15. November 2020

Tæt på trist sabeltigerskæbne, men spansk los er nu reddet

Lossen var på vej til at blive det første kattedyr, der uddøde i Europa, siden sabeltigeren forsvandt for 10.000 år siden. En kæmpe indsats reddede den på målstregen.

Den spanske los var tæt på at forsvinde for altid. Men bestanden er blevet mangedoblet på under 20 år. Foto: Terra Mater/ + Klaus Feichtenberger CCBY

For mindre end 20 år siden var den spanske los på grænsen til at forsvinde for altid. Lossen, der også kaldes iberisk los, var på det tidspunkt det mest truede kattedyr i verden, og i 2002 der var kun 94 individer tilbage – og blot 25 hunner i den fødedygtige alder.

Forskere frygtede, at den ville uddø – ifølge naturbeskyttelsesorganisationen IUCN ville den i så fald være det første kattedyr, der uddøde i Europa, siden sabeltigeren forsvandt for 10.000 år siden.

Men efter en årelang indsats har forskere, naturorganisationer og myndigheder i Spanien og Portugal fået vendt nedgangen.

Bestanden af spansk los er blevet 9-doblet på 18 år, og der er nu 855 individer, skriver The Guardian. Bestanden er mere modstandsdygtig, for de lever nu i otte forskellige områder i forhold til blot to i 2002, inklusiv i Portugal, hvor lossen ellers var forsvundet fra.

Maden forsvandt

Lossen har været presset af en lang række faktorer.

I 1950’erne blev den kategoriseret som skadedyr af Franco-regeringen, og tusindvis blev skudt, inden lossen blev fredet for jagt i 1970’erne. Samtidig er dens levesteder forsvundet, som byer, veje og industriområder har spredt sig.

Og lossens primære fødekilde, vilde kaniner, er flere gange blevet decimeret af forskellige sygdomme. Det har betydet, at bestanden af iberisk los er blevet presset helt i bund. Kaninerne fylder hele 90 procent af lossens kost, og et udbrud af kaninpest i Spanien 1950’erne og et stort udbrud af kaningulsot i slutningen af 1980’erne trak tæppet væk under de vilde kaniner.

På den måde endte lossen tæt på kanten.

Den halve kamp

Derfor startede forskere, spanske og portugisiske myndigheder, naturorganisationer og EU et langt samarbejde om at redde den. Med kamerafælder fik de et overblik over hvor mange, der var tilbage, og hvor de levede. Ved at inddrage landejere og lokalbefolkning fik man bedre beskyttet deres levesteder, og de igangsatte et avlsprogram.

Der er nu fem avlscentre, hvor fangetagne losser bliver avlet, før de bliver sat fri i naturen. Der er blevet født næsten 500 losser på centrene, som forskerne spreder i forskellige områder for at sikre sig mod indavl. Der er omkring 130 hunner i den reproduktive alder.

Nu er den reddet fra at uddø. Men det er kun første skridt mod at fremtidssikre arten, forklarede Ramón Pérez de Ayala, der er koordinator for Iberisk Los-programmet i WWF Spanien, til en konference om lossen sidste år.

”Vi er halvvejs. Det har taget os næsten 20 år at undgå dens udryddelse, og det vil tage 20 år til, før den er helt ude af fare”.