Analyse: Uddannelse i ulande er den klogeste investering

De fleste er nok med på, at uddannelse er godt for ethvert barn. Men når det handler om at skabe en bæredygtig fremtid for både natur og mennesker på verdensplan, spiller uddannelse en helt særlig rolle. Professor Jeffrey D. Sachs, der er ekspert i bæredygtig udvikling og rådgiver for FN’s generalsekretær, hævder endda, at uddannelse er det allervigtigste af FN’s verdensmål.

De 17 mål handler om at løse en lang række af verdens største udfordringer. FN har blandt andet sat som mål, at alle i verden skal have adgang til en uddannelse på mindst gymnasieniveau inden 2030, og at det skal være slut med ekstrem fattigdom. Sachs argumenterer for, at netop mere og bedre uddannelse vil gøre det muligt at komme i mål med at afskaffe fattigdommen.

Det vil kræve store investeringer at nå dette, for selvom vi er nået et godt stykke, er der stadig millioner af børn, der ikke kommer med på skolebænken. Men alt tyder på, at det kan betale sig at få dem i skole.

Bøger batter

Uddannelser gør mennesker bedre i stand til få produktivt arbejde, og det reducerer fattigdom og booster økonomisk vækst. Et barn øger i gennemsnit sin fremtidige indkomst med 10 pct. for hvert års skolegang, han eller hun opnår, viser en rapport fra Unesco.

Organisationen vurderer, at det vil hjælpe 171 millioner mennesker ud af fattigdom, hvis alle elever i lavindkomstlande opnår basale læse- og skrivefærdigheder, når de går ud af skolen. Den umiddelbare effekt ville være et fald på 12 pct. i den globale fattigdom.

Men det handler ikke kun om penge. Uddannelse er også godt for sundheden, især hvis vi investerer i pigers uddannelse. I Indonesien er der 19 pct. sandsynlighed for, at et barn bliver vaccineret, hvis moderen ikke har nogen uddannelse. Til gengæld stiger tallet til 68 pct., hvis moderen har taget en uddannelse på gymnasieniveau eller højere.

Mindre mødredødelighed

På samme måde mindsker uddannelse ifølge WHO mødredødeligheden, både fordi mødre med uddannelse oftere opsøger sundhedssystemet – og fordi de venter længere tid mellem hver graviditet, hvilket modvirker en række komplikationer for både mor og barn.

Undersøgelser viser også, at det er fem gange så sandsynligt, at kvinder, der har gennemført grundskolen, har nyttig viden om sygdomme som hiv og aids i forhold til kvinder uden uddannelse. Det står klart, at uddannelse er nøglen til at beskytte sig selv og andre mod spredningen af disse sygdomme.

For eksempel har et studie fra Malawi vist, at blot 27 pct. af mødre uden uddannelse vidste, at man kan forhindre overførslen af hiv fra mor til det ufødte barn ved at tage hiv-medicin under graviditeten. I gruppen af kvinder med uddannelse på gymnasieniveau havde dobbelt så mange denne livsvigtige viden.

Ifølge FN kan uddannelse også bane vejen for mere ligestilling mellem kønnene, mindske antallet af børneægteskaber og endda bidrage til en fredeligere verden og være med til at bremse klimaforandringer, fordi større vidensniveau gør os bedre i stand til at forstå verdens udfordringer, hvordan de hænger sammen, og hvilken rolle vi selv spiller.

En klog investering

Uddannelse er altså – kort sagt – en af de klogeste investeringer, et land kan gøre for sin fremtid. Men hvor stor en investering er der tale om? I et udviklingsland koster det i gennemsnit 7,85 kroner pr. barn om dagen at gennemføre både grundskolen og gymnasiet – cirka 13 års skolegang i alt.

Den totale, årlige omkostning vurderes til at være cirka 2.263 mia. kr., og ifølge Jeffrey D. Sachs bør udviklingslandene selv være i stand til at betale 88 pct. af disse omkostninger. Det betyder, at der blot mangler 93 øre per barn om dagen for, at alle børn i verden kan opnå en uddannelse på gymnasieniveau.

Et finansieringsbehov, som det internationale samfund – herunder Danmark – i højere grad burde hjælpe med at dække, mener Sachs. Ikke mindst for vores egen skyld, fordi uddannelse i så høj grad er forbundet med fred, velstand og sikkerhed, som vi alle har gavn af.

Halvvejs i mål

Problemet er ikke længere så uoverskueligt stort, som det var tidligere. På de store linjer har verden allerede gjort enorme fremskridt i forhold til at sikre uddannelse til alle. Antallet af børn og teenagere, der ikke går i skole, er næsten halveret siden år 2000. I dag går således ni ud af 10 børn i skole globalt, og der sidder gennemsnitligt lige mange drenge og piger i klasseværelserne.

Vi kan også se konkrete resultater af den øgede uddannelse: I 1990 var 76 pct. af verdens befolkning i stand til at læse og skrive. I dag er tallet steget til 85 pct. ifølge de seneste FN-tal fra 2010. Vi er således halvvejs i mål, men det betyder også, at det stadig kræver meget arbejde at nå en verden, hvor alle børn har muligheden for en god skolegang.

Hvis man gerne vil give flere børn en uddannelse, er det dog langt fra nok bare at bygge skoler, købe blyanter og ansætte lærere. I fattige familier er det ofte pigerne, der bliver holdt hjemme for at arbejde, simpelthen fordi manglende ligestilling betyder, at drengene vil få mere ud af deres uddannelse.

Undersøgelser viser også, at piger ofte går glip af skolen i de dage, de har menstruation, fordi manglende adgang til hygiejneartikler betyder, at de er nødt til at blive hjemme. Gratis skolemad, ordentlige kønsopdelte toiletter og adgang til bind, tamponer eller menstruationskopper har alle vist sig at være effektive redskaber til at få flere børn – og især piger – i skole.

Krig er den sidste stopklods

På trods af de gode resultater er der stadig især én stor hindring på vejen til uddannelse for alle: krig og konflikt. Mere end en tredjedel af de børn og unge, der stadig står uden for skolen, bor i områder med væbnet konflikt, hvor det normale samfund er brudt sammen. Disse børn er ofte nødt til at flygte sammen med deres familier, og der er i skrivende stund godt 65 millioner mennesker på flugt i verden.

På trods af anstrengelser fra FN og andre aktører, er det kun halvdelen af verdens flygtningebørn, der går i skole. Disse børn og unge risikerer at blive en “tabt generation” – for lige så mange fordele, der er forbundet med at få en uddannelse, lige så stort et handikap er det i den moderne verden, hvis man ikke kommer i skole.

Uddannelse er en forudsætning for en mere fredelig fremtid, men mere fred og stabilitet er omvendt også en forudsætning for, at vi kan nå målet om uddannelse for alle børn i 2030.