Tidligere trist tropeø er blevet langt mere livlig

Ude i det Caribiske Hav ligger en lille, ubeboet tropeø med det spanske navn Isla Redonda. Men selvom øen ligger under varme himmelstrøg, er den langt fra noget tropeparadis. Øen blev mishandlet af minedrift i mange år, og selvom gravearbejdet for længst er forbi, lå Redonda tilbage som en gold klippe, som de lokale også kaldte ”la roca” – det vil sige ’stenen’.

Men siden 2016 er den forblæste ø alligevel blomstret op igen. Fra lang afstand ser den stadig noget skaldet ud, men hvis man kommer tættere på, kan man se, at øen ikke længere ligner månens overflade. I stedet er græs, blomster og krat vokset frem på klipperne. Og hvis man går i land, vil man se, at øen igen er begyndt at myldre af liv.

Over hovedet svæver 15 forskellige fuglearter, der er vendt tilbage til øen. Blandt andet pragtfregatfuglen, der nærmest ligner en kulsort skarv med en knaldrød vandballon på maven. Og nede i græsset og blandt stenene pusler små, sjældne øgler igen. Blandt andet Redondas sorte ”jorddrage”, et kritisk truet reptil, der kun findes på denne 1,6 kilometer lange ø. Bestanden af de særlige firben er nu mere end 13-doblet på kun seks år.

Øens forvandling er ikke sket af sig selv. Det hele begyndte tilbage i 2016, hvor en lokal miljøorganisation fra den lille ø-nation Antigua og Barbuda, som Redonda hører ind under, fik en idé. De ville se, om det var muligt at puste liv i den forladte ø med meget simple metoder.

Slut med rotters og geders rædselsregime

Første og vigtigste skridt var at gå i land på øen og fjerne de geder og rotter, som tidligere tiders minearbejdere efterlod. Det var nemlig langt fra kun minedriften, der ødelagte Redonda. Gederne havde ædt næsten alle planter, og rotterne havde frådset i fuglenes og firbenenes æg. Men gederne blev flyttet væk fra øen, og rotterne blev aflivet. Nu, hvor gederne er væk, er små træer begyndt at spire frem, og dyrelivet har igen fået plads til at trives.

”Der er hundredvis af små træer, der har slået rod, og nogle af dem er allerede over seks meter høje. Ud fra det regner vi med, at vi kommer til at se mere skov på øen inden for de næste 10-20 år, og det vil også medføre flere forskellige fugle, flagermus og insekter,” siger Jenny Daltry, der er zoolog fra Universitetet i Aberdeen og i dag leder samarbejdet om at genoprette naturen på Redonda.

Hun fortæller dog også, at nogle dele af øen fortsat vil være mere åbne og dækket af græs, især langs kysten, hvor jorden er tyndere og mere salt, og hvor nogle havfuglearter har det med at ”luge ukrudt” omkring deres reder.

Indsatsen på Redonda viser, hvor langt man kan komme med meget simple midler. Ingen af dyrearterne er blevet genudsat på øen – fuglene er kommet flyvende af sig selv, og der var også nogle enkelte af de sjældne øgler, der havde overlevet rotternes og gedernes undertrykkelse. De overlevende kunne selv sprede sig, da deres fjender forsvandt.

Lille del af en langt større historie

Nu, hvor øen har fået det bedre, er der også plads til flere dyrearter. Næste skridt bliver, at organisationerne bag projektet også vil prøve at udsætte leguaner og prærieugler – en art af små ugler, der bygger rede under jorden. Der er også tanker om at plante flere forskellige arter af træer, men indtil videre holder forskerne øje med, hvilke arter, der vender tilbage til øen af sig selv. Seneste undersøgelse viste nemlig overraskende i 2021, at artsrigdommen allerede nu er langt højere end forventet.

Samtidig med, at øen forvandler sig, sker der også noget ude i havet. I september i år blev et havområde på 300 kvadratkilometer omkring Redonda fredet. Havreservatet inkluderer et koralrev på 18.000 hektar samt områder med ålegræs, der er vigtigt for en række forskellige dyrearter.

Selvom historien om den lille ø i sig selv kun er en ganske lille solstrålehistorie i en langt større historie om natur, der er under pres i store dele af verden, bliver det alligevel set som en vigtig succes, fordi det viser, at naturen godt kan genoprettes, selv på steder, hvor den har været helt smadret.

Og for mini-landet Antigua og Barbuda er det også en vigtig fjer i hatten. Landet består af to øer med en samlet størrelse på kun 440 kvadratkilometer, men landet har betydeligt mere hav. Sammen med andre beskyttede områder betyder det nye naturreservatet på 300 kvadratkilometer, at landet nu kan sætte kryds ved det internationale mål om at beskytte 30 procent af naturen til lands og til vands inden 2030. Det er en ambition, som verdens lande blev enige om i 2022, men som ret få lande faktisk er på vej til at opfylde.