16. marts 2025
Vi jagede ulve, bjørne og losser til randen af udryddelse. I dag er rovdyrene i stor fremgang i Europa
På vores breddegrader var de store rovdyr tæt på at uddø, men i dag lever de i bedste velgående. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi vil leve med dem, siger forsker.
Video: Nicky Pe on Pexels.
Engang blev Europas store rovdyr jaget som skadedyr af mennesket. Ulven kom i konflikt med os, fordi den hapsede vores husdyr til føde, mens lossen og bjørnen var i høj kurs på grund af deres pels, som kunne blive til varme vinterfrakker i kolde tider. Samtidig blev rovdyrenes levesteder mindre og mindre på grund af landbrug, og deres naturlige byttedyr forvandt på grund af jagt.
Det førte til, at rovdyrene var tæt på at forsvinde fra Europa.
Men i 1992 blev en ny EU-lov født, nemlig det såkaldte habitatdirektiv. Loven bestemte, at arter som ulven, lossen, brunbjørnen, jærven og guldsjakalen kom på listen over fredede dyrearter i EU. Det betød, at man i de fleste EU-lande ikke længere måtte slå rovdyrene ihjel – og det har gjort underværker.
De sidste 30 år har rovdyrene på tværs af Europa kæmpet sig langsomt tilbage – og nu går det stærkt. Bare siden 2016 er bestanden af Europas store rovdyr vokset markant.
I dag er der omkring 20.500 brunbjørne i Europa – en stigning på 17 procent. Ulvene er blevet endnu flere. Her er bestanden vokset til 23.000 – en stigning på 35 procent. Guldsjakaler, jærve og den europæiske los har også fået langt flere artsfæller.
Det mest bemærkelsesværdige comeback er dog den iberiske los. For 25 år siden var der færre end 100 tilbage. I dag er der over 2.000 iberiske losser, der lever i både Spanien og Portugal – og kattearten er gået fra at være ’kritisk truet’ til ’sårbar’ på IUCN’s internationale rødliste over truede arter.
”Tallene er et tydeligt resultat af, hvad der sker, når man stopper med at slå dyr systematisk ihjel,” fastslår ulveeksperten Peter Sunde, der er professor ved Institut for Ecosciene på Aarhus Universitet.
”Det betyder, at vi er gået fra, at hovedbekymringen var at sikre bestandenes overlevelse, til at vi skal finde ud af, hvilken balance der skal være mellem os og rovdyrene.”
For tre årtier siden var problemet altså, at rovdyrene var ved at forsvinde fra Europa, og i dag handler det om, hvordan vi vil leve med dem.
●Den iberiske los var også ved at forsvinde, fordi der bredte sig to pandemier blandt vilde kaniner, som er den iberiske losses yndlingsføde. Det gjorde, at bestanden af vilde kaniner faldt med 95 procent - og så kæmpede losserne med at finde nok mad. Derudover var der også mange af dem, der døde i trafikuheld.
●I nogle lande er det lovligt at regulere bestanden på for eksempel bjørne og ulve. Det betyder, at man i nogle tilfælde må aflive dyrene.
●En del af stigningen i ulvebestanden skyldes også bedre overvågning af ulvene.
Bestanden af guldsjakaler er op på 150.000, en stigning på 46 procent. Antallet af europæiske losser er nu oppe på 9.400, en stigning på 16 procent, mens der nu er 1.300 jærve, hvilket er en stigning på 16 procent. Grafik: Eva Søe Olsen.
Et spørgsmål om tolerance
Bevæger vi os ud i skovene i Europa, er der nu større sandsynlighed for at høre ulvehyl og bjørnegrynt. Men er det overhovedet vigtigt, at rovdyrene ikke forsvandt fra Europa?
”Man kan sige, at den type spørgsmål starter og slutter med os selv. Hvis vi synes, det er vigtigt at have store rovdyr, så er det en god ting,” fastslår Peter Sunde.
Og meget tyder på, at mange deler den opfattelse. EU har i hvert fald et mål om at sikre, at rovdyrene ikke forsvinder – og det har jo båret frugt.
Men hvorvidt rovdyrenes fremgang er en god ting eller ej, kommer altså an på, hvordan man ser på naturen, siger Peter Sunde. Firkantet sagt er det spørgsmål om, hvor meget, man synes, at mennesket skal kontrollere naturen. Her kan rovdyr som ulven være et forstyrrende element, fordi vi ikke kan styre, hvor ulvene bevæger sig hen, og om de snupper et får som deres aftensmad.
”Der er jo folk, der synes, at ulve er superfedt og en berigelse, og så er der jo også dem, der ser det modsatte,” forklarer Peter Sunde. ”Hvis du for eksempel spørger fåreavlere, så vil de jo nok sige, at ulve ikke er verdens bedste idé.”
Og rovdyr som ulve og bjørne er jo heller ikke pelsede dyr, man bare lige kan nusse, hvis man støder på dem i skoven.
Bjørne er decideret farlige for mennesker, siger Peter Sunde. Og ulve kan i meget sjældne tilfælde også være farlige, understreger han. Men det er ikke naturlig adfærd for ulven at angriber. Det er sket før, at ulve har angrebet mennesker – og ligefrem slået nogen ihjel. Men sidste gang, en ulv dræbte et menneske i Europa, var i 1974. Så, at ulve går til angreb på mennesker, hører altså til de ekstreme sjældenheder. Det pelsede rovdyr ser nemlig ikke mennesket som et bytte, og derfor vil de for det meste forsøge at undgå os.
I udgangspunktet er alle vilde dyr af en vis størrelse farlige, forklarer Peter Sunde. Han kender også til eksempler på mennesker, der er blevet druknet af svaner, og en der forblødte, fordi vedkommende var blevet bidt af en bæver. For ikke tale om alle dem, der dør i trafikulykker med hjorte.
”I de 17 år jeg har arbejdet med faunaøkologi i Danmark, kender jeg til to tilfælde i Danmark, hvor folk er blevet slået ihjel af, at de kørte ind i et krondyr. Der er jo ikke nogen af os, der diskuterer, om vi skal udrydde krondyret fra Jylland. Det ville jo være løsningen på problemet,” understreger Peter Sunde.
I sidste ende handler det altså om vores tolerance over for rovdyrene, siger han. For eksempel peger han på, at det store antal af vilde dyr som elefanter og tigre i Indien er et udtryk for tolerance overfor dyrene fra den indiske befolkning.
”Når jeg for eksempel er til konference og snakker med indere om farligheden af ulven, så siger de: ”Nu skal jeg fortælle dig om farlige dyr. Der et tocifret antal mennesker, der bliver dræbt af tigre hvert år i Indien, og endnu flere af elefanter.” Og inderne sameksisterer alligevel med dyrene, fordi det er en del af deres kultur,” siger Peter Sunde.
●Der er også andre grunde til, at antallet af losser er steget. Kattearten har også haft glæde, at en del skov er blevet reetableret i Europa. Derudover har der også været avlsprogrammer, som har været med til at sætte gang i bestanden. Losserne fra avlsprogrammet blev sat ud forskellige steder i Spanien og Portugal.
"Rent statistisk er risikoen for at blive bidt af en løsgående hund langt, langt større. Der er dog ingen tvivl om, at hvis en ulv først skulle beslutte sig for at nedlægge dig, så er den livsfarlig, og dens bidstyrke er kraftigere end en hunds," siger ulveekspert Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet til Videnskab.dk og tilføjer:
"Men det er vigtigt at understrege, at den type angreb er uhyre sjældne."
Hvor vigtige er rovdyrene for biodiversiteten?
Naturen bryder ikke sammen, hvis rovdyrene ikke er der, forklarer ulveekspert Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Hvis rovdyrene forsvinder, vil naturen groft sagt bare ændre balance, siger han. De er altså ikke afgørende for, at naturen fungerer.
Men det er ikke ensbetydende med, at de slet ikke hjælper med noget i naturen.
For eksempel hjælper ulve og losser med at holde andre bestande i skak. Derudover efterlader de kadavere, som ådselæderne kan æde sig mætte i. Det samme gør bjørne, når de eksempelvis efterlader resterne af den laks, de lige har mæsket sig i.
Derudover hjælper rovdyrene – ligesom mange andre dyr – også med at sprede frø til andre steder i naturen. Frøene sætter sig nemlig fast på pelsen ét sted i naturen og falder af et andet sted. Bjørne spiser for eksempel også bær, hvis frø ender i de lorte, som bjørnene efterlader rundt omkring i naturen.
Det, der betyder mest for biodiversiteten, er, hvordan vi forvalter vores arealer, forklarer Peter Sunde. Vi skal for eksempel have mere lysåben natur – altså enge, moser, heder osv. – fordi det er der, insekterne lever. Derudover er det også vigtigt at få genskabt vandløbs naturlige forløb, som for eksempel at åer og bække slynger sig igen i stedet for at være rettet helt ud. Døde træer er også vigtige for mange svampe, insekter og fugle.
