Tankeklima med Jens-André Herbener: "For få år siden gik jeg næsten i sort på grund af de planetære kriser. Men det har hjulpet at gøre noget. At handle"

Det kan føles som om, at vores blå planet roterer ud af kontrol, og den ene krise følger den anden. Samtidig er verden i gang med en kæmpe omstilling. Derfor inviterer vi med jævne mellemrum et tankevækkende menneske ind i spalterne for at tage temperaturen på tidens ”Tankeklima” og give anderledes perspektiver på bæredygtighed. Denne uges gæst er Jens-André P. Herbener, der har bearbejdet sin frygt for klimakatastrofen ved at skrive bogen “Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden”.

Hvordan bliver du påvirket af alle de kriser, som verden i dag befinder sig i?

“Jeg bliver oprigtigt talt bekymret. Det er ikke særligt opfindsomt, men sådan er det. Jeg har bl.a. en datter på ni år, og hun har en ubetinget tillid til fremtiden og sine forældre. Der er intet for mig, der er vigtigere end at leve op til denne tillid. Men med en global klimakrise, biodiversitetskrise og nu også en krig, der rummer et dødsensfarligt eskalationspotentiale, er der ting, der er lettere.”

Hvad er den sidste krise, som du er kommet stærkere ud af?

“For få år siden gik jeg næsten i sort på grund af de planetære kriser. Men det har hjulpet at gøre noget. At handle. Det væsentligste er, at jeg har skrevet en bog, der hedder “Økokrati”. Efter omfattende studier kom jeg frem til en række indsatsområder, der vil kunne gøre Jorden bæredygtig for både mennesker og andre arter.”

“Det har været meget motiverende at komme frem til en viden om, hvad der skal til for at vende supertankeren. At vide, at der er veje ud af det morads, vi selv har skabt, og både fuldt levedygtige og tiltrækkende alternativer til status quo. Men det er ingen kliché at tilføje, at det kun kan gå for langsomt at få gennemført den grønne transformation af samfundet. Det haster virkelig, som efterhånden et utal af eksperter understreger.”

Har du i nyere tid ændret holdning til noget i forhold til bæredygtighed?

“Da jeg gik i gang med at skrive bogen, delte jeg nok i et eller andet omfang den udbredte opfattelse, at vores samfund på vigtige områder kan fortsætte som nu, og at vi kunne komme relativt langt ved hjælp af teknologisk innovation. Men jeg opdagede, at vores problemer med bæredygtighed er langt mere omfattende og stikker langt dybere. I det mindste, hvis vi også skal redde Jordens andre arter, og det skal vi af mange grunde.”

“Kort fortalt, det er ikke nok, at vi udskifter fossile brændsler med grøn energi. Vi er også nødt til at stoppe vores dyrkelse af konstant økonomisk vækst, massekonsumerisme, enorme forbrug af animalske fødevarer og vores behandling af naturen som et varelager og en losseplads. Og så skal vi også reducere den store økonomiske ulighed og verdensbefolkning.”

“En af de største overraskelser for mig har været, at der ikke findes problemfrie energikilder. Tidligere var det en selvfølge for mig, at sol- og vindenergi havde den hvide hat på, og at atomenergi havde den sorte hat på. Men i virkeligheden er der fordele og ulemper ved alle energikilder.”

“I den verserende debat nævnes det f.eks. alt for sjældent, at solenergi i gennemsnit optager 133-140 gange mere plads end atomenergi, og at vindenergi i gennemsnit optager 1.000 gange mere plads end atomenergi. Og når det frem for alt er meget mere plads til naturen, der skal til, hvis vi skal bremse den sjette masseuddøen, kommer man i mange lande ikke uden om at supplere sol- og vindenergi med atomenergi.”

Hvad er din bæredygtighedskæphest, som andre ikke kender eller værdsætter nok?

“En af dem er den store befolkningsvækst i verden, der desværre er omgærdet af en så polariseret debat, at vigtige facetter og nuancer tit går tabt i krudttågerne. Nogle mener, at en befolkningsreduktion vil løse mere eller mindre alle vores problemer. Andre mener, at det er de rige, der er skyld i klimakrisen og biodiversitetskrisen; antallet af mennesker er derimod ligegyldigt.”

“Jeg er helt enig i, at de rige lande bærer hovedansvaret for de planetære kriser. Det er der mange tal, der viser. Men her er løsningen ikke blot, at vi rige nedskalerer vores forbrug, men også at vi bliver færre forbrugere. F.eks. er det for en vestlig middelklassefamilie langt mere effektivt at få et barn mindre end at droppe privatbilen og rejser til eksotiske feriemål, når udledningen af drivhusgasser skal nedbringes.”

“Men der bør også ske en befolkningsreduktion i fattige lande, men her er hovedårsagen en anden. Ikke blot oplever mange af disse lande en gigantisk befolkningsvækst i disse år, og ikke blot er mange af dem meget varme og tørre. Det er typisk også dem, der vil blive hårdest ramt af den globale opvarmning, der risikerer at gøre mere og mere jord udyrkelig og ultimativt ubeboelig. Tilsammen er det en diabolsk cocktail for dem selv. Men det vil i høj grad også kunne komme til at ramme resten af verden.”

“Pointen er, at vi ikke blot har brug for mindre økologiske fodaftryk, men også færre fødder. Og for at forebygge enhver misforståelse: Befolkningsreduktionen skal naturligvis ske ad frivillighedens veje: Via oplysning om sagen, familieplanlægning, adgang til gratis prævention, fri abort, moderne skole og uddannelse til alle, styrkelse af ligestilling og menneskerettigheder.”

Hvad gør dig håbefuld for tiden?

“At en bevidsthed om, at vi ikke kan fortsætte vores samfund som nu breder sig mere og mere blandt politikere og folk generelt. Og at flere og flere arbejder på at finde løsninger.”

“Men det er nødt til at gå meget stærkere end i dag.”