14. juli 2020
Spanien dropper kullet i rekordfart
På en enkelt dag lukkede halvdelen af de spanske kulkraftværker, og CO2-udledninger fra strømproduktionen rasler ned.
Kultiden er snart ovre i Spanien, der netop har lukket halvdelen af de sidste kulkraftværker. CCBY Óscar Palop
På én gang lukkede syv ud af 15 kulkraftværker i Spanien. Tirsdag d. 30. juni lukkede og slukkede fire energivirksomheder syv af deres kraftværker, fordi det efterhånden er blevet for dyrt at brænde kul af, og yderligere fire kulovne er gået i gang med processen for at dreje nøglen om. Det betyder, at Spaniens elektricitetsproduktion er på vej til at blive fri fra kul i rekordfart. Det skriver den spanske avis El Pais. Flere af kulkraftværkerne kørte allerede på meget nedsat kraft, og kullets andel i strømproduktionen var allerede hastigt på vej ned, viser tal fra selskabet Red Eléctrica de España, der driver det spanske elnet. I 2007 kom 27 procent af strømmen fra kulkraftværker. I 2018 var tallet faldet til omkring 14 procent, og i maj i år kom blot 1,4 procent af strømmen fra kul. Og nu har fire energivirksomheder så lukket de syv kulkraftværker.
Det betyder, at drivhusgasudledningerne fra den spanske elektricitetsproduktion rasler ned. De sidste fem år er udledningerne blevet beskåret med en tredjedel, og Red Eléctrica de España anslår, at sektoren i 2019 udledte 30 millioner tons mindre CO2 end i 2015. Det svarer til mere end halvdelen af Danmarks samlede udledninger.
Dyrt at brænde kul af
Red Eléctrica de España peger på flere grunde til, at kulkraft svinder hastigt ind i Spanien. For det første bliver vedvarende energiteknologier som sol- og vindkraft billigere og billigere. Desuden begynder EU’s kvotesystem for CO2-udledninger at virke. Systemet sætter en pris på hvert ton CO2, der bliver lukket ud i atmosfæren, og kvoteprisen er efterhånden så høj, at det gør rigtig ondt på især kulkraftværkerne, da kul er det mest CO2-udledende brændstof. Endelig puster kulafbrænding ikke kun drivhusgasser ud, men også en lang række luftforurenende og sundhedsskadelige stoffer ud som NOX-gasser, arsenik, bly og kviksølv. EU har udstedt en række direktiver, der pålægger forurenende virksomheder at begrænse udledningen af sundhedsskadelige stoffer, og det er nu blevet for dyrt for de spanske kulkraftværker at opgradere deres anlæg til at filtrere stofferne fra. Så må de lukke i stedet.
Alt i alt er det blevet dyrere at brænde kul af og billigere at anlægge vedvarende energi. Kvoteprisen på CO2 har eksisteret i 15 år, men det er først de seneste to-tre år, at prisen er kommet højt nok op til rigtigt at batte noget, når det gælder om at komme fossil elektricitetsproduktion til livs. Nu koster det i omegnen af 200 kroner pr. ton CO2, der bliver udledt i atmosfæren. Det betyder, at det nu er blevet dyrere at brænde kullet af end at købe det.
Kullets rolle i strømproduktionen er blevet erstattet af en blanding af både gas, der også er et fossilt brændstof, og forskellige typer vedvarende energi. Lige nu har landet et lavt, nationalt mål om at sænke udledningerne af drivhusgasser med 23 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, men den spanske regering arbejder i øjeblikket på at vedtage et nationalt mål om nuludledning i 2050.
Seneste
22. september 2024