere og dermed få skabt politisk vilje for at gøre det. Derfor er jeg optimistisk, og jeg synes fremtiden for hvalerne ser bedre ud efter rapporten
Kaare Winther Hansen, projektkoordinator i Grønland og Arktis for WWF
De vigtige hvaler
At beskytte hvaler er ikke kun vigtigt for at forhindre deres udryddelse. Hvaler spiller en vigtig rolle for havets sundhed, da de er med til at bevare andre arter og hele økosystemer. For eksempel optager en stor hval omkring 33 tons CO2 i gennemsnit i dens levetid, hvilket svarer til den samme mængde som flere tusinde træer. Derudover skaber hvalsafari en industri på over to milliarder dollars om året.
