Stort fald af teenagemødre i Indien: Piger får mere kontrol over egen krop

Færre og færre teenagere i Indien får børn. Når teenagere og piger får børn, øger det risikoen for skader under fødslen, som er den hyppigste dødsårsag for piger i aldersgruppen i udviklingslandene. Det afbryder pigernes skolegang, uden mulighed for at vende tilbage, derfor er det vigtigt sted at sætte ind, for at forbedre menneskerettighederne for piger.

”For at bryde cirklen med fattigdom og dårlig sundhed, kan vi kan se det virker, når piger får lov at have kontrol over sin egen krop,” siger Signe Holme, der er kommunikationschef hos PlanBørnefonden, som arbejder med kvinderettigheder i udviklingslandene.

I Indien er udviklingen godt i gang, for antallet af piger mellem 15 og 19 år, der får børn, er faldet fra 11,6 procent i begyndelsen af 1990’erne til 4,3 procent i 2020, viser Indiens nationale familiesundhedsundersøgelse. Desuden er gennemsnitsalderen for indiske førstegangsfødende steget til 21 år.

Børneægteskaber

Faldet i teenagefødsler skal også ses i sammenhæng med, at antallet af børneægteskaber er faldet. I Sydasien er børneægteskaber meget udbredt, men på 25 år er andelen af børneægteskaber halveret. Så selvom det stadig er et kæmpe problem, har det betydning for antallet af teenagefødsler, da størstedelen foregår indenfor ægteskabet.

Mathilde Nielsen er projektleder hos udviklingsorganisationen Aktion Børnehjælp, som arbejder i Indien. Hun fortæller, at Indiens regering arbejder for at komme børneægteskaber til livs, blandt andet ved at lovgive om en minimumsalder for at blive gift. Alderen er i dag 21 år for mænd og 18 år for kvinder, men der er i år fremsat et forslag om at hæve kvindernes alder til 21 år. ”Piger der gifter sig tidligt, kommer ofte fra fattige familier, da familierne ikke har råd til at forsørge dem,” siger Mathilde Nielsen.

Hun forklarer, at børneægteskaber har store konsekvenser for pigerne. De får børn tidligere, de får flere børn end gennemsnittet, og det går ud over pigernes mulighed for at gå i skole og dermed skabe en bedre fremtid for sig selv.

På skolebænken

Skolegang er en god måde at fremtidssikre pigerne på. Når de går i skole, får de børn senere, og faktisk får de også i gennemsnit færre børn, jo flere år de har gået i skole. I 2010 blev gratis og obligatorisk skolegang for børn mellem seks og 14 år vedtaget ved lov. Det har skabt en generel stigning af elever, men alligevel er det kun 41 procent af pigerne, der har gennemført 10 års skolegang. For selvom flere piger begynder i skole, stopper de ofte før drengene.

Derfor kræver det mange indsatser for at få flere piger længere i skole.

”I mange samfund er det ikke bare nok at åbne 20 skoler,” siger Signe Holme fra PlanBørnefonden. Hun fortæller, at ændringer af kulturelle normer er en langvarig og langsom proces. Både pigerne selv og deres forældre skal forstå, at det er en god idé, at de går i skole, i stedet for at hjælpe med husligt arbejde eller blive gift. Desuden kan simple ting som dårlige toiletforhold og ringe adgang til menstruationsprodukter gøre, at pigerne bliver hjemme fra skole op til fem dage om måneden. Dermed mister de op imod 20 procent af deres undervisning.

Forskel på land og by

Selvom der er store fremskridt i Indien, er der stadig mange udfordringer. Risikoen for børneægteskaber er størst blandt de fattigste, og her er landdistrikterne bagud, når det kommer til antallet af teenagefødsler, børneægteskaber og skolegang.

Derfor har Aktion Børnehjælp i marts startet en indsats målrettet unge kvinder i 160 landsbyer, hvor de i grupper bliver oplyst om menstruation, deres rettigheder til at gå i skole og til selvbestemmelse over egen krop.