Zimbabwes præsident var selv dømt til døden. Det skal ikke ske for andre

Hvad er straffen for at begå et mord? Er det 12 år i fængsel? Eller at være indespærret resten af livet? Nogle steder i verden er det en billet direkte til dødsgangen og en tur i den elektriske stol. Andre steder i verden skal der langt mindre til før, man får en dødsdom.

Men ikke i Zimbabwe.

Her er der blevet sat punktum for en straf, som har været praksis i det afrikanske land siden kolonitiden. På årets sidste dag i 2024 underskrev landets præsident – der selv har siddet på dødsgangen – nemlig en lov, som betyder, at landet officielt har afskaffet dødsstraf. Dermed skriver Zimbabwe sig selv ind på en liste, der vokser og vokser.

Den nyhed er blevet taget godt imod hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, som længe har arbejdet for, at dømte verden over ikke bliver straffen med døden.

”Vi er rigtig glade og tilfredse med, at landet endelig har taget det her skridt,” fortæller Lucia Masuka, som er administrerende direktør for Amnesty International Zimbabwe, på en videoforbindelse.

”Det er en inhuman, grusom og nedladende form for afstraffelse, som virkelig ikke har en plads i det moderne retssystem.”

En straf, der ikke kan gøres om

Selvom det først er nu, dødsstraf officielt er blevet afskaffet i Zimbabwe, har der ikke været henrettelser i landet siden 2005. Alligevel er det vigtigt at afskaffe dødsstraf helt, mener Lucia Masuka.

”Det er en form for afstraffelse, som ikke kan gøres om. Normalt i retssystemet, når en person bliver tiltalt og sigtet, er der mulighed for at appellere afgørelsen. Og retssystemer er ikke 100 procent perfekte. Fejl sker,” siger hun.

”Hvis en fejl sker i en sag, hvor nogen er blevet idømt fem års fængsel, så kan de blive løsladt. Men hvis man opdager, at der var en fejl i en sag, hvor personen allerede er blevet henrettet, så kan man ikke gøre det om.”

Lucia Masuka peger samtidig på, at der ikke er noget, der tyder på, at det er en form for straf, som afholder folk fra at begå seriøse forbrydelser som mord.

”Hvis regeringer rent faktisk vil reducere kriminalitet, så skal de tage hånd om de underliggende årsager, som skubber folk ud i kriminalitet, blandt andet fattigdom, arbejdsløshed, familier, der ikke trives, og så videre,” siger hun.

Reddet fra dødsgangen

Landets præsident Emmerson Mnangagwa er udtalt modstander af dødsstraf – og han har også selv erfaringer med dødsgangen.

Den 82-årige zimbabwer har været præsident siden 2017, men han har en lang fortid som politisk aktiv bag sig – både som en del af det etablerede politiske system, men også som politisk oprører.

Som ung var han nemlig en aktiv del af kampen for Zimbabwes uafhængighed fra de hvide koloniherrer. Han var med i flere oprørsgrupper, og efter at have været med til at springe et tog i luften, blev han anholdt – og altså dømt til døden.

Men Mnangagwa slap for straffen. Det blev nemlig vurderet, at han var for ung til at blive henrettet.

Lucia Masuka fortæller, at dødsstraffen oprindeligt blev indført af den britiske kolonimagt, da de annekterede landet i slutningen af 1800-tallet.

”Historien viser tydeligt, at dødsstraf blev brugt som et redskab til at ramme oprindelige zimbabwiske mennesker, som kæmpede for selvstændighed,” siger hun og fortæller, at det er et globalt problem, at man bruger dødsstraf i de lande, hvor det er stadig lovligt, til at ramme bestemte grupper af befolkningen – for eksempel politiske modstandere.

Lucia Masuka understreger, at det ikke udelukkende er præsidentens fortjeneste, at dødsstraffen er afskaffet. Forslaget til lovændringen kommer egentlig fra en oppositionspolitiker, og Amnesty International og flere andre organisationer har længe arbejdet for at ændre loven i landet.

Flere og flere lande dropper dødsdommen

Der er forskellige tal på, hvor mange lande i verden, der egentlig har forbudt dødsstraf.

Ifølge Amnesty International, som hvert år udgiver en stor statusrapport – den seneste er med tal fra 2023 – gælder det 113 lande. Andre, blandt andet den amerikanske NGO Death Penalty Information Center, peger på, at det gælder 144 lande, fordi lande, der i praksis ikke gør brug af dødsstraf, også tælles med.

Men uanset, hvordan man tæller, er antallet steget.

”Da vi startede vores kampagne i 1977, var det kun seks lande, der havde afskaffet dødsstraf,” siger Lucia Masuka og understreger: ”Uanset viser det, at vi globalt bevæger os mod afskaffelse af dødsstraf.”

De lande i verden, der henretter flest dødsdømte, spænder fra USA, der henrettede 25 i 2023, over Nordkorea, Irak, Saudi Arabien og til Iran og Kina, der henretter flere hundreder om året – men det kan være svært at gøre op præcist, fordi mange henrettelser sker i hemmelighed fra omverdenen.

Alligevel peger Amnesty International på, at antallet af henrettelser er steget minimum de seneste tre år – især på grund af Iran, der er krediteret 800 henrettelser i 2023.

”Det er alarmerende, for vi vil ikke have, folk bliver henrettede – men statistikkerne viser, at det er få lande, der henretter. Det er selvfølgelig en årsag til bekymring, men forhåbentlig vil de lande også bevæge sig mod samme tendens,” siger Lucia Masuka.

Og det hjælper, når bare ét land tager stilling og afskaffer henrettelser, mener hun.

”Det sender en besked til andre, som endnu ikke har afskaffet dødsstraf, at det er nogle isolerede få, der er tilbage. Tendensen går mod afskaffelse,” siger hun.

”Det er måske ikke så meget fremgang, som vi gerne ville have – vi ville helst have en situation, hvor vi vågner op i morgen og har afskaffet dødsstraf globalt– men jeg tror, vi langsomt og sikkert kommer derhen.”