22. marts 2026
Skibet er ladet med olie – og langt mindre af det ender i havet
Der sker færre uheld med store olielæk fra tankskibe, og det er selvom flere tankere transporterer olie over verdenshavene.
Et kæmpestort tankskib ligger stille på det mørke hav. Rundt om skibet flyder der store, sorte plamager. Skibet var fyldt med olie, og da det pludselig stødte på grund, fossede olien ud i havet.
Olien spredte sig. Langs kysten kæmpede havfugle med klistrede, sorte vinger for at flyve og sæler forsøgte at søge tilflugt på bøjer.
Tilbage i 1989 stødte olietankeren Exxon Valdez på grund ud for Alaskas kyst, og cirka 40.000 ton råolie endte i det ellers uspolerede naturområde. Havfugle, oddere, hvaler, sæler og fisk døde af forureningen. Mere end 20 år senere kunne man stadig støde på olie på kyststrækningen.
Exxon Valdez-olieudslippet er et af historiens værste af sin slags. Og det står ikke alene. Men heldigvis er oliekatastrofer som dem blevet langt sjældnere.
Siden 1970 er mængden olie, der bliver spildt i havet fra olietankere, faldet markant.
Det er ikke tal, der dækker over al olie, der bliver lækket i havene, men kun olien, der kommer fra tankskibe. Det kommer vi tilbage til senere.
I årtiet 1970’erne blev der spildt over 300.000 tons olie fra tankskibe i alt. I det seneste årti, 2010’erne, var det faldet til 16.400 ton. Det viser tal fra ITOPF, et international forbund af tankskibsrederier, der arbejder med at rydde op efter olielæk.
●De færre uheld er ikke sket på grund af, at der er færre tankere, der transporterer olie på tværs af havene. Tværtimod. Det tal er steget og steget. Der er altså langt flere store tankere, der sejler olie over verdenshavene, men der er færre af dem, der oplever uheld, hvor olien ender i havene.
Det er vigtigt, for et olielæk – især et stort et – har katastrofale følger.
”Vi snakker ikke om småforurening og småsjatterier her, man snakker om en enorm mængde olie. Og olie er giftig for levende organismer. Så de umiddelbare konsekvenser går ud over dyrelivet,” fortæller Pia Lassen, der er seniorforsker og viceinstitutleder ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.
Du har nok set billeder af havfugle indsmurt i olie. Helt sorte og klistrede bliver de ofte billedet på katastrofen, når der bliver spildt store mængder olie i havet. Havfuglene får det smurt på fjerene, når de lander på vandet eller dykker for at fange fisk.
”Når olien rammer fjerdragten, så klasker den sammen og mister luften, som er unik for fuglene. De kan ikke flyve, og de dør af kulde. Der skal meget lidt olie til for at en fugl er skadet,” siger Pia Lassen.
I begyndelsen af et læk ligger olien på overfladen af vandet. Men når dele af olien begynder at dampe af, bliver den tung og tjæreagtig og synker til bunds.
”Den rene olie sætter sig på fiskenes gæller, så de dør af iltmangel, og muslinger kan sluge det, og så dør de også. Et stort spild rydder området for levende liv,” siger Pia Lassen og tilføjer:
”Det ser voldsomt ud.”
Aftaler virker
Spørger man Pia Lassen er der en klar grund til, at der er sket et fald i olieudslip:
”Det viser, at internationale konventioner og aftaler rent faktisk kan betale sig,” siger hun.
I 1969 blev der lavet en international aftale – den såkaldte CLC-konvention – og ifølge Pia Lassen var den med til at sætte skub i tingene.
Firmaerne bag de store tankskibe, der sejler olie rundt på havene, har hele tiden selv skulle sørge for at rydde op efter de olielæk, de forårsager. Men konventionen tilføjede så, at firmaerne nu skulle have bevis for, at en forsikring ville dække for udgifterne, hvis uheldet var ude.
”Hvis man som shippingfirma skulle tjene penge, så måtte man have en forsikring, og så måtte man have skibe i tilstrækkelig god stand,” siger Pia Lassen. ”Når forsikringer skal dække den slags, så begynder de også at stille krav.”
Skibene blev sikrere, navigationsudstyret blev bedre, og det har altså ført til færre uheld. Derfor er antallet af olielæk faldet årti for årti siden.
”Rom blev ikke bygget på én dag, så det har taget nogle år at forbedre og få det implementeret, så det er derfor, der er sket et løbende fald,” siger Pia Lassen.
61 procent
I dag bliver der spildt meget mindre olie fra tankskibene, og det, der alligevel gør, er på grund af ekstremt vejr eller menneskelige fejl – og altså ikke på grund af kollisioner.
Olie og klimakrisen
Olie er ikke kun et kæmpe miljøproblem, når det ender i havene. Vores store forbrug af olie er en af de allerstørste årsager til klimakrisen.
Langt det meste olie, som vi borer op fra undergrunden og transporterer rundt på verdenshavene, bliver brugt til transport, nemlig 64 procent. Noget af det bliver brugt til brændstof til fly, men det meste bliver brugt til at lave diesel og benzin.
Det rykker altså på vores globale forbrug af olie, når flere går over til elbiler.
Vores brug af olie er kun steget de seneste mange år – og det gør det stadig. Men Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at verdens olieforbug topper i slutningen af det her årti, blandt andet på grund af de mange elbiler på vejene.
Læs mere hos IEA her.
Tallene i artiklen her dækker over, at tankskibe spilder olie i havene. Men olielæk kommer ikke kun fra tankere.
Det hidtil største læk af olie nogensinde skete fra en boreplatform i den Mexicanske Golf. Deepwater Horizon hed olieriggen, der eksploderede i april 2010. Millioner og millioner af liter råolie strømmede ud i havet fra selve boringshullet, før det blev dækket til først to måneder senere.
Det er altså markant mere end de ton olie, der var fra tankere i en samme periode – men store eksplosioner og uheld som Deepwater Horizon er langt mere sjældne. Til gengæld findes der ikke umiddelbart en samlet oversigt over, hvor meget olie, der bliver lækket fra boreplatforme eller olierørsledninger.
Moder Jord rydder op efter os
Så snart olien er i havet, er skaden sket. Alligevel er oprydningsarbejdet vigtigt – også at det går så hurtigt som muligt. Man bruger flydespærrer for at undgå, at olien spreder sig, og så forsøger man ellers at fjerne det fra vandet med en slags transportbånd eller ved at grave det væk.
”Man fjerner så meget, man kan,” siger Pia Lassen, ”men man får ikke det hele op.”
Resten ender på havets bund, og der bliver det så nedbrudt.
”Godt nok er olie giftigt, men det er også naturskabt. Så Moder Natur gør sit for at gøre noget ved det. Der er bakterier, der nedbryder olien, så den forsvinder med tiden,” fortæller seniorforskeren.
Men det tager tid.
”Afhængigt af, hvor det foregår, er tingene tilbage som før efter 5-10 år, hvis der er ryddet så meget op som muligt,” siger hun.
Men under nogle forhold kan det tage endnu længere tid, som det er tilfældet med Exxon Valdez-katastrofen.
Olielæk ud for Falster
For 25 år siden havde vi et stort olielæk i danske farvande, tankskibet Baltic Carrier kolliderede med et fragtskib ved Falster. Der blev lækket 24.000 tons olie.
”Det var virkelig meget,” vurderer Pia Lassen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.
”Det blev fulgt efterfølgende. Det ramte blandt andet nogle mindre øer med ynglefugle. Efter fem år kunne man konstatere, at livet var begyndt at komme tilbage – men man kunne stadig se det.”
Det nedslidte tankskib FSO Safer var i risiko for at synke eller eksplodere. Heldigvis lykkedes det FN at rykke olien til et sikkert skib, før katastrofen ramte. Foto: SMIT/Coen De Jong
Katastrofen der aldrig skete
Vi hører – selvfølgelig – om det, når katastrofen rammer, og kæmpe mængder af olie bliver spildt i havet. Men vi hører ikke om de katastrofer, der ikke sker – bortset fra FSO Safer.
I efteråret 2023 blev en million tønder olie reddet fra en gammelt, nedslidt olietankskib, FSO Safer, ud for Yemens kyst. Det var en tikkende miljøbombe. Skibet risikerede nemlig at synke eller eksplodere med de store mængder olie om bord, og det ville have været et af de største oliekatastrofer nogensinde.
Men efter flere års fundraising og diplomatisk arbejde lykkedes det FN at redde olien ombord til et sikkert skib, og katastrofen ramte altså aldrig. Vi har skrevet om hele historien før her hos Verdens Bedste Nyheder – den kan du læse lige her.
