09. september 2021
Leder: Al magt til byer med løsninger
Mennesket bor i byerne, det er efterhånden en kendsgerning. Megabyer som Tokyo, Lagos og New York har langt flere indbyggere end mange nationalstater. Allerede i 2050 vil 70 procent af jordens befolkning bo i en by, vurderer FN. Vi når ikke Parisaftalen og Verdensmålene, hvis ikke byerne trækker i den rigtige retning – de har i dag kæmpe indflydelse på verdens udvikling. Verdensmålene rummer endda et selvstændigt mål for bæredygtige byer. Heldigvis rykker mange byer nu på omstillingen, selv når landenes regeringer tøver. For eksempel C40-netværket af storbyer, der har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Læs mere om byernes potentialer, løsninger og fremskridt i vores avis og på vores hjemmeside.