23. november 2025
Rekordmange unge læser og skriver sig ud af fattigdom
Gratis skolegang, skolemad og menstruationsbind er nogle årsagerne til, at 93 procent af verdens unge i dag kan læse og skrive. Det hjælper dem ud af fattigdom og ind i et bedre liv.
I dag tilbyder over halvdelen af verdens lande 12 års gratis skolegang. Det løfter unges læsefærdigheder markant. deepart386, iStock.
Hvis du er klikket ind på den her artikel, vil jeg vædde med, at du godt kan læse, og du kan nok også godt skrive. Det er du heldigvis ikke alene om – langt fra endda.
I gennemsnit kan 93 procent af verdens unge mellem 15-24 år nu læse og skrive, ifølge tal fra FN’s uddannelsesorganisation, UNESCO. Det er flere end nogensinde.
”Der er tre hovedårsager til den her positive udvikling”, siger Borhene Chakroun, der er direktør for politik og livslang læring i UNESCO.
For det første er flere børn de seneste årtier startet i skole. Derudover har mange lande gjort både grundskole og ungdomsuddannelse gratis og obligatorisk.
I dag tilbyder over halvdelen af verdens lande 12 års gratis skolegang. Det er en markant stigning fra 2015, hvor det kun gjaldt 32 procent. Samtidig er 12 års skolegang nu obligatorisk i 20 lande. For ti år siden var det kun 8 lande.
”Den tredje årsag er, at flere lande indskriver retten til uddannelse i deres nationale love,” siger direktøren.
At kunne læse og skrive er ikke bare godt, fordi du kan få fornøjelsen af læse en spændende krimiroman eller skrive med din gamle mor. Det øger også din livskvalitet markant.
●Udviklingen af gratis skole er endnu tydeligere, når man ser på grundskolen alene (9 års skole). I år 2000 tilbød omkring 58 procent af verdens lande gratis grundskole. I 2023 er tallet steget til over 82 procent.
Grafik: Eva Søe Olsen.
Oplyste borgere
Forskning viser, at mennesker med læsefærdigheder deltager mere aktivt i deres samfund, forklarer Borhene Chakroun.
Folk der kan læse og skrive stemmer oftere, de har bedre muligheder på arbejdsmarkedet, de har højere indkomst, og så har de bedre sundhed.
”Vi kan allerede se, at lande, der har investeret i at styrke børns læsefærdigheder, opnår bedre socioøkonomiske resultater og højere samfundsdeltagelse,” siger Borhene Chakorun.
Men hvorfor er der stadig nogle børn, der ikke kommer i skole? Det kan der være flere årsager til, forklarer Helle Gudmandsen, international chef for uddannelse i Red Barnet:
”Når forældre vælger ikke at sende deres børn i skole, handler det tit om, at forældrene ser sig nødsaget til, at børnene skal bidrage til familiens indkomst. Det ved vi,” siger Helle Gudmandsen – altså at de skal ud at arbejde i stedet for at være på skolebænken.
Derudover vurderer nogle forældre, at børnene alligevel ikke lærer noget, og så kan man jo lige så godt holde dem hjemme. Børnene kan måske ikke koncentrere sig, fordi de går sultne i skole, eller fordi der er 100 elever i én klasse. Og selvom grundskolen i praksis er gratis, så er der ofte udgifter forbundet med skolen, fordi eleverne skal have bøger, blyanter, lommeregnere og uniformer.
Andre gange skyldes fraværet praktiske årsager, som lange afstande til skolerne, manglende transportmuligheder, eller at en pige i pubertetsalderen har fået sin menstruation, men ikke har adgang til bind.
●Ifølge Borhene Chakroun er det svært at måle, hvorvidt om folk er analfabet, og UNESCO har endnu ikke værktøjerne til at måle befolkningens præcise læse- og skrivefærdigheder. UNESCO’s tal er primært baseret på surveys, hvor folk selv har skulle sige ”ja” eller ”nej” til, om de har læsefærdigheder.
●Ifølge UNESCOs rapport Global Education Monitoring Report, så er 110 millioner flere børn og unge begyndt i skole, siden FN’s Verdensmål for uddannelse blev vedtaget i 2015. Gennemførelsesraterne stiger også: 40 millioner flere unge gennemfører i dag ungdomsuddannelse sammenlignet med 2015.
Der flere måder at holde børn i skole:
På Verdens Bedste Nyheder har vi blandt andet fortalt om, hvordan staten i Indien giver gratis cykler til skoleelever, så de kan cykle direkte i skole. Det har især hjulpet landets piger med at komme i skole.
I Ecuador får landets skoleelever nu gratis skolemad, så de kan koncentrere sig bedre i skolen.
Nord for Ecuador har Guatemala udvidet indsatsen for at lære børn at børste tænder i skolen. Det gør, at de får bedre tandsundhed, mindre huller, og at de ikke bliver hjemme fra skole med tandpine.
”Jeg har mødt piger, som siger, at de bruger avispapir som bind, hvis de er heldige. Og hvis de ingenting har, så er de nødt til at blive hjemme, hvor de kan vaske sig,” forklarer Helle Gudmandsen.
Derfor arbejder Red Barnet målrettet for at beholde børn i skole.
Helle Gudmandsen nævner et projekt fra Bangladesh som eksempel. Her forebygger de, at piger bliver giftet bort som børn. Bangladesh har en af verdens højeste børneægteskabsrater, og selvom andelen af barnebrude er faldet med over 20 procent siden 1990’erne, så bliver over halvdelen af pigerne i landet gift, inden de fylder 18 år.
”Al erfaring viser, at risikoen for at blive gift for tidligt mindskes væsentligt, hvis man går i skole,” siger Helle Gudmandsen og forsætter:
”Vi lavede blandt andet en mentorordning for piger på landet. Her mødte de andre piger, der boede i byen og som gik i skole. Her havde de samtaler om, hvad man kan opnå i livet, og at en kvindes liv går ud på mere end at være gift og have børn. De kan også have et arbejde og forsøge sig selv. Det gav nogle gode resultater.”
Stor ulighed
Der er stor ulighed i, hvor flest mennesker kan læse og skrive.
Andelen af analfabeter er højest i Afrika i landene syd for Sahara, og udviklingen der går langsomt sammenlignet med andre områder.
I Sydasien er andelen af unge, der kan læse og skrive, næsten fordoblet – fra 55 procent i 1985 til 97 procent i dag. I 1985 var situationen faktisk bedre i Afrika syd for Sahara, hvor 63 procent kunne læse og skrive. I dag kan 79 procent af de unge i Afrika syd for Sahara læse og skrive – altså færre end i Sydasien.
”En af årsagerne til, at tallet er steget i Sydasien, er, at Indien har gjort grundskole gratis og obligatorisk i 2009. Det gjorde, at gennemførelsesraten i grundskolen er steget til 94 procent,” siger Boherne Chakorun og fortsætter:
”Det viser, at når regeringer har politisk vilje til at investere i uddannelse og lave lovændringer, så sker der tydelige fremskridt.”
●På Verdens Bedste Nyheder har vi skrevet om et andet projekt fra Red Barnet med samme formål om at mindske antallet af barnebrude. Projektet foregik i Jordan og viste gode resultater.
Læs artiklen her
Grafik: Eva Søe Olsen.
Hvordan kan vi få alle til at læse og skrive?
For at få flere børn i skole, skal vi i højere grad gøre skolen tilgængelig for alle grupper og få selv de fattigste familier til at se uddannelse som en god investering i deres fremtid.
Derudover skal vi i højere grad styrke vores udviklingspolitiske strategier.
Helle Gudmandsen er især bekymret for den seneste udvikling med USA’s præsident Donald Trumps massive nedskæringer af verdens største bistandsdonor, USAID, og de europæiske landes nedskæringer i udviklingsbistand. Nedlæggelsen af USAID betyder, at flere millioner mennesker på verdensplan ikke længere kan få hjælp.
”Hvis vi ønsker fred og sikkerhed i verden, så skal vi ikke spare på uddannelse. Det er langt sikrere for alle at have en oplyst befolkning,” siger hun.
Ifølge Boherne Chakorun er der også en anden stor grund til, at vi skal investere endnu flere penge i uddannelse, så vi kan fortsætte med at få flere, uddannede mennesker i verden:
”Der er et demografisk pres, fordi antallet af børn og unge vokser hurtigt, og selv med store investeringer kan det være svært at følge med. I 2050 forventes der har være over én milliard unge mennesker i Afrika syd for Sahara,” siger han.
Derfor bliver vi også nødt til at investere endnu flere penge i uddannelse – simpelthen fordi, vi bliver flere mennesker. Og så skal den lokale uddannelsespolitik også styrkes.
”Læsefærdigheder skal ses over en længere tidshorisont. Vi kan ikke løse problemet, når de unge først er blevet analfabeter. Vi må investere i tidlig læring og sikre, at folk forbliver læsekyndige hele livet,” siger Boherne Chakorun.
