17. september 2014

Analyse: Det går bedre for verden, end du tror

Udvikling i verdens fattige lande foregår ofte i slowmotion og havner sjældent på forsiden. Det gør krige og katastrofer gengæld. Danskernes opfattelse af udviklingslandene minder derfor stadig om støttesange fra 80’erne. Men faktisk bevæger verden sig i den rigtige retning.

Foto: Gates Foundation / CC BY

Foto: Gates Foundation / CC BY

”Tør man tro det?”. ”Det er LØGN!” ”Det lyder som et valgresultat i et socialistisk land.” Reaktionerne var mange og mildt sagt skeptiske, da kampagnen #mandagsmyter henover sommeren forsøgte at aflive danskernes mest udbredte myter om udviklingslande, og den hjælp, som Danmark hvert år bidrager til med ca. 16 milliarder kroner. En af de særligt sejlivede fordomme, som hersker hos halvdelen af danskerne er, at størstedelen de danske udviklingskroner bliver ædt op af korruption i udviklingslandene. Budskabet om, at 99,99 procent af den danske støtte går direkte til udvikling, fik derfor folk til tasterne med skarpe og mistroiske reaktioner. Og det selvom det samlede beløb, som Danida konstaterede var forsvundet på grund af korruption i 2012, kun udgjorde 0,01 procent af udviklingsbistanden.

Danida undersøger hvert år danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand. Den seneste måling viser, at myter om verdens fattigste lande stadig lever i bedste velgående. Kun to procent af danskerne ved fx, at der er 700 millioner færre ekstremt fattige i dag end for 20 år siden. Også den nyhed fik under kampagnen skarpe reaktioner på Facebook som: ”De er vel blevet dræbt eller døde af sult og sygdom.” Og ”Min påstand er, at man blot har ændret definitionen af, hvad det vil sige at være fattig.” Faktum er, at mens 47 procent af den samlede befolkning i verdens udviklingslande levede under FN’s fattigdomsgrænse i 1990, gælder det for kun 22 procent i dag. Beregningerne tager hensyn til, at befolkningstallet i samme periode er steget markant. Samtidig er mange flere mennesker i mellemtiden blevet middelklasse.

Myterne stopper ikke her: Kun en procent af danskerne ved, at 9 ud af 10 børn i udviklingslande i dag starter i skole, ligesom det er en udbredt opfattelse, at nødhjælp og udvikling fører til ukontrolleret overbefolkning. Selvom talrige data viser, at når fattige mennesker, får bedre adgang til sundhedsydelser og flere penge mellem hænderne, føder de færre børn, som så igen kommer i skole og går en bedre fremtid i møde.

Gode nyheder er ikke breaking

Verden er fyldt med gode nyheder. Stort set uanset hvilken parameter, man måler på, er der sket bemærkelsesværdige fremskridt særligt over de sidste to årtier: Børnedødeligheden falder hurtigere end nogensinde, lige mange piger og drenge starter nu i skole, andelen af mødre, der ikke overlever fødsler, er næsten halveret, HIV-epidemien er bremset, det samme gælder for udbredelsen af malaria og tuberkulose, og 2,3 milliarder flere mennesker kan nu slukke tørsten i rent drikkevand.

Så hvorfor har vi et så forkert billede af verden, der minder om scener fra støttesange med kendisser i 80’erne? Svaret finder du blandt andet ved at tænde for fjernsynet eller bladre i avisen. Særligt denne sommer var det oplagt at konkludere, at verden mere end nogensinde var af lave. Antallet af voldsomme konflikter ikke langt fra Danmark nåede et historisk højdepunkt, og det samme gjorde dækningen af dem med talrige billeder af blodige kampe i både Gaza, Syrien og Ukraine. Det ligger dybt i den journalistiske tradition at dække konflikter. Dårligt nyt fra dramatiske begivenheder som krig og pludselige katastrofer er lig med gode mediehistorier, der er nemme at formidle. Udvikling sker derimod over tid, og langsomme nyheder kommer derfor sjældent på forsiden: Der er aldrig nogen, der holder pressekonferencer for alle de børn, der ikke døde af malaria, ligesom de 173 millioner færre mennesker på verdensplan, der ikke længere går sultne i seng, ikke er breaking news.

Verdens rigeste mand, Bill Gates, der årligt støtter udviklingsprojekter med ca. 20 milliarder kroner møder både myterne på de bonede gulve og blandt almindelige mennesker. Ifølge ham kan det få vidtrækkende konsekvenser, hvis de negative men væsentlige historier ikke sættes ind i en kontekst, og hvis myterne om, at hjælpen ikke virker, får lov at tage over: ”Det giver politiske ledere en undskyldning for at skære ned på støtten – og det vil betyde, at færre liv bliver reddet, og mere tid før landene kan klare sig selv,” siger han i det seneste årsbrev fra Bill & Melinda Gates Foundation.

Et opdateret verdensbillede

Danida har fulgt danskernes opbakning til udviklingsbistanden siden 1990. Det er ret unikt for en befolkningsundersøgelse at have 25 års historik at trække på. Tilbage i 2009 var den faktuelle viden om udviklingslande blandt befolkningen så lav og den pessimistiske opfattelse så markant, at de danske ngo’er greb til handling. De henvendte sig i samlet flok til daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs og Danidas Oplysningsudvalg for at finde en fælles løsning på den manglende opbakning til at investere danske skattekroner i udviklingslande. Resultatet fik navnet Verdens Bedste Nyheder, som er et utraditionelt samarbejde mellem FN, Danida, 100 danske ngo’er og næsten ligeså mange virksomheder. Baseret på de seneste FN-rapporter og statistikker, publicerer Verdens Bedste Nyheder året rundt historier om de positive fremskridt og løsninger, der også er en del af virkeligheden i verdens udviklingslande i dag. Det handler ikke om at kassere de traditionelle nyhedskriterier eller kun at fortælle solstrålehistorierne – Det ville også skabe et forkert billede. I stedet vender Verdens Bedste Nyheder tingene på hovedet og dækker stof fra den fattige del af verden ud fra et konstruktivt perspektiv, der ser på både fremskridt, udfordringer og løsninger.

Det tager tid at gøre op med sejlivede fordomme. I Danidas seneste Epinion-undersøgelse svarer hver tredje dansker, at de tror, at udviklingsbistanden kun hjælper i nogen eller i ringe grad. Men samtidig er der klare tegn på, at vi faktisk er ved at få et mere nuanceret billede af verden. Alene i forhold til forrige år, er der signifikant flere der tror på, at der sker fremskridt i forhold til at løfte folk ud af fattigdom. Danskerne mener dog stadig ikke, at det en dag vil lykkes at afskaffe størstedelen af sult og fattigdom i verden. Selvom internationalt anerkendte fremskrivninger fra blandt andet Verdensbanken viser, at det rent faktisk er muligt inden for vores levetid. Så der ligger fortsat en uhyre vigtig formidlingsopgave for både journalister, ngo’er og politikere. Næste år sætter verdens lande sig nemlig til beslutningsbordet i New York for at blive enige om nye fælles mål for, hvordan vi afskaffer fattigdom én gang for alle inden 2030. Hvis vi tror, det går dårligere på kloden, end det rent faktisk gør, er det langt sværere at sætte et så ambitiøst men absolut realistisk mål for verden. De globale beslutningstagere, herunder den danske statsminister, som får en vigtig rolle for bordenden til det historiske topmøde, har derfor brug for opbakning fra deres befolkninger. Og det kræver et opdateret billede af verden.