Solenergi i ministørrelse boomer i Afrika

Når solen går ned, bliver det bælgravende mørkt for mere end 600 millioner afrikanere, totredjedelen af befolkningen syd for Sahara. De har ikke adgang til strøm, da mange afrikanske landes elnet ikke har stor nok kapacitet.

Men bare gennem de seneste tre-fire år er markedet for små solcelleprodukter tredoblet ifølge ESI Africa, den afrikanske elektricitetssektors magasin, og Verdensbanken anslår, at 35 millioner afrikanere nu får strøm gennem disse såkaldte ”off grid” solceller.
”Siden 2012 er solceller kun blevet billigere og billigere. Samtidig er der blevet udviklet nogle meget effektive LED-pærer, der giver lys uden meget strøm. Det betyder, at man nu kan få lys hele natten til en helt anden pris end før, så selv fattige har råd,” forklarer Gunnar Boye Olesen, der er civilingeniør og politisk koordinator i miljøorganisationen Vedvarende Energi, der arbejder i både Afrika og Danmark for at bremse klimaforandringerne.

Selv helt simple solcellelamper med små batterier, der kan gemme lidt energi til natten, kan betyde et stort løft i livskvalitet for fattige i Afrika. Skoleelever har meget mere tid til at læse lektier i, og små forretningsmænd har mere tid til at drive forretning, når butikker og kontorer ikke behøver at lukke ved solnedgang. Solcelleanlæg betyder strøm til hospitaler, adgang til radio og tv og billigere opladning af mobiltelefoner, som er utrolig udbredt, selv de steder hvor flertallet er uden strøm i hjemmet.

Afrika mangler energi

Lige nu har mere end halvdelen af befolkningen i Afrika ikke adgang til elektricitet, næsten alle af dem i landene syd for Sahara. 80 procent af afrikanerne uden strøm bor uden for byerne, og mange af dem i landsbyer der kan være meget afsidesliggende. En sammenligning med Indien illustrerer udfordringerne med at få udbygget nationale elnet i Afrika: Der bor færre mennesker i hele Afrika end i Indien, selvom Afrika er næsten ti gange så stort, så det er meget dyrt og besværligt at udbygge elnet i Afrika, så alle kan få strøm. Billige ”off grid” solcelleanlæg betyder, at fattige kan få strøm uden at vente på, at der bliver muligt at producere strøm nok, eller at der bliver bygget højspændingsledninger ud til deres landsby.

Udfordringerne med at skaffe energi nok til kontinentet er store, selvom der er sket fremskridt. Siden 2000 har næsten 145 millioner mennesker fået adgang til strøm i Afrika. Selvom Det Internationale Energiagentur anslår, at elproduktionen bliver firedoblet i landene syd for Sahara i 2040, hvilket vil give næsten en milliard flere mennesker adgang til strøm, vil der til den tid alligevel være en halv milliard mennesker uden el, fordi befolkningerne bliver større.

Godt for klimaet og pengepungen

Grøn energi sparer selvfølgelig en masse på CO2-kontoen – en enkelt sollampe sparer omkring et halvt ton CO2 i sin levetid i forhold til en petroleumslampe, viser tal fra organisationen SolarAid. Men petroleumslamper, der er meget udbredte, hvor der ikke er strøm, er også personfarlige: De bidrager til øjen- og især lungesygdomme, der dræber hundredetusindevis hvert år, ligesom brandfaren er stor.

Samtidig betaler afrikanere langt, langt mere pr. ”lysenhed”, lumen, end os her i vesten, fordi petroleumslamper er ineffektive, og petroleum er forholdsvis dyrt: Faktisk mere end 100 gange mere pr. lumen, ifølge CNN. I Afrika er det ikke unormalt, at en femtedel af indkomsten går til petroleum, der skal lyse hjemmene op, selvom der er store forskelle på tværs af kontinentet.

”Off grid” solcelleanlæg og –lamper er nu så billige, at der da netop også er mange fattige, der nyder godt af dem. Solcellerne bliver solgt på afbetaling, så også fattige har råd, men de tjener sig hurtigt hjem, når familierne sparer petroleumsudgiften. Gunnar Boye Olesen fra vedvarende energi forklarer, at der er mange måder, hvorpå ”off grid”-anlæg spreder sig i Afrika.

”Der er masser af projekter i gang i de forskellige lande i kontinentet. Der er mikrofinansiering, hvor fattige låner små beløb, så de kan købe anlæg. Der er en stor markedsdrevet udvikling, hvor afrikanere selv investerer i anlæg, og så er der en del andelsselskaber, der opsætter såkaldte minigrids”, fortæller Gunnar Boye Olesen, der forklarer, at de små andelsselskaber ofte er hele landsbyer, der går sammen om at købe solpaneler. Således behøver de ikke vente på, at store energiselskaber bygger elmaster for dem.