18. april 2021
"To-finger"-testen krænker kvinders menneskerettigheder: Nu afskaffer flere lande metoden
I nogle lande bliver kvinders ære afgjort af en såkaldt ”jomfrutest”. Men flere lande afskaffer efterhånden den krænkende test, hvilket giver håb for, at andre lande følger efter.
I flere lande kæmper menneskerettighedsaktivister stadig i håbet om lige rettigheder til kvinder. Foto: CCBY UN Women Arab States.
Kan man teste om en kvinde er jomfru? Svaret er nej. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, slår fast, at der simpelthen ikke er nogen medicinsk måde at teste, om en kvinde er jomfru.
Alligevel bliver såkaldte ”jomfrutest” eller ”to-finger”-test, hvor to fingre indsættes i kvindens vagina for at teste kvindens kønskrans eller skedens stramhed, uvidenskabeligt anvendt i mindst tyve lande i verden. Testen bruges til at vurdere kvindens ære inden ægteskab, i voldtægtsager – eller endda i nogle tilfælde ved ansættelser i militæret.
Udover at testen ikke har noget videnskabeligt belæg, understeger FN, at testen krænker kvindernes menneskerettigheder og kan defineres som overfald. Derfor opfordrede FN’s menneskerettighedskontor i 2018 alle lande til at forbyde ”jomfrutesten”.
Håb om afskaffelse
På trods af, at mange lande stadig bruger testen, kæmper menneskerettighedsgrupper i hele verden for at få den ulovliggjort.
Eksempelvis kæmper aktivister i Marokko for, at ”jomfrutesten” ikke længere skal laves før ægtskab. Og en sag i Irak afgjorde, at ”jomfrutests” på kvindelige voldtægtsofre krænkede deres menneskerettigheder. Samtidig har megabyen Lahore i Pakistan forbudt testen i voldtægtssager, hvilke giver pakistanske aktivister håb om et landsdækkende forbud.
Og faktisk har der været sejre i lande som Afghanistan, Egypten, Indien, Bangladesh, Sydafrika og Tyrkiet, som inden for de sidste årtier har indført regler og love imod ”jomfrutesten”.
Selvom flere tusinder kvinder stadig gennemgår invasive ”jomfrutest”, er der de seneste år taget nogle vigtige skridt imod afskaffelsen.
Fremgang
Aktivister kæmper i Marokko og Pakistan håb om et landsdækkende forbud imod testen. Lande som Afghanistan, Egypten, Indien, Bangladesh, Sydafrika og Tyrkiet, som inden for de sidste årtier indført regler og love imod ”jomfrutesten”.