19. marts 2023
Explainer: Tre eksperter hjælper dig med at forstå livsnødvendig havtraktat: "En fantastisk diplomatisk succes, men der vil gå et stykke tid, før bare én eneste krabbe bliver reddet"
Verdens lande er nået til historisk enighed om en FN-aftale, der skal beskytte klodens havarealer og liv. Vil du tages i hånden og få forklaret, hvorfor aftalen er så vigtig? Så læs svarene fra tre af landets mest havkloge hoveder her. Aftalen repræsenterer blandt andet “et paradigmeskift i vores holdninger og lovgivning i forhold til naturen,” fortæller professor Katherine Richardson.
Foto: Unsplash
“Vi lever i en tid, hvor geopolitik er altafgørende for vores fremtid”
Karen Edelvang, sektionsleder i sektionen for Oceaner og Arktis, DTU Aqua
Hvorfor er FN’s nye aftale om at beskytte havene vigtig?
“FN’s nye havplan er så vigtig, fordi den er ambitiøs omkring beskyttelse af havet. Intentionen er, at 30 procent af havet i 2030 skal være særligt beskyttede områder. Det skal sikre, at vi passer bedre på havet ved at beskytte og bevare det og sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne – både de levende og råstofferne.”
“Havet symboliserer en urkraft, som vi ikke kan regulere, selvom vi forsøger. Det er havspejlsstigningerne, der er en af de største bekymringer, når vi taler om effekter af klimaforandringerne. Det er også havet, der i stigende omfang skal hjælpe os med at brødføde jordens hastigt voksende befolkning.”
“Selvom der ikke i dag ligger en færdig og underskrevet aftale, så er FN’s beslutning om en fælles havplan et kæmpe skridt i retning af at sikre, at dialogen kommer i gang, og at der laves nogle bindende aftaler, som landene kan overholde. Vi lever i en tid, hvor geopolitik er altafgørende for vores fremtid. Derfor er det vigtigt at lave aftaler om at beskytte havmiljøet og sikre lige adgang til havets ressourcer for alle.”
“Vi ved ikke så meget om, hvad der foregår under havets overflade. Derfor er der behov for mere viden. Vi har brug for at vide, hvilke organismer, der lever i vandsøjlen og på havbunden, og hvilke ressourcer, vi kan udvinde på havbunden. Der er brug for mere forskning, flere observationer og mere monitering.”
“Udkastet til Danmarks havplan, der blev lanceret i efteråret 2021 blev trukket tilbage pga. de mange høringssvar, der gjorde opmærksom på, at den ikke levede op til den økosystembaserede tilgang, der var intentionen fra EU’s side. Det viser, hvor vigtigt det er at vi bliver seriøse om vores hav. Havet er sårbart, og hvis vi ikke beskytter økosystemerne, så ødelægger vi vores egne muligheder i fremtiden. Derfor er FN’s aftale om en havplan en kæmpe gevinst for vores havmiljø.”
“En mere rimelig fordeling af Jordens ressourcer mellem mennesker og alle andre levende organismer. Det er stort!”
Katherine Richardson, professor på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet
“Det er livet (biodiversitet), der gør vores planet unik i solsystemet. Uden livet vil jorden være et helt andet sted – men vi er midt i en stor biodiversitetskrise, som er forårsaget af vores egne aktiviteter. Vi sætter altid det, vi opfatter som vores behov over naturens behov. Det har bevirket, at biodiversitet nu har meget få steder på Jorden, hvor den kan udvikle sig på egne præmisser. Med aftalen her vil man sikre, at naturen i mindst 30 procent af det ”internationale” havareal, dvs. havareal som ikke medregnes i landenes nationale territorier, bliver beskyttet. Der er for nyligt – på det store COP-møde om biodiversitet i Montreal – indgået lignende aftale for de territoriale havområder, såvel som terrestriske områder (på land, red.), så vi står nu overfor et paradigmeskift i vores holdninger og lovgivning i forhold til naturen. I stedet for at regne med at mennesker bare frit kan udnytte ressourcer over hele Jorden, siger vi nu, at 30 procent af Jordens arealer skal tilhøre naturen. På den måde erkendes det endelig, at vi – for vores egen skyld – er nødt til at få en mere rimelig fordeling af Jordens ressourcer mellem mennesker og alle andre levende organismer. Det er stort!”
“Det er en kæmpe diplomatisk succes (…) Men der vil gå et stykke tid, før bare én eneste krabbe bliver reddet af FN-aftalen”
Markus Jochum, professor i fysisk oceanografi ved Niels Bohr Instituttet
“Det er en fantastisk diplomatisk succes, at det åbne hav endelig bliver anerkendt som noget, der har brug for beskyttelse, så vi kan undgå en gentagelse af tragedien, der ramte den britiske fællesjord for to århundreder siden (med “tragedie” refereres til at en udvikling i det 18. og 19. århundredes England, hvor man begyndte at tage jord, der tidligere havde været fælles for alle medlemmer af en landsby, eller i det mindste tilgængeligt for offentligheden til at græsse dyr og dyrke mad, og ændre det til privatejet jord , typisk med mure eller hegn omkring, red.). Men der vil gå et stykke tid, før bare én eneste krabbe bliver reddet af FN-aftalen: Den skal ratificeres af de enkelte regeringer, implementeringen skal der nås til enighed om og håndhævelsen skal sikres. Når alt kommer til alt, så vil vi sandsynligvis være nødt til at have tillid til forbruger-baseret håndhævelse, som man gør det med (blod-)diamanter. Der er faktisk en forretningsmulighed her: Udvikling af hurtige og billige DNA-tests og isotoper af fisk og mineraler, der kan give forbrugere mulighed for at påvise ulovlig fangst af liv eller mineraler.”