Regnskovens kvinder skaber nyt liv med små lån

Da Mrs. Litas gummitræer holdt op med at producere gummi, så hun sit indtægtsgrundlag smuldre:  ”Det tager syv år, før nyplantede gummitræer kan tappes, og i den tid ville jeg være nødt til at købe alle mine varer på kredit og til dobbeltpris”, fortæller hun. Havde det ikke været for etableringen af låne-sparegrupper i Mrs. Litas landsby havde hun været nødt til at gældsætte sig for livet eller opgive at dyrke gummi.

Nu bliver der råd til en dør

Låne-sparegrupperne har givet kvinder mulighed for at låne startkapital til at starter små virksomheder selv – og kvinderne er blevet undervist i bogholderi, markedsanalyse og miljøhensyn. Mrs. Mika har lånt penge til at investere i et udvidet varesortiment til sin lille kiosk, og det har øget hendes omsætning med 350%. Når afdragene er betalt, og familien har fået mad og tøj, har hun nu stadig råd til yderligere investeringer:
”Nu sparer jeg op til at købe døre til kiosken”,  fortæller hun, ”for hvis jeg kan låse en dør, kan jeg lade varerne blive i kiosken natten over og ikke cykle hjem med dem hver dag. Med en dør kan jeg få et rigtigt lager”.

Stopper ulovlig minedrift

Mrs. Lita og Mrs. Mika bor i landsbyen Timpah i udkanten af regnskovsområdet Mawas. Områdets unikke tørvemoseskov er hjem for 3000 af verdens sidste orangutanger og 53 små landsbyer, der tidligere primært har levet af fiskeri, smålandbrug og fund fra skoven. Men Mawas har været underlagt statslige forsøg på at etablere landbrug. Det har nedbrudt en stor del af økosystemet og gjort livet vanskeligt for lokalbefolkningen.

Timpah har minedrift som hovederhverv, og den illegale småminedrift har været  stigende i en årrække. Kviksølv anvendes hyppigt til at udskille guldet af flodslammet, og det har store konsekvenser for dyrelivet i og omkring floden – for ikke at tale om selve regnskoven, som fældes for at give plads til minepumperne.
”Det er desperation og fattigdom og mangel på alternative indtægtsformer, der driver Timpahs indbyggere til at forsøge sig med minedrift”, fortæller Marie Sigvardt, der har været Red Orangutangens projektleder på låne–sparegrupperne, ”men det er tydeligt at, låne-sparegruppe projektet har gjort en forskel for en del af landsbyens familier, og det giver håb for, at den negative spiral kan stoppes”.

Styrker kvinderne

Der er god grund til at gribe fat i regnskovens kvinder. I landsbyerne er det nemlig ofte kvinden, der står for husholdningens økonomi, indkøb af dagligvarer og børnenes uddannelse. Det er da også kvinderne selv, der administrerer den fælles låne-sparekasse. Det foregår ved månedlige møder i landsbyen. Her afstemmer kvinderne deres afdrag og beslutter, hvis tur, det er til at optage nye lån til lav rente. Møderne giver også lejlighed til at udveksle markedspriser og forretningserfaringer, og det går ikke stille for sig.
”De kvinder, der var generte og forsagte, da vi begyndte pilotprojektet i 2009, byder nu alle ind med idéer og stærke holdninger”, fortæller Marie, der håber at kunne etablere låne-sparegrupper i flere af landsbyerne i Mawas.