28. juni 2026
Kan fuglene bedst lide gamle træer, eller rykker de med, når Danmark får nye skove?
Danmark får mere ny natur i de kommende år. Frivillige fuglekiggere i Dansk Ornitologisk Forening vil finde ud af, hvordan fuglene rykker ind i de nye skove, enge og moser.
Foto: Madara Moroza, Unsplash
Vi skal have meget mere natur.
I dag ligger Danmark på andenpladsen, kun overgået af Bangladesh, som et af de mest opdyrkede lande i verden. Du er nok mere vant til at se rapsmarker, når du kører i sommerhus, end du er til at se moser, enge og vild natur.
Men i 2024 blev politikerne enige om Den Grønne Trepart. Aftalen indebærer blandt andet, at der skal laves 250.000 hektar ny skov i Danmark, og det svarer til hele Lolland, Falster og Bornholms arealer til sammen. Det skal blandt andet komme fra jord, som i dag bliver brugt til landbrug, ligesom der er noget af den lavbundsjord, der i dag bliver dyrket (og udleder rigtig meget kvælstof og CO2), som skal laves om til natur i stedet.
Hvis planen følges, kommer der altså rigtig meget ny natur i Danmark.
”Vi får meget ny natur i de her år. Det har stået på i nogle år, at man har lavet naturgenopretning, hvor man tager landbrugsjord og gør det til natur,” siger Egon Østergaard, der er formand i Dansk Ornitologisk Forening, DOF.
Det lyder måske meget godt, tænker du. Men der er forskel på gammel og urørt skov, hvor træerne har fået lov til at vokse, dø og blive liggende, og hvor dyrene længe har haft plads til at brede sig, og så helt nyplantet eller selvgroet skov.
Kan dyrene overhovedet trives i ny skov? Kan fuglene?
Det vil DOF gerne finde ud af.
”Nu er den grønne trepart på vej, og det er intentionen, at der bliver skabt meget ny natur, både nye enge, skove og tørre overdrev. Og vi er nysgerrige på, hvad det gør ved fuglelivet. Hvilke arter kommer der, hvor hurtigt kommer de, og kommer de arter, vi forventede, eller er det andre?” lyder det fra Egon Østergaard.
Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den sidste vinter var lang, så i foråret var der færre gærdesmutter at finde rundt omkring i landet. Måske kan ny, dansk natur få flere af de små fugle frem. Foto: Heino Eisner, Unsplash
Derfor har DOF startet et landsdækkende projekt med navnet FiNN. Det står for ’Fugle i Ny Natur’ og går ud på at få hundredvis af frivillige fuglekendere i hele landet til at tælle fugle.
Skal kende til de mest almindelige arter
Der er allerede over 100 frivillige fugleentusiaster, der har meldt sig til at give en hjælpende hånd – og et øje – med, men håbet er, at op mod 500 melder sig på banen.
Når man melder sig som frivillig, er det for at lave en såkaldt punkttælling. Det fungerer ved, at man placerer sig på et punkt i et område, der enten allerede er udvalgt, eller som man selv har bestemt. Det er enten et område, der allerede er blevet lavet til ny natur, eller et naturområde, der bliver lavet om til noget andet – for eksempel hvis der er blevet sat hegn op og sat græssende dyr ud.
Når man står det rigtige sted, tager man sin kikkert frem og sætter en nedtælling i gang på fem minutter, og i de fem minutter skal man så registrere alle de fugle, man ser eller hører, i en app.
”Hvis man gør det tilstrækkelig mange gange og steder, så får man data, man kan lave statistik på,” siger Egon Østergaard.
Når der er mange forskellige fugle, er der jo høj biodiversitet. Når der er mange forskellige arter, så er der også mange forskellige leveområder.
Egon Østergaard, forperson for Dansk Ornitologisk Forening
Forhåbningen er, at der bliver fundet mange forskellige slags fugle.
”Når der er mange forskellige fugle, er der jo høj biodiversitet. Når der er mange forskellige arter, så er der også mange forskellige leveområder. Der kan ikke være mange fugle i en kornmark eller i en intensiv dyrket granskov, så det, man jagter, er jo variation, en varieret flora og fauna,” siger DOF-formanden.
På spørgsmålet om, hvor lang tid han tror, det kommer til at tage, før fuglene trives i ny natur, svarer Egon Østergaard, at det kommer an på, hvilke arter man ser på, og hvilken slags natur, det handler om – skov, eng eller måske noget helt tredje.
”Hvis man tager landbrugsjord ud, tager det ikke lang tid, før nogle almindelige fuglearter indfinder sig. For de mere specielle arter går der normalt lidt længere tid. Noget tilsvarende gælder også for andre organismegrupper som insekter og planter. Så det interessante er, hvornår de mere specielle arter indfinder sig i den nye natur eller i natur med en ny forvaltning,” siger han.
Fugle-tællingerne er i gang frem til næste år, og alle, der har en kikkert og kender til de danske fugle, kan melde sig som tællere for DOF. Men Egon Østergaard understreger, at man skal vide, hvad man kigger på, så registreringerne kan bruges.
”Man kan medvirke, hvis man kender de mest almindelige arter,” siger han og kommer så med en opfordring til andre, der er nysgerrige på fuglene i den nye natur: ”Hvis man er nybegynder, så find en med lidt mere erfaring og vær med som føl. Det lærer man utrolig meget af.”
