Efter mere end 30 års kamp: Slovenien tillader homoseksuelle ægteskaber

I Slovenien er vejen nu banet for at homoseksuelle får retten til at gifte sig og adoptere børn.

Landet bliver den første slaviske, post-kommunistiske nation, der legaliserer homoseksuelles ret til ægteskab – og land nummer 18 i EU.

I to sager har en forfatningsdomstol i den slovenske hovedstad Ljubljana afgjort, at forbud mod at gifte sig og adoptere børn for homoseksuelle er forfatningsstridigt.

De pågældende sager involverer par af samme køn, som ikke kunne blive gift eller kvalificere sig til at adoptere børn. Med seks mod tre stemmer i retten har det slovenske parlament fået seks måneder til at efterkomme afgørelsen, som dog har øjeblikkelig virkning.

Afgørelsen kom få uger efter den slovenske premierminister Robert Golobs socialliberale regering tiltrådte og erstattede en regering ledet af højrekonservative.

Beslutningen vækker glæde hos Legebitra, den toneangivende slovenske organisation, der kæmper for LGBT-rettigheder:

”Det er en kæmpe sejr og stort for de utallige mennesker, der har kæmpet i mere end 30 år,” udtaler Lana Gobec, leder af Legebitra til Verdens Bedste Nyheder.

Hvorfor lige Slovenien?

At udviklingen finder sted i Slovenien er ikke tilfældigt, fortæller Lana Gobec:

“Vi har i mange år været relativt progressive I forhold til borgerrettigheder til disse grupper. De første organiserede bevægelser begyndte i det tidligere Jugoslavien i 1980’erne i Ljublana, som i dag stadig beværter den ældste LGBTI-festival i Europa. Ligeledes blev første forsøg på at give homoseksuelle retten til ægteskab taget i 1980’erne.”

Siden har der to gange været folkeafstemninger om retten til ægteskab, der dog er blevet afvist, senest i 2015.

Adgang til kirken er vigtig

Ifølge Maria Lindhardt, politisk seniorrådgiver i Sex og Samfund, er nyheden ”super positiv”, bl.a. fordi homoseksuelle nu får adgang til kirken, og det rummer en særlig betydning:

”Homoseksuelle har siden 2006 kunne indgå i registreret partnerskab, men nu kan de også indgå ægteskab i kirken. Det er vigtigt, fordi lovgivningen nu bevæger sig ind på det religiøse spor. I flere andre europæiske lande er homoseksualitet og retten til abort kontroversielle emner, bl.a. fordi religionen (særligt den katolske kirke, red.) bliver tæt forbundet med nationalkonservative dagsordener siger den politiske seniorrådgiver.

Ifølge Lana Gobec fra Legebitra har LGQTB+-miljøet i Slovenien primært mødt modstand fra folk, der holder fast i ”traditionelle værdier”:

”Primært alt-right-tilhængere, herunder også neo-nazi-bevægelser og den romersk-katolske kirke. Men også politiske partier som Det Slovenske Demokratiparti og Kristendemokraterne. De har ikke været blege for at sprede løgne, fake news og had omkring de her emner.”

Følger flere lande trop?

Lovændringen i Slovenien kan måske give progressive politikere på EU-niveau redskaber til at få skabt ”politisk momentum” for LGQTB+-personer i Europa generelt, siger Maria Lindhardt.

Men når det er sagt, så er det nok ønsketænkning at tro, at Sloveniens nye lov bliver startskuddet på en bevægelse, hvor lignende rettigheder spreder sig som steppebrande til andre central- eller østeuropæiske lande, vurderer den politiske seniorrådgiver:

”Nationalkonservative, polske politikere vågner nok ikke op i morgen og siger: ”Gud, nu har de gjort det her i Slovenien… nu gør vi det samme her”. For lige nu bevæger udviklingen sig den modsatte vej i mange af Sloveniens nærliggende lande, herunder Polen, Ungarn, Rumænien – og nu også Italien, hvor den højre-nationalistiske og stærkt konservative Giorgia Meloni  står til at blive landets første kvindelige premierminister,” siger Maria Lindhardt.

Sloveniens nabolande såsom Ungarn og Kroatien har indskrevet en streng heteroseksuel definition af ægteskab i deres forfatninger. Disse står i skarp kontrast til de mange fremskridt for LGQBT+-rettigheder i Vesteuropa.