En million tønder olie er fjernet fra nedslidt skib: FN har afværget enorm miljøkatastrofe

Det var en tikkende bombe. Et nedslidt tankskib nær Yemens kyst har været fyldt med olie og har samtidig været tæt på enten at synke eller eksplodere. Men nu er den potentielt enorme miljøkatastrofe blevet afværget, for FN har fjernet 1,1 millioner tønder olie fra det nedslidte skib.

Hvis olien var spildt ud i havet, ville det have haft katastrofale konsekvenser for havmiljø, dyr og koralrev, men også for flere millioner mennesker, der er afhængige af fiskeri og import af mad og nødhjælp.

Selvom det tog kort tid at flytte olien i sikkerhed, ligger der flere års forhandlinger bag, og det endte som et kapløb med tiden for FN.

”Og vi tabte næsten det kapløb,” siger David Gressly, FN’s lande- og humanitærchef for Yemen, på en videoforbindelse til Verdens Bedste Nyheder. Siden 2021 har han stået for arbejdet med at få fjernet olien.

Et gammelt skib i Det Røde Hav

Tankskibet FSO Safer, som indeholdt den store mængde olie, ligger stille i Det Røde Hav cirka ni kilometer ud for den nordlige kyst af det mellemøstlige land Yemen. Her har det ligget siden 1988.

Selvom Safer blev bygget som et gigantisk tankskib i 1976, er det blevet omdannet til en slags flydende benzintank, en såkaldt ”floating storage and offloading unit” – deraf bogstaverne FSO i skibets navn. Det har altså fungeret som en platform, som olie fra Yemens ørken blev transporteret ud til for så at blive fyldt over på andre skibe derfra.

Skibet er 47 år gammelt, og det er en alder, der kræver vedligeholdelse – men den vedligeholdelse blev sat på pause på grund af konflikten i Yemen. Det har gjort, at mange især har frygtet to forskellige scenarier: At skibet og olien ombord ville eksplodere, eller at olien ville lække ud i havet, fordi skibet enten ville synke, eller der ville gå hul på skroget.

Og katastrofen har været tæt på. I 2020 gik der nemlig hul i skibet, og pludselig fossede der havvand ind i maskinrummet.

”Hvis man ikke havde gjort noget ved det, ville skibet være sunket sandsynligvis et sted mellem 48 og 72 timer efter,” fortæller David Gressly. ”Og så vi ville have haft et oliespild i 2020, som vi alle sammen ville snakke om i dag. Et af historiens største oliespild nogensinde.”

Ville påvirke fiskeri, verdenshandel og nødhjælp

Det ville få kæmpestore konsekvenser, hvis olien fandt vej ud i havet.

”Det ville have været en katastrofe af globale proportioner. Det er ikke engang en overdrivelse at sige det. Det ville ikke kun have påvirket Det Røde Hav, men også international handel. Det var en tidsindstillet bombe, som alle var opmærksomme på, men som ingen vidste, hvordan man skulle håndtere,” siger David Gressly.

Ifølge FN arbejder cirka en halv million mennesker i fiskeindustrien i Yemen. Et kæmpe oliespild i Det Røde Hav ville sætte en stopper for fiskeriet og fjerne deres livsgrundlag. Det ville samtidig betyde, at hele samfund ville blive udsat for giftige stoffer fra olien i både vandet og luften.

Et kæmpe olieudslip ville også betyde, at de havne, der ligger tættest på ville blive nødt til at lukke. Der kommer både mad, brændsel og andre livsnødvendige forsyninger ind i landet gennem havnene – og lige nu mangler 17 millioner mennesker mad på bordet i Yemen. Desuden ville afsaltningsanlæg ved kysten, som laver det salte havvand om til drikkevand, også risikere at lukke – og i så fald ville millioner af mennesker stå uden drikkevand.

Et olieudslip ville samtidig kunne betyde, at skibsfarten gennem Suezkanalen – hvor cirka 12 procent af verdens handel bliver sejlet igennem – ville blive blokeret. For slet ikke at nævne de omkostninger, det ville have for naturen. Det Røde Hav er fyldt med unikke arter, der ikke lever andre steder, og så er der et af verdens længste koralrev.

Politisk usikkerhed og konflikt spændte ben

Heldigvis nåede skibet hverken at eksplodere eller synke – og selve redningsarbejdet gik hurtigt. Den 25. juli begyndte man at pumpe olie fra det nedslidte tankskib, Safer, til et sikkert skib. Allerede den 11. august – 18 dage senere – var arbejdet slut.

Til gengæld har arbejdet på at få en aftale i hus om at redde olien i sikkerhed stået på lige siden 2018. En af årsagerne til, at det har taget tid, er, at skibet ligger ud for Yemens kyst, og Yemen har i ni år været fanget i en voldelig konflikt med store konsekvenser for befolkningen.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er en stor og alvorlig humanitær krise, som jo dels hænger sammen med, at Yemen var et fattigt land inden den igangværende konflikt,” lyder det fra Maria-Louise Clausen.

Hun er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og hun har især fokus på Yemen. Hun fortæller, at den nuværende konflikt begyndte, da den interne gruppe, houthierne, indtog hovedstaden Sana’a i 2014 i protest mod den daværende præsident og den igangværende politiske proces.

Det har ført til, at landet i dag er delt op i nord og syd. Den nordlige del af landet – hvor hovedstaden Sana’a blandt andet ligger – er under houthiernes kontrol. Den sydlige del af landet er formelt under den internationalt anerkendte regerings kontrol, som især bliver støttet af nabolandet Saudi-Arabien.

Konflikten er altså en af årsagerne til, at det var svært at få en aftale i hus om at flytte olien.

”Det kunne jo have været oplagt at sælge olien og bruge den til noget mere fornuftigt, end at den bare lå der og potentielt blev til et olieudslip. Men den internationalt anerkendte regering siger, at det var et statsejet firma, der ejede FSO Safer inden konflikten, og houthierne siger, de kontrollerer området, så de vil have betaling for olien, hvis den fjernes,” siger Maria-Louise Clausen.

FN’s David Gressly fortæller også, at de økonomiske interesser var med til at spænde ben for en aftale.

”Så vi besluttede os for at putte det til side. Det var kompliceret og skibet kunne falde fra hinanden hvert øjeblik, det kunne være,” fortæller han.

”Så vi sagde, lad os bare fokusere på at få den gamle olie fra tankeren til en ny tanker – og det vil så give alle mere tid til at løse det langsigtede problem. Så det er i bund og grund, hvad vi gjorde.”

Sværest at skaffe finansiering

Ikke kun konflikten spændte ben. Det viste sig nemlig at være svært at skaffe de penge, operation krævede.

”Den politiske løsning tog i virkeligheden kun cirka seks måneder at løse – men udfordringen skiftede så fra det politiske til det finansielle,” fortæller David Gressly.

Ifølge FN er hele budgettet for redningsaktionen på 143 millioner dollars.

”Jeg troede, det ville være lettere at skaffe finansiering, end det var, fordi oprydningen havde vi vurderet ville koste 20 milliarder dollars,” siger han.

Det ville altså være langt dyrere at rydde et oliespild op end at forebygge det.

”Den forretningsmodel er ret åbenlys. Men rent faktisk at få medlemsstater og den private sektor til at bidrage var svært,” siger David Gressly. ”Når noget er alles problem, så bliver det ingens problem. Og så venter alle på, at nogle andre gør det.”

Han er til gengæld ikke i tvivl om, at pengene ville være strømmet til, hvis katastrofen rent faktisk var sket.

”For der er ressourcer sat af til nødberedskab. Men der er ikke nogen i noget land, der har sat penge af i et budget til at forebygge sådan en situation. Der bliver ikke budgeret til forebyggelse. Så rigtig mange medlemsstater kæmpede med at finde en måde at finansiere det, selvom de havde viljen til det,” siger han.

En kæmpe lettelse

Men det lykkedes altså at skaffe størstedelen af finansiering. Et lån på 20 millioner dollars fra FN’s humanitære fond, donationer fra en lang række lande og crowdfunding gjorde det muligt for FN’s Udviklingsprogram at stå for selve operationen med at købe en olietanker og at flytte olien i sikkerhed.

Langt det meste af de i alt 1,14 millioner tønder olie er blevet fjernet, men lidt under to procent af olielasten er stadig tilbage og vil blive fjernet sammen med en endelige oprydning af FSO Safer.

”Da vi blev færdige med at flytte olien, tog vi til Djibouti, hvor den logistiske base for operationen var. Her mødtes jeg med regeringen og havneautoriteterne for at takke dem for al den støtte, de havde givet os,” fortæller David Gressly.

”Jeg mødtes med adskillige ministre, udenrigsministeren og præsidenten. De sagde alle sammen det samme: Vi er så lettede over, at det her er blevet klaret.”

Der mangler stadig afklaring på, hvad der skal ske med olien fremadrettet, og det gamle tankskib mangler stadig at blive bjerget i sikkerhed – men risikoen for et af verdenshistoriens allerstørste oliespild er blevet afværget.