24. august 2025
Uganda har masser af flygtninge men ingen flygtningelejre
I stedet for at placere flygtninge i lejre giver Uganda dem adgang til jord, skole og arbejde. Et dansk udviklingsprogram skal støtte modellen i en virkelighed, hvor klimaforandringer og voksende pres udfordrer landets åbne tilgang.
Det danske udviklingsprogram URRI hjælper ugandere og de mange flygtninge, der bor i landet til at holde stand mod klimaforandringer. Foto: Sam Mann fra Unsplash
De seneste år er konfliktniveauet steget verden over, og i 2024 var 112,6 millioner mennesker på flugt fra deres hjemland.
I Uganda har de dog valgt ikke at have noget loft på, hvor mange flygtninge de tager ind. På nuværende tidspunkt huser de derfor 1,9 millioner flygtninge, primært fra de konfliktplagede nabolande Sydsudan og DR Congo.
Det første man tænker, når man hører flygtningelejr, er formodentlig store områder med dårligt konstruerede ”huse” af hønsenet og presenninger, men det er meget langt fra Ugandas tilgang.
Her er der ingen flygtningelejre. I stedet bliver alle tildelt et lille stykke jord, i et såkaldt settlement, hvor de kan bygge et hus og drive landbrug. Alle har også ret til et arbejde, og børnene får mulighed for at gå i skole.
”Det ligner en helt almindelig landsby. Det er en meget anden tilgang, end det vi måske opfatter som en flygtningelejr i Afrika. I den her tilgang har flygtninge fri bevægelighed. De kan bosætte sig i byer, de kan bosætte sig i de her settlements, og generelt kan de bevæge sig rundt i hele landet,” fortæller Signe Winding, Danmarks ambassadør i Uganda.
Men Uganda er samtidig også et af verdens fattigste lande, og de seneste år er det blevet sværere og sværere at holde modellen kørende. Der er vedvarende uroligheder i Sydsudan, konflikten i DR Congo er blusset op igen, USA har valgt at kappe nødhjælpsstrengen, og de stigende klimaproblemer gør det langt sværere for Uganda at integrere de mange tusinde flygtninge, der hvert år vandrer ind over deres grænser.
Danmark har derfor afsat 280 millioner kroner over de næste fem år til programmet Uganda Refugee Resilience Intiative (URRI). Et udviklingsprogram, der skal støtte og hjælpe ugandere og flygtninge til at blive selvforsøgende og bedre rustet mod det skiftende klima.
”Flygtninge kommer fra nogle meget skrøbelige konfliktramte lande, som risikerer at trække hele regionen ned i konflikt. Uganda løfter en kæmpe opgave med at huse de her flygtninge. Og det er klart, det har vi selvfølgelig en interesse i at være med til at understøtte”, fortæller Signe Winding.
●Alene i år har Uganda taget imod flere end 110.000 flygtninge
Hvad får uganderne ud af det?
Ugandere selv får den fordel, at de også kan nyde godt af de udviklingsindsatser, som de måske ikke havde fået uden flygtninge, men årsagen til deres åbne grænser er mindre praktisk og langt mere ideologisk.
Historisk har Uganda nemlig et tæt forhold til deres nabolande, som de anser som brødre/søstre nationer, og mange af Ugandas ledere har selv været flygtninge. Nuværende præsident Museveni har eksempelvis været i eksil i Tanzania.
Modellen under pres
Selvom Ugandas tilgang til flygtninge på mange måder er bemærkelsesværdigt, knirker den evigt åbne dør også i vinden.
Økonomisk er landet presset, og de stigende klimaforandringer gør det sværere at opretholde balancen mellem flygtninge og værtsbefolkning.
For klimaforandringer påvirker Uganda, især i de områder, hvor der er flest flygtninge. Vejret er blevet mere uforudsigeligt og ekstremt. Det gør høsten svær at planlægge, og ofte ender den med at slå fejl. Derudover gør længere varmeperioder og tørker det sværere at få adgang til vand, både til landbruget og husholdningen.
”Flere mennesker på mere udpint jord, giver dårligere muligheder for selvforsørgelse – både for ugandere og flygtninge. Så det er klart, at det fører til både fattigdom og fødevareusikkerhed, men også til konflikter mellem flygtninge og lokalbefolkning,” siger Signe Winding.
Det er her Danmarks URRI-program kommer ind i billedet, for der er brug for mere langsigtede klimaløsninger i Uganda, hvis de skal have mulighed for at modtage så mange flygtninge, som de gør nu.
Lokale organistationer fortæller om URRI. Foto: Ambassaden i Kampala
En fremtid bygget af alle hænder
URRI har tre hovedfokusområder, og det vigtigste handler om at gøre både flygtninge og lokale mere robuste over for klimaforandringer. Det sker gennem såkaldt klimasmart landbrug og en målrettet indsats, der skal sikre at flygtningene kan forsøge sig selv og have en indkomst.
Flygtninge og ugandere bliver derfor undervist af både danske organisationer, som Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og af lokale organisationer i at forstå og tilpasse sig det skiftende klima. De lærer blandt andet at opsamle regnvand, bruge klimaresistente afgrøder og få mere ud af den jord, de har adgang til. Derudover, får de hjælp til at omlægge deres landbrug, så de ikke er afhængige af én enkelt afgrøde.
”Uganda er generelt et land, hvor befolkningen har en meget klar forståelse og bevidsthed om klimaforandringerne, og ønsker at arbejde med det. Så vi kommer ind ad en relativt åben dør,” fortæller Signe Winding.
Men hvordan skaber man vækst, når man hverken har penge eller adgang til lån? Svaret er såkaldte mikrolån. Her samler befolkningen deres få penge, som de derefter låner til hinanden med renter.
Det giver dem mulighed for at købe eksempelvis plove, kvæg eller fælles lagerrum – ting, der kan give produktionen et nøk opad og skabe penge på kistebunden. Når lånet så er betalt tilbage, deler deltagerne de opsparede renter, og en ny runde begynder.
”Det er en relativt simpel tilgang, som fungerer exceptionelt godt. Dels giver det mulighed for at investere i noget, der kan øge produktionen, øge udbyttet, øge salgsmuligheder, men grupperne kommer også til at skulle samarbejde på tværs af flygtninge og lokalbefolkningen og mænd og kvinder,” siger Signe Winding.
Og netop fællesskab er et vigtigt element i programmet. URRI har derfor også et særligt fokus på at sikre, at kvinder og unge er inkluderet. For at skabe bæredygtige løsninger, skal fremtiden nemlig bygges med alle hænder. Derfor handler det ikke kun om fødevarer og klima, men også om adgang, ligestilling.
Langsigtet indsats
URRI bygger videre på årtiers danske udviklingsprogrammer. Det seneste er programmet Northern Uganda Resilience Initiative, også kaldet NURI, som blev afsluttet i 2022 og har mange af de samme elementer som URRI, dog uden klimafokus.
Og NURI har været en succes. I de fire år programmet varede støttede det bl.a. 130.000 husstande, beskyttede drikkevandskilder og byggede små veje til markeder.
Derfor er Signe Winding også optimistisk, hvad angår URRI’s målsætningen, når programmet slutter i 2028.
”Vi regner med at støtte omkring 50.000 småbønder og deres familier og dermed ca. 250.000 mennesker. Vi skulle gerne have givet dem bedre udbytte af jord, øgede indkomstmuligheder, øget mulighed for selvforsørgelse, og samtidig have bidraget til genopretning af miljø og landskab, i forhold til træplantning og naturgenopretning. ”
Og hvad så når programmet er slut, hvordan sikrer man at URRI’s indsatser fortsætter?
URRI er designet til at efterlade noget, der kan leve videre – også når programmet officielt slutter. En central del af indsatsen handler derfor om gradvist at give ansvaret videre til de lokale organisationer, der arbejder direkte i de områder, hvor flygtningene bor.
”Over de år, vi arbejder med det her, skal mere og mere kapacitet bygges op hos de lokale organisationer, så mere ansvar for udførelsen af programmet ender hos dem, så de er i stand til at tage det videre,” siger Signe Winding og fortsætter:
”De involverede danske organisationer – har her en stor opgave i at løfte den lokale kapacitet. De er heldigvis kendte for at være dygtige til netop det.”
URRI arbejder også tæt sammen med lokale myndigheder – både på kommunalt niveau og i de områder, hvor flygtningene bor. Tanken er, at de erfaringer, der bliver gjort i programmet skal kunne bruges bredt og på sigt blive en del af de offentlige systemer i hele Uganda.
