Verdens kvinder får færre børn

Thomas Gringer Jakobsen

Journalist

Læsetid 0 min.

I dag får verdens kvinder generelt langt færre børn end tidligere. Faktisk er størrelsen på børneflokkene halveret siden fertiliteten toppede i tresserne med over fem børn pr. kvinde i gennemsnit.

Udviklingen har medført, at næsten halvdelen af verdens lande nu er nede på, at hver kvinde i gennemsnit får under 2,1 barn. Tallet 2,1 er vigtigt, fordi det er det antal børn, hvor verdens befolkning på langt sigt forventes at holde sig stabilt. Det giver håb for, at vi undgår overbefolkning i verden. Selv med alverdens grønne løsninger er jordens ressourcer ikke ubegrænsede, og hvis verdens befolkning ikke stopper med at vokse, kan der blive mangel på især landbrugsjord.

De seneste beregninger viser, at verdens befolkning vil nå 9,7 milliarder mennesker i 2050. Det kan godt lade sig gøre at brødføde så mange, men kun, hvis vi bliver langt bedre til at udnytte ressourcerne optimalt. For eksempel ved at stoppe madspild. Selvom verden generelt nu får færre børn, er der dog stadig nogle lande, hvor fertiliteten er meget høj. Mere end halvdelen af den befolkningstilvækst, der forventes inden 2050, forventes at komme i kun ni lande. Overbefolkningsproblemet er derfor gået fra at være en global bekymring til at være en regional udfordring.

Grafik: Josephine Jensen.

Flere børn overlever

Samtidig med, at verden får færre børn, overlever langt flere børn nu end for bare få årtier siden. I 1990 døde 93 børn ud af hver 1000, før de nåede at blive fem år gamle.
I dag er der kun 38 ud af hver tusind børn, der ikke når at runde de fem år.

Tallene dækker dog stadig over store forskelle mellem lande og regioner. Det er især i Asien og Sydamerika, udviklingen har været stærkest. Der er også fremskridt i Afrika, men det er stadig her, børnedødeligheden er højest.

Når flere børn klarer sig, bliver der også flere unge. I en lang række udviklingslande er andelen af mennesker i den arbejdsdygtige alder nu historisk høj. Det forventes at styrke økonomien og mindske fattigdommen i de kommende år, hvis landene investerer i at uddanne de mange unge.

Mange af os lever længere

Langt flere mennesker i verden kan nu se frem til et længere liv, end de kunne tidligere. Sidste år nåede verdens gennemsnitlige forventede levealder op på 72,6 år. Det er en forbedring på mere end fem år siden år 2000. Og levealderen har længe været støt stigende.

I forhold til 1960 lever verdens befolkning nu cirka 20 år længere i gennemsnit. Levealderen forventes at fortsætte med at stige i de kommende år, hvis fattigdommen fortsætter med at falde og flere får adgang til sundhedsydelser. Fremgangen sker både i rige og fattige lande. Men der er stadig stor forskel på den forventede levealder i de forskellige lande og regioner. I de mindst udviklede lande er levealderen i gennemsnit 7,4 år kortere end det globale gennemsnit.

Selvom de fattige lande ligger under gennemsnittet, er der også fremgang at spore her. Landene i Afrika syd for Sahara står for den største relative forbedring. Her lever folk i gennemsnit nu over ti år længere, end de gjorde i 2000. Årsagen er især lavere børnedødelighed og bedre adgang til medicin mod aids.