Jeg plantede ålegræs i Roskilde Fjord og fik lidt håb for de danske have

På rette kurs

Jeg træder længere ud i vandet, for at følge med Marcus Norman Skovgaard og de knap 10 frivillige, der også er i fjorden. Marcus Norman Skovgaard har meldt sig som frivillig, fordi havet fylder det meste af hans liv. Havet er hans studie, hans arbejde og stedet, hvor han bruger sin fritid på at fiske, sejle og surfe.

”Jeg håber virkelig, at folk får noget ud af at være med i dag. At de tager nogle tanker med hjem og får lyst til selv at gøre en forskel,” siger han.

Jeg fortsætter indtil vandet når mig til livet, så trækker jeg dykkerbrillerne ned over øjnene og dykker.

Det går op for mig, at jeg faktisk aldrig rigtig har set det danske hav under overfladen. Vandet har et grønligt skær, og selv om det er en smule grumset, bliver jeg overrasket over, hvor langt jeg kan se. Jeg får øje på pletter af ålegræs på havbunden. De lange, smalle blade bølger roligt frem og tilbage med strømmen.

For få måneder siden undersøgte forskerne bag projektet de testplantninger, de anlagde sidste år, og ålegræsset har tredoblet sig. Derfor er fjorden udvalgt til en storskala plantning, så der nu plantes omkring 4.000 ålegræsskud på havbunden.

Genplantning alene kan dog ikke redde de danske fjorde. Hvis ålegræsset for alvor skal vende tilbage, kræver det en markant reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget.

Højere krav

Inden den store plantning i fjorden mødte jeg den nyudnævnte miljøminister, Marie Reumert Gjerding fra SF, der var mødt op til eventet. For to uger siden var hun præsident for Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun har spillet en central rolle i forhandlingsarbejdet med den grønne trepartsaftale.

Aftalen indebærer blandt andet en reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget på 13.800 ton fra 2027. Tænketanken Hav vurderer, at udledningen skal reduceres med mindst 20.000 ton for at skabe en god økologisk tilstand i havene.

Jeg spørger Maria Reumert Gjerding, om hun er klar til at stille højere krav til landbruget og fiskeriet, nu hvor hun er miljøminister.

”Det er jeg helt klart. Jeg mener, at den grønne trepart kommer til at stille meget høje krav til landbruget. Men vi skal også have styr på forureningen fra for eksempel industri og spildevand generelt. Der skal vi også stille højere krav. I regeringsgrundlaget ligger der en 10-årsplan for fiskeriet. Det ser jeg som en omstillingsplan, så vi i højere grad får et mere naturskånsomt fiskeri,” siger hun.

Miljøministeren erkender, at det vil tage tid, før vi får et sundt og rask havmiljø, men hun forventer, at resultaterne kan begynde at vise sig inden for få år:

”Jeg tror, vi allerede inden for denne regeringsperiode vil se klare fremskridt i Danmarks havnatur. Det er min ambition, at vi både får truffet en masse ambitiøse beslutninger, men også kan se, at de tiltag, der allerede er sat i gang og kommer til at ske ret hurtigt, faktisk får en positiv effekt derude.”

Nye boller på suppen

Tilbage på havbunden går Marcus Norman Skovgaard og jeg i gang med at plante.

Marcus Norman Skovgaard tager en meterlang metalring frem og lægger den på havbunden. Inden for ringen skal vi plante 25 ålegræsskud. I spanden ligger skuddene, som de frivillige og fremmødte på land har bundet fast til jernsøm, der skal stikkes ned i havbunden, så skuddene kan slå rødder. Med tiden ruster sømmene væk, uden at de forurener havet.

”Så skal vi bare i gang med at plante,” siger Marcus Norman Skovgaard, inden han dykker ned mod havbunden.

Jeg tager en dyb indånding og følger efter. Ét skud ad gangen former vi en cirkel af ålegræs, der med tiden skal vokse sig tæt og brede sig.

Da jeg har plantet fem skud, kan jeg ikke holde vejret længere og søger op mod vandoverfladen.

”Det er sværere, end jeg troede,” udbryder jeg.

Da cirklen er færdig, flytter Marcus Norman Skovgaard sig et par meter væk og begynder på den næste. Jeg lader ham fortsætte og går selv op ad vandet igen for at få våddragten af.

Her møder jeg Dorte Andersen, som bor i Roskilde. Sammen med sin mand og sit barnebarn er hun taget til fjorden for at se, hvad projektet går ud på. Hun er med egne ord ”generelt optaget af miljø og klima”, og så holder hun af at bade i havet.

”Jeg synes, det er virkelig uhyggeligt at se, hvordan fedtemøget ødelægger det hele,” siger hun.

Derfor glæder det hende, at der bliver gjort en indsats for at forbedre havmiljøet, selvom hun også har sine betænkeligheder.

”Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget det egentlig batter, hvis jeg skal være helt ærlig. Men det er godt, at der bliver skabt opmærksomhed om, at vi skal hjælpe havene med at få det bedre,” siger hun.

Fra fjordbredden kan jeg se de frivillige dykke ned igen og igen med bundter af ålegræs i hænderne. Om de små skud en dag breder sig til store undersøiske ålegræsenge, der kan være med til at give Roskilde Fjord nyt liv, må tiden vise.