Snart skal de europæiske bygninger have en grøn makeover, og det er godt nyt for klimaet

Bygningsrenovering lyder knap så frækt… Men selvom det måske boner ud på dit kedsomhedsbarometer, så vent lige med at gå videre, for renovering af bygninger er faktisk ret vigtigt.

Bygningssektoren er nemlig et værre klimasvin, men det har EU nu tænkt sig at gøre noget ved.

Et flertal i EU-parlamentet og Ministerrådet har stemt for, at bygningerne i medlemslandene skal have en grøn makeover. Det gælder alt fra boliger og skoler til arbejdspladser, hospitaler og andre offentlige bygninger – og netop dét giver pluspoint i klimabogen.

”Det er vigtigt, fordi en stor del af CO2-udledningen er koblet op på bygningerne, så ved for eksempel at renovere bygningerne sparer vi en masse CO2,” forklarer Julie Bangsgaard Abrahams, der er seniorrådgiver inden for energi og klima hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Og bygningsrenovering er en stor del af bygningsdirektivet – som det nye direktiv fra EU så smukt hedder på embedsmandssprog. Det træder i kraft inden for de kommende uger, hvorefter det binder Danmark og alle de andre medlemslande til at leve op til målene om at sænke bygningernes energiforbrug og CO2-udledning.

Men det er landene selv, der bestemmer, hvordan de vil nå målene, og derfor kan implementeringen komme til at se ret forskellig ud, alt efter hvordan medlemslandene vælger at bære sig ad.

Bygninger sviner mere end flyene

En flyvetur til Mallorca er skidt for klimaet, men faktisk er CO2-udslippet fra vores bygninger lige et nøk eller ni værre.

Bygningerne står nemlig for mere end en tredjedel af EU’s samlede CO2-udledning – det er mere end ni gange så meget som flyenes samlede CO2-udslip i EU. Men hvorfor er det egentlig, at bygningerne griser så meget?

CO2-udledningen fra bygningerne kan, ifølge Julie Bangsgaard Abrahams, deles op i to kategorier.

”For det første har vi udledningen fra selve byggeriet, der handler om de materialer, der bliver brugt til at bygge, og for det andet har vi energiforbruget fra den færdige bygning, når vi for eksempel tænder for strømmen i kontakterne eller varmen i radiatorerne,” forklarer hun.

De fleste bygninger er bygget af beton, mursten, stål og stenuld, og når de materialer skal laves, sluger de enorme mængder energi.

For eksempel skal der være temperaturer på op til 800 grader for at bikse en mursten sammen – og for at nå en så tårnhøj temperatur futter man en masse kul af. Dertil kommer udledningen fra diverse kraner, gravkøer og lastbiler, der kører på fuld knald under selve byggearbejdet.

Og når man så endelig bor i huset, sviner det faktisk også. Tænder man for eksempel for radiatoren, går glad i bad eller laver mad, så er den energi, der bruges her, nemlig primært sort.

Faktisk er 75 procent af varmekilderne – altså det, der sørger for, at radiatoren eller brusebadet bliver varmt – i EU fossile. Derudover er mange bygninger i EU dårligt isolerede, så meget af varmen fiser ud, og det gør, at der bliver brugt endnu mere energi på at varme bygningerne op.

Alt i alt betyder det, at alene opvarmningen af bygninger står for 12 procent af EU’s samlede CO2-udledning. Det er derfor vigtigt, at vi får bugt med det, hvis vi skal løse klimakrisen – og det er blandt andet her, bygningsdirektivet kommer ind i billedet.

På vej mod en grønnere fremtid

Fordi så meget af bygningernes CO2-udledninger kommer fra energiforbruget, har det nye bygningsdirektiv særligt kikkerten rettet mod, hvordan det kan blive forbedret.

”I direktivet indgår der desværre ikke krav til, hvilke materialer der bliver brugt til at bygge med. Men en ting, der fylder meget, er energirenoveringer, for eksempel at isolere allerede eksisterende bygningerne bedre, og det er rigtig godt, fordi dårligt isolerede bygninger gør, at vanvittig meget energi går til spilde,” forklarer Julie Bangsgaard Abrahams.

Udover at gråspurvene går en koldere tid i møde, fordi gamle og utætte bygninger bliver renoveret og dermed kommer til at holde bedre på varmen, rummer direktivet også et par andre tiltag.

For eksempel er der krav til elladestandere i nye bygninger, og så kommer vi i fremtiden også til at se solceller på toppen af lagerbygninger, indkøbscentre og andre store bygninger.

Derudover har medlemslandene besluttet, at alle nye bygninger skal være klimaneutrale fra 2030, og så skal gas- og oliefyr være udfaset i senest 2040, så EU kan gøre sig fri af Ruslands gas.

Som sagt er det op til medlemslandene, hvordan de implementerer det nye direktiv, men ifølge Julie Bangsgaard Abrahams har det stadigvæk potentiale.

”Hvis medlemslandene implementerer direktivet rigtigt, er det et skridt på vejen mod en grønnere fremtid.”