24. juni 2026
Gæsteblog: Her er tre råd til at få fortalt alt det gode, der også sker
Kriser fylder i langt de fleste overskrifter på trods af, at der hele tiden sker store fremskridt verden over. Hvert år investeres millioner kroner i udviklingslandes miljøprojekter fra den globale miljøfond, GEF. Kommunikationschef Maria Dalby har dykket ned i, hvordan man får flere journalister til at dække de gode historier.
Hvordan får man journalister til at dække de projekter, miljøfonden GEF støtter? Dét var til debat på den årlige generalforsamling. Foto: IISD/ENB | Danny Skilton
”De gør det mere kompliceret og forvirrende, end det behøver at være.”
Sådan lyder svaret fra min indiske ven, da jeg spørger mine internationale journalistvenner, hvad mit budskab bør være. Jeg er blevet bedt om at deltage i fonden Den Globale Miljøfacilitet, GEF, generalforsamling for at fortælle om, hvordan man får journalister til at dække de gode historier.
Længe har frustrationen været, at der gøres ufattelig meget godt arbejde, men de færreste ved, at arbejdet er blevet gjort muligt gennem finansiering af GEF.
Så her er jeg, på scenen med et panel af journalister, og vi har et par sandheder at fortælle.
Drop de svære ord
Det første problem, vi peger på, er sproget.
Problemet er brugen af intern projekt-jargon af personerne bag projekterne. Pludselig kaster de rundt om sig med buzz words og kalder det klimatilpasning i stedet for at sige, ”vi planter træer for at skabe skygge”.
Det er ikke noget i vejen med begreber, som kan dække over forskellige handlinger, men de selv samme begreber skaber en afstand, som gør det vanskeligt for almindelige mennesker at forstå. Når man så prøver at få journalister til at dække projektet, bliver det alt for kompliceret.
●Maria Dalby er dansk journalist og kommunikationschef for GRID-Arendal, en norsk miljøstiftelse, som er samarbejdspartner med FN's miljøprogram, UNEP.
Hvad er GEF?
Den Globale Miljøfacilitet (GEF) er verdens største multilaterale fond for miljøet. Fondens mål er at håndtere klodens mest presserende udfordringer og hjælpe udviklingslande med at opfylde internationale miljømål.
Fonden blev etableret i 1991.
Pengene kommer primært fra donorlande som Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Norge og mange andre. Danmark er en mangeårig donor. Fra 2002 til 2026 støttede Danmark med 800 millioner danske kroner.
Det fører os så til det andet punkt: Man tænker for sent på at få fortalt om projektet til omverdenen.
Et projekt, som finansieres af den globale miljøfond, har typisk en levetid på fire år. Men det er ofte først i de sidste seks måneder, at man begynder at tænke på at få fortalt den gode historie. Det bliver med andre ord en eftertanke, at man, efter alle aktiviteterne er udført, vil vise projektet frem. Det bliver en fremvisning af resultater, som ikke for alvor viser det store arbejde, som ligger bag. Det er i bedste fald en kedelig succeshistorie, og sjældent noget som en journalist vil dække, da det er mere et PR-job: ”Se, så gode vi var”.
Det er klart mere krævende at involvere journalisterne i begyndelsen, hvor der er så meget mere på spil, og man fortsat ikke har nogen garanti for, at man får skabt de resultater, man ønsker. Men man må invitere pressen med ind, hvis de skal dække et projekt ordentlig. De skal være med og se udviklingen, fordi det er sådan, de kan forstå, fortælle og vise arbejdet, som bliver gjort.
Mennesket skal være i centrum
Når det ikke bliver gjort, så handler det måske om tillid.
Det kan være vanskeligt og vise en proces frem, fordi man ikke ved, hvad der konkret vil ske. Når et projekt handler om at overbevise en bonde om ikke længere og dyrke jorden, kan der opstå vanskelige situationer. Ingen ønsker at få en negativ historie som starten på sit projekt, og den risiko gør nok, at journalisterne først inviteres ind, når resultatet er klart.
Men det leder os til det sidste punkt: At det er den menneskelige historie, som er spændende. Det er de historier, som forbinder os, dem som får os involveret. Når der er noget på spil. Det er selvsagt vigtig at få fortalt, hvor mange arter der bliver beskyttet, eller hvor meget land som nu er blevet et naturreservat. Men det er gennem den menneskelige fortælling, at vi bliver følelsesmæssig involveret og bliver forbundet med historien, når vi kan mærke at dette har forandret livet for nogen. Som bonden, der måtte lære noget nyt.
Det er ingen tvivl om at verdens globale miljøfond skaber store resultater for vores natur, selvom mange aldrig hører om det. Forhåbentlig bliver flere projektansvarlige inspireret til at invitere journalister ind – for vi trænger til at få fortalt om de gode projekter og alt det, der lykkes.
