12. januar 2025
Bo og Jesper har rejst verden tynd for at dække de største problemer. Og ofte ligger der en vigtig historie i en vandhane
Størstedelen af danskerne tror, det går den gale vej med at udrydde global fattigdom. To journalister har viet deres arbejdsliv til at rapportere om, at det faktisk forholder sig anderledes.
Journalisterne Bo Illum Jørgensen og Jesper Heldgaard interviewer landsbyformanden på deres seneste reportagerejse til Maliwa i Tanzania. Foto: Karoline Rahbek
Danmark, USA, Ukraine, Rusland, Tyskland og Sverige. Der er stor sandsynlighed for, at det er et af de seks lande, du hører om, når du tænder for nyhederne eller åbner en avis. Udviklingen i verdens fattigste lande kommer til gengæld mere sjældent på forsiden. En Infomedia-undersøgelse for Globalnyt viste sidste år, at medier giver et skævvredet billede af verden. Vi hører nemlig forsvindende lidt om Afrika og Asien, selvom de to kontinenter huser 77 procent af planetens befolkning.
Den udfordring kender to af Danmarks mest garvede udviklingsjournalister Jesper Heldgaard og Bo Illum Jørgensen alt til. Derfor har de viet deres liv til at rejse ud i verden for at finde historier til danskerne om både problemer og løsninger fra klodens fattigste egne.
Verden er fuld af gode mennesker
Jesper Heldgaard og Bo Illum Jørgensen har været afsted på omkring 20 rejser sammen over de sidste 20 år – fra Bangladesh til Bolivia. Nu er de taget tilbage til Tanzania i Østafrika for at dække, hvordan selv et af de mest fjerntliggende områder har ændret sig hen over de sidste årtier.
”Det gør stort indtryk på mig stort set hver gang, jeg er ude, at ja, der er rigtig mange udfordringer, men der er også rigtig mange gode mennesker, som vil noget godt. Og hvis de kan få nogle rammer, hvor de kan få lov til at udvikle ting, så er der masser af muligheder for at få tingene løst,” fortæller Jesper Heldgaard på bagsædet af en taxa, der tager de to journalister igennem det sydvestlige højland.
Bo Illum Jørgensen og Jesper Heldgaard besøgte også Tanzania i 2010. Her er de i Kilombero og er ved at gøre klar til et interview ved en af områdets sukkermarker. De to journalister var afsted for at lave 10 film om, hvad der var kommet ud af den danske støtte til landets produktive sektor. Privat foto
”Nu kører vi her i Tanzania, og vi har set danskstøttet vandforsyning helt tilbage fra 1980’erne og 90’erne, og der er stadig vand i de haner. I sin tid var det en million mennesker, der nød godt af det. Som dansker kan man godt være lidt stolt over, at vi faktisk er med til at gøre en forskel ude i verden, selvom der også er udfordringer,” fortsætter han og uddyber, at vandforsyningen er et godt billede på, hvor mange mennesker man kan hjælpe med få midler.
Rent drikkevand er afgørende for at bekæmpe fattigdom, og det er derfor et område, som både Danmark og andre lande har brugt skattekroner på at udbygge. Og det har virket. I dag har 74 procent af verdens befolkning adgang til sikkert drikkevand. Det tal er vokset fra 60 procent i år 2000 ifølge Our World in Data.
Ikke flere oppustede maver
Størstedelen af danskerne – hele 61 procent – tror fortsat, at der er kommet flere fattige mennesker i verden de seneste 25 år. Selvom fattigdommen er raslet ned i samme periode. Det forstår de to journalister godt.
”Når man lige lander for eksempel i Dhaka, så tænker man: Hvordan kommer de nogensinde videre her med alle de mennesker og forurening. Sådan havde jeg det også i starten af den her tur, da vi ankom til Maliwa (bjerglandsby i Tanzania, red.) og så, hvordan folk boede så langt ude. Men så ser man for eksempel, at de har vandhaner selv i de små hjem,” fortæller Bo Illum Jørgensen.
Hele 44 procent af danskerne tror fortsat, at udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer ude i de udviklingslande, som Danmark støtter. Jesper Heldgaard fortæller, at han er blevet mødt af den forestilling i alle de 30 år, han har arbejdet med emnet. Og at det samtidig heller ikke undrer ham, netop fordi vi hører så lidt om, hvad vores skattekroner reelt er med til at udrette.
”Hvis folk vidste, hvilket brand Danida har i mange lande, så tror jeg, de ville være stolte over det. Hvis jeg skal være lidt højstemt, så har Danmark i flere tilfælde været med til at vise, at verden ikke kun er krig og konflikter, og at det ikke kun er et spørgsmål om at skrue op for militær,” fortæller Jesper Heldgaard og husker tilbage på en mand, han for mange år siden mødte i bjergene i Nepal.
”Han fortalte, hvordan Danmark havde været med til at sikre, at lokaldemokratiet overlevede i nogle år med kup og kriser i Nepal. Jeg spurgte ham, hvordan kan et lille land, der ligger så langt væk som Danmark, gøre sådan en forskel? Og så sagde han; ’Jamen det er fordi, Nepal ligger inde mellem Kina og Indien, og mange har særinteresser i vores land, men sådan er det ikke med Danmark. Når I kommer som et lille land og vil støtte vores demokrati, så virker det som om, det reelt er det, I vil.’”
Penge til det, du ikke kan se
Historien minder Bo Illum Jørgensen om et andet møde i Ghana med en mand i tresserne, som havde siddet otte år i varetægtsfængsel for et slagsmål uden at have været til grundlovsforhør for en dommer.
”Her har Danmark støttet nogle organisationer, som identificerer de mennesker, der sidder i hans situation, som er glemt i systemet og som sidder fængslet i årevis på den måde. En af de organisationer havde hjulpet ham og mange andre ud. Det gjorde meget stort indtryk på mig. Det viser, at det ikke kun handler om at putte penge i sundhed og bygninger og sætte et flag op her og der. Udviklingsbistanden går også til ting, man ikke kan se.”
Jesper Heldgaard supplerer: ”Og det handler om menneskeliv, som man kan gøre en forskel for.”
Hvad er det så, dine skattekroner går til?
Det er over 60 år siden, at Danmark begyndte at give udviklingsbistand til fattige lande. I dag er støttekronerne en fast del af finansloven, hvor der i 2025 er sat over 22 milliarder kroner af.
I starten gik pengene især til at bekæmpe fattigdom på klassisk vis. I dag er hovedprioriteterne blandt andet at investere i uddannelse, jobskabelse, fred og stabilitet i udviklingslandene. Cirka en tredjedel af udviklingskronerne går også til grønne projekter, der skal fremme grøn omstilling og klimainvesteringer.
En del af kassen er sat af til at modtage flygtninge herhjemme. De seneste år har Ukraine været den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand, og støtten overgår endda beløbet sat af til det afrikanske kontinent.
Læs Jesper Heldgaards analyse af fordelingen af udviklingsbistanden i 2025 hos Globalnyt.
Det er ikke alle bistandsprojekter, der har været lige vellykkede igennem tiden. Senest har Ekstra Bladet dækket, hvordan 135 millioner danske skattekroner er gået til internetkabler i Ghana, der syv år senere stort set ikke er i brug.
Sejlivede myter og bred opbakning
Over halvdelen af danskerne, 58 procent mere præcist, er tilhængere af Danmarks udviklingsarbejde ifølge Udenrigsministeriets seneste befolkningsundersøgelse. Undersøgelserne har længe vist, at en stor del af danskerne – i år hele 44 procent – samtidig tror, at bistandskronerne ender i de forkerte lommer ude i udviklingslandene. De fleste danskere (61 procent) tror også fortsat, at der er kommet flere fattige mennesker i verden de seneste 25 år. Selvom fattigdommen er raslet ned i den periode.
