21. august 2022
25 millioner indonesere har arbejdet sig ud af fattigdommen
I 1960’erne skiftede Indonesien kurs fra landbrug til industri. Det satte langsomt liv i økonomien, som i dag er i rivende udvikling, og antallet af fattige i et af verdens mest befolkede lande er derfor de seneste to årtier faldet markant.
Indonesien har de seneste årtier gennemgået en markant udvikling inden for industrien. Det er blandt andet en del af forklaringen på, hvordan 25 millioner indonesere har formået at arbejde sig ud af fattigdommen. Foto: CCBY ILO Asia-Pacific
Ved årtusindskiftet levede knap en femtedel af Indonesiens befolkning under den nationale fattigdomsgrænse. I dag er antallet halveret. Det betyder, at over 25 millioner indonesere hen over en periode på 21 år har arbejdet sig ud af fattigdommen. Det viser de nyeste tal fra Verdensbanken. Helt konkret er der snak om et fald fra 19,1 til 9,8 procent. I samme periode er den ekstreme fattigdom, hvor man lever for under 1,9 dollars om dagen, raslet voldsomt ned fra 34,9 til 2,2 procent.
Økonomisk opblomstring i et diktatur
Ifølge Tobias Axelsson, som er lektor i økonomisk historie og ekspert i Sydøstasien ved Lunds universitet, skal en stor del af forklaringen på faldet findes i Indonesiens nyere historie.
Da Indonesien i 1945 erklærerede sig selvstændig fra sit hollandske kolonistyre efterfulgte der på det politiske plan en række turbulente årtier med diktatur og ustabilitet. Men mens diktatoren Suharto sad på magten mellem 1967-98 oplevede landet også en stor økonomisk udvikling.
Under Suhartos styre flyttede man nemlig landets økonomiske fokus fra landbrug til industri, og en masse af de indtjente penge blev geninvesteret i landets landbrug, infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelsessektor. Indonesere, som gennem flere generationer havde arbejdet i landbrug med minimale indkomster, fik nu muligheden for at øge deres indtjening med et job i industrien.
“Suharto sørgede for ris på bordet for at opbygge sin legitimitet. Men på samme tid blev der også taget voldelige midler i brug for at sørge for, at folk indrettede sig hans regime,” fortæller Tobias Axelsson.
Efter den asiatiske finanskrise i 1997 mistede Suharto grebet om landets økonomi, der under krisen led et BNP-knæk på 13 procent. Året efter blev han væltet af magten.
Kort om Indonesien
Indonesien er verdens største øgruppe og er med dets 274 millioner indbyggere det fjerde mest befolkede land i verden.
Landet var frem til 1980’erne kendetegnet som et typisk uland, men er i dag i top-20 over rigeste lande i verden målt på BNP.
Suharto sørgede for ris på bordet for at opbygge sin legitimitet. Men på samme tid blev der også taget voldelige midler i brug for at sørge for, at folk indrettede sig hans regime.
Tobias Axelsson, lektor i økonomisk historie og ekspert i Sydøstasien ved Lunds universitet
Indonesien har siden Suhartos fald haft fredelige magtovergange, og er i dag et af de mest frie og demokratiske lande i Asien. Samtidig er økonomien stadig i rivende udvikling, mens fattigdommen år for år fortsat falder – dog med en lavere hastighed, end hvad den gjorde under Suhartos regime.
Og mens industrien stadig er en vigtig brik i landets økonomi, har Indonesien også gavn af sine naturlige ressourcer.
Palmeolie
I 2003 bestod Indonesiens topeksport af fossile brændstoffer, elektronik og tøj. Men i dag består en tiendedel af landets eksport af palmeolie. Det har været en udvikling, som blev sat i gang efter Suhartos fald. Fra 1998 til 2008 steg palmeoliearealet i Indonesien således med 279 procent, hvorved Indonesien overgik Malaysia som verdens største palmeolieproducent.
Historien fortsætter under billedeserien
Til trods for Indonesiens industrialisering arbejder millioner af mennesker fortsat inden for landbruget. Her er en kvinde i gang med at gøde jorden i en palmeolieplantage i Papua. Foto: CCBY ILO Asia-Pacific
Ifølge Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie er udvidelse af landbrugsarealer til produktion af palmeolie dog et af de væsentligste årsager til tab af biodiversitet og afskovning i lande som Malaysia og Indonesien.
Men Indonesiens succes er ikke et resultat af dens palmeplantager, understreger Tobias Axelsson, som dog erkender, at palmeolien naturligvis også har negativ betydning for miljøet.
“Palmerne er ikke hovedgrunden til faldet i fattigdom. Den skal i stedet findes i den brede økonomiske udvikling, som blev sat i gang under Suhartos styre,” siger han.
Palmeoliens millioner
Der produceres omkring 72 mio. tons palmeolie om året på globalt plan. Omkring 85% af verdens palmeolie produceres i Indonesien og Malaysia, og alene i Indonesien arbejder 16 millioner mennesker i palmeolieindustrien.
Til trods for at palmeolien tjener godt i forhold til millioner af menneskers arbejde, volder den samtidig store problemer for klimaet. Det amerikanske miljøagentur har nemlig estimeret, at halvdelen af alle nye plantager i Sydøstasien anlægges på områder, hvor der tidligere var skov. Og som bekendt har afskovning store konsekvenser for vores miljø gennem de store CO2-udslip.
Den danske regering offentliggjorde i september 2021 den første nationale handlingsplan mod afskovning. Planen skal sikre, at dansk import af soja og palmeolie er verificeret og dokumenteret afskovningsfri allerede i 2025.
Stigende ulighed
Til trods for det flotte fald i fattigdom, oplever Indonesien dog fortsat en stigende ulighed. Selvom 25 millioner ikke længere er under den nationale fattigdomsgrænse, lever halvdelen af befolkningen for under 5,5 dollars om dagen.
Nye opgørelser viser samtidig, at kløften mellem de rigeste og resten af befolkningen i Indonesien er vokset hurtigere end i noget andet land i Sydøstasien. Det er blandt andet afspejlet i, at de fire rigeste mænd i Indonesien i dag har en formue, som er højere, end de fattigste 100 millioner indonesere har tilsammen. Det viser en rapport fra OXFAM.
Tobias Axelsson understreger også, at uligheden i Indonesien er et stort problem, men er håbefuld, hvad angår landets videre udvikling.
“På den korte bane kan vi nok forvente økonomisk ustabilitet i landet grundet den nuværende verdenskrise, men på den lange bane regner jeg med, at Indonesien fortsætter sin positive udvikling,” siger han.
50,3 procent
Asiatisk udvikling
Indonesiens udvikling er dog ikke enestående på verdens største kontinent. Flere lande har de sidste par årtier rykket sig markant. Ud over et stort fald i fattigdom i Vietnam – som du kan læse mere om her – har Cambodja også rykket sig gevaldigt. Her levede 40 procent af befolkningen i fattigdom i 2009. Ti år senere var andelen faldet til 17,8 procent.
Samme tendens gør sig gældende i andre lande i Sydøstasien, hvor lande som Malaysia, Filippinerne og Thailand også har oplevet store fald i fattigdom i løbet af de seneste årtier.
Faldet i fattigdom er dog ikke afspejlet i uligheden, som fortsat er stigende i flere af de sydøstasiatiske lande.
