Māori-folket kæmpede for at beskytte en af verdens klareste kilder – og vandt

Et helligt sted fik landets stærkeste beskyttelse  

For at forstå, hvorfor så mange lokale har kæmpet for at beskytte kilderne, er man nødt til at forstå, hvad stedet betyder for dem. 

For māori-folket er kilderne wāhi tapu. Det betyder et helligt sted, og legenden om stedet fortælles i historierne om skytsånden Huriawa, der renser kilderne. I fortiden blev der også holdt ceremonielle velsignelser i forbindelse med helbredelse, fødsel og død ved Te Waikoropupū. 

Den lokale māori-stamme, Ngāti Tama, er kildernes kulturelle vogtere og betragter det som deres ansvar at beskytte dem for fremtidige generationer. 

Den åndelige forbindelse blev helt central, da kilderne i 2023 blev beskyttet med en såkaldt Water Conservation Order – en WCO. Det er den højeste form for beskyttelse af vandmiljø i New Zealand, og den blev til efter omfattende forhandlinger mellem lokale māori-stammer, miljøforkæmpere, landbrug og myndigheder. 

“Det blev den mest omstridte WCO, der nogensinde har været i landet, fordi landbruget kæmpede meget imod. Det var en hård kamp for at beskytte kilderne, men i sidste ende trådte vandbeskyttelsesaftalen i kraft,” fortæller Kevin Moran. 

Da det lykkedes, troede de lokale, at kampen for at beskytte Te Waikoropupū-kilderne var vundet en gang for alle, siger han. 

“Os, der er en del af Save Our Springs, overvejede ligefrem, om vi stadig havde en rolle at spille.” 

Men få måneder senere dukkede planerne om en guldmine ved Sam’s Creek op, og pludselig stod lokalsamfundet over for en ny trussel.  

En ny trussel mod det klare vand 

På grund af et regeringsskifte i New Zealand viste den beskyttelse, som WCO’en skulle have sikret, at være mindre effektiv, end mange havde håbet. 

En ny Fast-Track-lov gjorde det muligt at omgå aftaler om miljøbeskyttelse. Smuthullet betød, at det australske mineselskab Siren Gold kunne begynde at lave prøveboringer efter guld nær kilderne. Og Siren Gold kaldte selv guldressourcerne under jorden i Golden Bay-området for de mest uudnyttede i New Zealand. 

Planerne omfattede at udvinde guldet med kemikalier som arsenik og etableringen af et næsten to kilometer langt depot til forurenet mineaffald nær Sam’s Creek. 

Selvom det giftige affald ville blive opbevaret bag beskyttende barrierer i en affaldsdæmning, var der fortsat stor bekymring, fordi området oplever kraftige regnskyl, oversvømmelser og jordskælv, siger Kevin Moran. 

“Det ville være en potentiel katastrofe, som ville ligge og vente. Folk heromkring forstår, at der er en forbindelse mellem vores grundvand og Te Waikoropupū, og det var det, folk gik sammen om at beskytte.” 

Bekymringen var, at et udslip fra det giftige mineaffald kunne blive ført gennem vandløbssystemet og ende i det underjordiske grundvandsmagasin, som forsyner både Sam’s Creek og Te Waikoropupū-kilderne med vand. 

I sidste ende ville det forurene vandet, som ville miste sin helt særlige kvalitet, og det ville også påvirke det lokale drikkevand. 

Sammen med Greenpeace begyndte Save Our Springs derfor at samle underskrifter for at støtte beskyttelsen af vandmiljøet – og de endte med at samle 24.000 underskrifter ind. 

For Kevin Moran er kampen for at beskytte kilderne et eksempel på, hvordan små lokalsamfund kan skabe forandring, når de organiserer sig omkring en fælles sag. 

“Jeg har en tro på, at selv en lille gruppe mennesker kan gøre en stor forskel. Her i Golden Bay er vi kun omkring 6.000 beboere, men som et fællesskab, så kan vi skabe en forandring,” siger han. 

Lokale beskytter betydningsfuld natur 

Da myndighederne for nylig afviste mineselskabets ansøgning om en minedriftstilladelse, udløste det stor lettelse i Golden Bay.  

Ifølge Kevin Moran spredte nyheden sig hurtigt gennem det lille lokalsamfund, hvor mange mennesker havde været involveret i kampen gennem flere år. 

“Folk var bare så lettede, og folk på gaden og i supermarkedet græd og krammede hinanden. Byen var bare fuld af begejstring,” fortæller han. 

For mange blev afgørelsen opfattet som en vigtig sejr for både naturen og lokalmiljøet. 

Men selvom mineselskabets ansøgning blev afvist, betyder det kun, at det nu er forbudt at lave prøveboringer i tre måneder, og selskabet kan forsøge at få beslutningen prøvet ved domstolene. Save Our Springs frygter også, at nye mineprojekter kan dukke op i fremtiden.  

For på trods af at guldminen har fyldt mest i den offentlige debat, er den ikke den eneste trussel mod de klare kilder. 

En stor del af grundvandsmagasinet ligger under landbrugsjord, og stigende brug af nitrat fra det lokale landbrug med malkekøer kan måles i kilderne.   

Ifølge Kevin Moran er forskere bekymrede for, at for høje nitratniveauer kan skade de små dyr og organismer, som hjælper med at holde vandet klart.  

Beskyttelsen af Te Waikoropupū handler derfor ikke kun om at stoppe en mine, men også om at sikre hele det økosystem, som gør kildernes vand til noget helt unikt.  

“Det her smukke sted vil altid have brug for beskyttelse, for der vil altid være grådige mennesker, som vil forsøge at finde måder at udnytte det. Så vi har brug for al den beskyttelse af stedet, vi kan få,” fortæller Kevin Moran.