28. juni 2026
Mangroveskovene trives, og tsunamien i 2004 spiller en ret overraskende rolle
Der vokser mere mangroveskov, end der forsvinder, og især de seneste år er det gået virkelig stærkt.
Langs tropiske kyster og floder vokser mangrover. De er unikke skovområder bestående af træer og buske, der er tilpasset livet i salt og brakvand. Foto: Timothy K, Unsplash.
Det kom som en kæmpe overraskelse, da forsker Zhen Zhang opdagede, at verdens mangroveskove er i markant fremgang. I årevis har fortællingen om mangroverne ellers været det komplet modsatte.
“Vi har tidligere troet, at mangroveskovene er i tilbagegang. Men vores studie viser, at fældningen af skovene går langsommere, imens væksten er stigende,” siger Zhen Zhang, der er postdoc ved Tulane University i New Orleans, hvor han forsker i mangroverne og deres udvikling.
Han er hovedforfatter på et nyt studie, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, og som viser, at verden siden 2010 har fået flere mangroveskove, end den har mistet. Overordnet set har vi nærmest samme mængde mangroveskov i dag som i 1980’erne, fordi det meste af den skov, der er gået tabt, er blevet genoprettet igen.
Og det er virkelig godt nyt. For selvom mangroverne kun vokser i tropiske- og subtropiske områder og udgør omkring én procent af verdens samlede skovareal, så er de helt særlige økosystemer, som udover at være vigtige levesteder for fisk og andre havdyr også binder og lagrer op til fire gange så meget CO₂ som andre skovtyper. Derudover er de effektive til at stabilisere kystområder og dæmpe bølger, så de beskytter mod storme og tsunamier.
Fremgangen skyldes, at mangrovetræerne vokser hurtigt, at færre træer bliver fældet, og at naturgenopretningen har været effektiv. Og paradoksalt nok blev udviklingen hjulpet på vej af en af verdens værste naturkatastrofer, tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004.
Kæmpe fremgang
Gennem billeder fra jordobservationssatellitter fra Nasa har Zhen Zhang undersøgt mangroveskovenes udbredelse fra 1984 til 2023.
Dataene viser, at fra 1980’erne til 2010 forsvandt over 12.000 kvadratkilometer mangroveskov på verdensplan, som svarer til et område lidt større end Qatar.
Her ses udviklingen i mangroveskovens udbredelse på Yos Sudarso-øen i Indonesien fra 2000 til 2023. Foto: Zhen Zhang.
Den primære trussel mod mangroveskovene er rydning for at skabe plads til landbrug som rismarker og fiske- og rejeopdræt, samt til anlæg af veje og byer eller til udvinding af træ til tømmer og brændsel. Samtidig bliver skovene truet af klimaforandringer, stigende havniveau, tørke, turisme og forurening fra landbrug og industrier.
Men omkring 2010 vendte udviklingen efter flere års fokus på at bevare skovene, forklarer Zhen Zhang:
“Vi fandt frem til, at det globale mangroveareal i 2023 stort set var det samme som i 1980’erne. Vi har kun mistet omkring en halv procent. Og i dag vil jeg faktisk gætte på, at arealet allerede er tilbage på samme niveau som eller måske endda har overgået 1980’erne,” siger han.
Det er dog ikke ensbetydende med, at udviklingen kun går fremad. I Vest- og Centralafrika fældes der stadig alt for meget mangroveskov.
Den største vækst af mangroveskov er sket omkring Brasiliens kyst, hvor fældning af regnskov og minedrift har frigivet næringsstoffer fra jorden. De er så skyllet med Amazonfloden ud i havet og har paradoksalt nok bidraget til, at der er vokset nye mangroveskove.
”Skovrydning er selvfølgelig en meget negativ ting, som vi gerne vil stoppe, men i sidste ende kan mangroverne faktisk drage fordel af det,” siger Zhen Zhang.
Skiftede kurs
Kigger vi mod Sydøstasien, så er mangroveskovenes fremgang også hjulpet på vej af noget dårligt: Tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004.
”Jeg er fra Kina, hvor vi også har mangroveskove, og tsunamien var faktisk første gang, jeg selv stiftede bekendtskab med mangrover og blev opmærksom på, hvor værdifulde de er,” siger Zhen Zhang.
Der er nok mange herhjemme, der husker tsunamien i 2004, som dræbte mere end 225.000 mennesker og regnes som en af verdens værste naturkatastrofer.
Indonesien er et af de lande, der blev hårdt ramt, og ser man på udviklingen i mangroveskovene, så har katastrofen sat tydelige spor i folks bevidsthed.
Hvad er mangrover?
Mangrover er særlige skovtyper, der består af træer og buske, der vokser langs kyster og flodsystemer i troperne. Mangrover vokser i tidevandszonen. Det betyder, at mangroveskovene skal kunne klare de skiftende forhold mellem højvande og lavvande og kunne tåle både påvirkninger af bølger, saltvand og udtørring.
De nederste dele af mangroveskovene er tørlagte, når det er lavvande, men dækket af saltvand ved højvande.
Mangrover kan tåle højt saltindhold og kan derfor brede sig, hvor andre planter ikke kan leve.
Kilde: KU
Over hele verden plantes små mangroveskud i områder, hvor skoven tidligere er blevet ryddet. Det tager mange år, før de nye træer vokser sig store, men genopretning af mangroveskove er mulig. Foto: Joel Vodell, Unsplash.
Før 2005 forsvandt mangroverne i Indonesien i et højt tempo, men derefter blev udviklingen pludselig stabil, hvorefter den voksede.
En del af den positive udvikling kan tilskrives den indonesiske NGO, Yagasu, som Anton Syahputra Siregar grundlagde i 2001. Organisationen arbejdede oprindeligt med at beskytte den truede Sumatra-elefant, men tre år senere ændrede tsunamien dens fokus.
”Vi kunne se, at landsbyer med velfungerende mangrovesystemer var langt mindre påvirkede af katastrofen,” siger Anton Syahputra Siregar, der i dag bor i Nordsumatra i Indonesien og er direktør for Yagasu.
”Det fik os til at forstå, at mangrover fungerer som en slags ’havmur’, der kan beskytte landsbyer mod katastrofer som tsunamier, bølger og storme,” siger han.
Derfor skiftede Yagasu fokus, så de i stedet begyndte at genoprette de mange mangroveområder. Og arbejdet har båret frugt. Siden 2005 har NGO’en hjulpet 164 kvadratkilometer skov tilbage på øerne Sumatra og Java.
Bæredygtigt fiskeri
Ligesom mange andre NGO’er arbejder Yagasu for at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med lokalbefolkningen.
”Målet er at vise lokalsamfundene, at de kan få større udbytte af mangroverne ved at beskytte dem i stedet for at fælde dem,” siger Anton Syahputra Siregar.
“Vi fandt frem til, at det globale mangroveareal i 2023 stort set var det samme som i 1980’erne. Vi har kun mistet omkring en halv procent. Og i dag vil jeg faktisk gætte på, at arealet allerede er tilbage på samme niveau som eller måske endda har overgået 1980’erne."
Zhen Zhang, postdoc ved Tulane University i New Orleans.
Mangroveskovene vokser i tropiske- og subtropiske områder i lande som Thailand, Myanmar, Indonesien, Australien, Tanzania,, Kenya, Brasilien og USA.
Derfor giver Yagasu de lokale indbyggere mulighed for at skabe en indkomst gennem programmer, hvor mændene kan skifte erhverv fra skovhugger til fisker. De udstyrer dem med fiskeredskaber og lærer dem at etablere og vedligeholde bæredygtige dambrug med rejer, krabber og fisk, der kombineres med mangroveskovene, som har et rigt dyreliv. Yagasu har oprettet 1.200 af disse fiskedamme i Aceh og Nordsumatra.
”De lokale fiskere får faktisk et højere udbytte uden fodring og kemisk gødning. Intensive dambrug kræver store investeringer i foder, kemikalier og gødning for at øge produktionen. Men det holder ikke i længden og er ikke bæredygtigt. Derfor lærer vi de lokale indbyggere, hvordan man vedligeholder fiskedammene. Nu får de både økonomisk gevinst og en højere pris for deres produkter,” siger Anton Syahputra Siregar.
Samtidig lærer de kvinderne at fremstille produkter af mangrover, såsom kager, sirup og batikfarver. Og så har Yagasu etableret fem økoturismeområder i Nordsumatra og Aceh, der giver gode indtægter til lokalsamfundene.
Yagasu arbejder også tæt med den indonesiske regering om at bevare mangroverne. Anton Syahputra Siregar forklarer, at i 2021 var det samlede mangroveareal i Indonesien omkring 3,3 millioner hektar. I 2025 er det steget til 3,4 millioner hektar.
Derfor er mangrover vigtige
Mangrover er vigtige for biodiversiteten og fungerer som opvækstområder for mange fiskearter. De renser vandet, beskytter kyster mod storme, tsunamier og erosion samt leverer ressourcer som fisk, østers, medicinske planter og brænde. Samtidig lagrer de store mængder kulstof – op til fire gange mere end andre skovtyper.
Kilde: KU.
Mangrovetræerne har nogle karakteristiske rødder. Nogle er høje og bøjede, så det ligner, træerne står på stylter. Foto: Kristin Hoel, Unsplash.
”Det er virkelig gode nyheder. Jeg er meget glad for, at mangroveøkosystemerne i Indonesien vokser og bliver stærkere,” siger han og understreger, at naturbeskyttelse og genopretning især handler om at få lokalsamfundene med på idéen.
Derfor er Anton Syahputra Siregar også optimistisk omkring mangroveskovenes fremtid i Indonesien.
”Vi har arbejdet med mangroveøkosystemer i mere end to årtier. De første år var meget svære, men efter fordelene ved mangroverne er synlige, er det lettere at overbevise lokalsamfundene og regeringen. Vores arbejde vokser skridt for skridt,” siger han.
Også forskeren Zhen Zhang ser positivt på udviklingen efter at have fulgt mangrovernes udbredelse.
”Hvis vi holder fast i den positive udvikling i det næste årti, kan mangrovearealet måske vende tilbage til niveauet fra før 1980’erne. Men vi skal fortsat beskytte skovene og forhindre, at de bliver ryddet,” siger han.
