08. januar 2023
Tsunami-dæmning, levende CO2-lager og fiskebørnehave: ”Vi har erkendt værdien af mangroveskoven”
På bare ti år er verdens mangroveskove gået fra at være en af de hurtigst faldende levesteder på jorden til at være en af de bedst beskyttede. Nu bliver de værdifulde skove nærmest ikke fældet.
Mangrover beskytter kystlinjer, fremmer biodiversitet og beskytter kystsamfund, ved at gøre dem mere modstandsdygtige over for påvirkningerne af klimaforandringer. Foto: Anthony Ochieng / Climate Visuals Countdown
Mangroveskov er et økosystem af træer og buske, der vokser i saltvand langs kysten. Skovene kan kendes på træernes store rødder, der snor sig ned i vandet. De har i årevis været truet, men det er ved at ændre sig.
Førhen blev der fældet store mængder mangrove for at gøre plads til rejefarme, havne og turisthoteller. Men en ny rapport slår fast, at tabsraten de seneste 12 år er faldet drastisk, faktisk med hele 80 procent. Rapporten er udgivet af organisationen Global Mangrove Alliance, der arbejder for at bevare og genplante mangrover. Og det går fremad. I gennemsnit bliver der nu årligt blot fældet 66 kvadratkilometer mangrove i hele verden.
”De sidste 15 år er det lykkedes at finde de typiske årsager til fældning af mangrover,” siger Sofie Tind Nielsen, der er seniorrådgiver for skov ved miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, som er medlem af Global Mangrove Alliance. På den måde har det eksempelvis været muligt at stoppe tilladelser til byggerier og anlæg af nye rejefarme på mangroveområder, forklarer hun. På samme tid har genplantningsprojekter globalt rejst omkring halvdelen af, hvad der er blevet fældet.
I dag vokser mangrover globalt på 147.000 kvadratkilometer, hvoraf 40 procent står i fredede områder. De vokser i tropiske og subtropiske områder i lande som Kina, Indonesien og Bangladesh, men også i Afrika, Australien og Sydamerika.”Fremtiden ser bedre ud, for vi har erkendt værdien af mangroveskoven,” siger Sofie Tind Nielsen.
Mangroveskov er vigtig for både biodiversitet, kystsikring og klima. De lagrer nemlig fire gange mere CO2 end almindelige skove, da økosystemet lagrer CO2 under vandet. Samtidig huser mangroveskovenes enorme rodnet store mængder fisk, rejer og skaldyr, og fordi de vokser langs kyster, fungerer derfor også som dæmninger, der beskytter mod stormfloder og tsunamier. Så selvom de dækker et relativt lille område, har de et enormt potentiale.
147.000 kvadratkilometer
Ud over kystbeskyttelse hjælper mangrover også med at sikre levebrød og fødevaresikkerhed for samfund rundt om i verden. De giver et hjem og grobund for havdyr som fisk, østers, krabber og rejer. Foto: CC-BY Ashtamudi Kollam Kerala Wikipedia Commons.
Skovenes fordele
Mangroverne er uundværlige, når det kommer til at lagre CO2. Global Mangrove Alliance anslår, at verdens mangroveskove binder næsten 23 milliarder tons CO2. Det betyder, hvis man fældede alle verdens mangrover, ville det svare det til at brænde 52 milliarder tønder olie af.
Udover at optage CO2 er mangroverne også et værn mod havets kraft.
”Det lærte vi på den hårde måde i forbindelse med tsunamien i det Indiske Ocean 2. juledag 2004,” siger Ole Pedersen, der er ferskvandbiolog og professor ved Københavns Universitet.
Han taler om den enorme tsunami, der krævede over 250.000 ofre i 11 forskellige lande.
”De fleste husker Thailand, men i virkeligheden gik det langt hårdere ud over Sumatra. Og den primære årsag var, at mangroven var fældet, og dermed ikke fungerede som bolværk. Derfor kunne flodbølgen fortsætte flere kilometer ind i landet,” forklarer han.
Faktisk forhindrer mangrover ejendomsskader for mere end 65 milliarder dollars årligt.
Og fordi skovene vokser i vand, er rødderne også et godt sted for fiskene at yngle, gemme sig og finde føde, da der vokser alger på rødderne. ”De er som en fiskebørnehave,” siger Sofie Tind Nielsen.
Når man opretter mangroveskove, stiger bestanden af både fisk, krebsdyr og bløddyr, forklarer hun.
Håb om mere fredning
Men på trods af mangrovetræernes gode egenskaber bliver dele stadig fældet – bare meget langsommere end før.
”Det er mest i Sydøstasien, at mangroverne forsvinder,” siger Sofie Tind Nielsen. Nogle områder bliver drænet og omlagt til landbrug eller simpelthen fældet for at få tømmer og brændsel, forklarer hun.
Derfor har Global Mangrove Alliance i samarbejde med FN udarbejdet anbefalinger til, hvordan mangroveskovene sikres. De foreslår at fordoble andelen af fredede mangroveområder fra 40 til 80 procent før 2030.
Men arbejdet for at beskytte mangroverne er langt fra fuldendt. ”Det er vigtigt at understøtte NGO’er, der arbejder med genplantning,” siger Ole Pedersen, og peger også på, at klimapolitikken de kommende år også er afgørende.
For selvom det er lykkedes at vende udviklingen, er det ikke nok at stoppe med at fælde mangroveskovene. Der skal også plantes endnu flere nye, end der allerede bliver plantet.
”Men der er virkelig sket meget de sidste ti år på det her område,” siger Sofie Tind Nielsen. ”Der er håb forude”.
Global Mangrove Watch
Global Mangrove Watch overvåger bestanden af mangrover ved at fotografere skovene ovenfra, og er en del af Global Mangrove Alliance. De har også udarbejdet en plan over, hvor det er muligt at genplante mangrover, og har frem mod 2030 et mål om at genplante mangrover på 4092 kvadratkilometer.
The state of the world's mangroves 2022
