03. juli 2022

Andelen af unge deprimerede er vokset voldsomt de seneste 25 år... men det er faktisk en opløftende udvikling

Blandt det samlede antal danskere der diagnosticeres med depression for første gang er langt den største andel unge. Udviklingen er i et historisk perspektiv også glædelig: Det er i dag blevet lettere for unge at få hjælp, fortæller eksperter.

I september 2020 startede Michala Bønsøe Dreyer i gruppeterapi på Psykiatrisk Center på Amager. "Terapien var en fantastisk oplevelse. At sidde i en gruppe med andre, der har samme diagnose. De forstod mig på en anden måde end mine forældre. Jeg blev meget rørt," siger hun. Foto: Rasmus Romulus Palludan

I september 2020 startede Michala Bønsøe Dreyer i gruppeterapi på Psykiatrisk Center på Amager. "Terapien var en fantastisk oplevelse. At sidde i en gruppe med andre, der har samme diagnose. De forstod mig på en anden måde end mine forældre. Jeg blev meget rørt," siger hun. Foto: Rasmus Romulus Palludan

”Jeg har altid kunnet græde over en Merci-reklame, men det her var noget helt andet,” griner 29-årige Michala Bønsøe Dreyer forsigtigt, siddende på en bænk ved Amager Strandpark.

En brunsort suppe af tang skvulper rundt i vandkanten. Vi taler om tiden op til diagnosen depression.

Michala husker tydeligt søsterens fødselsdagsfest i forældrenes hus den 8. september i 2019. Hun fortalte stilfærdigt de fremmødte om vandproblemer i hendes lejlighed i København.

“Jeg sender dig bare nummer til en VVS’er,” svarede søsterens kæreste muntert.

Ingen var forberedte på reaktionen. Michala brød sammen i gråd. Uden selv at vide hvorfor.

”Det gav ikke engang mening for mig selv… at græde over at skulle ringe til en VVS’er,” siger Michala Bønsøe Dreyer, der startede på antidepressiv medicin juni 2020 og efterfølgende har gået i både gruppe- og individuel terapi hos psykologer.

Diagnosen depression fik hun i en alder af 27 år. Hun er én blandt mange:

I år udkom et ordentligt brød af en national, historisk undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatria Scandinavica, der inkluderer data fra 9 millioner anonymiserede danskere.

Forskerne fra Aarhus Universitet har gjort brug af samtlige data fra det danske psykiatriske systems registre og på den baggrund kortlagt, hvordan aldersfordelingen over tid fordeler sig for folk, der bliver diagnosticeret med blandt andet depression for første gang.

Billedet er klart: Andelen af unge bliver større.

Den allerførste gang

Går vi omkring 25 år tilbage i tiden  (1996-1997), så var der stor spredning på tidspunktet for den første diagnosticering af depression hos danskere. 

Unge, midaldrende og gamle havde alle en omtrent lige stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med depression for første gang.

Men fra midten af 1990’erne og frem begynder et stigende antal personer at blive diagnosticeret i alderen 15-25 år – både mænd og kvinder.

Og hopper vi frem i tiden til 2016 så er andelen af de yngre førstegangsdiagnosticeret vokset så markant, at hvis udviklingen visualiseres i en graf, så ligner andelen af 15-25-årige et tidligt bjerg på et kort over en ellers relativt flad Tour de France-etape.

”Før undersøgelsen vidste vi godt, at folk i dag bliver diagnosticeret oftere og i en yngre alder – det er en global trend – men resultaterne var mere ekstreme, end vi havde regnet med,” fortæller Oleguer Plana-Ripoll, seniorforsker ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Forskeren pointerer, at data ikke dækker folk, der f.eks. er gået til deres praktiserende læge og har fået en recept på antidepressiver. Data dækker kun folk, der har modtaget diagnosen depression på en psykiatisk afdeling, hvor de er blevet registreret i det psykiatriske system.

”Det er kun et lille udsnit af det samlede antal danskere med depression, men vores data er meget pålidelig, fordi den dækker alle danskere,” siger seniorforskeren.

Personligt glædes forskeren over udviklingen:  

”Hvis en person kan få bedre hjælp ved at få en diagnose tidligt, så vil jeg hellere give den person en diagnose. For sygdommen er der uanset hvad og personen vil mærke konsekvenserne,” siger Oleguer Plana-Ripoll. 

En positiv tendens

Der kan være to mulige forklaringer på at aldersfordelingen i dag tipper mod ungdommen,  fortæller Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. 

Den første forklaring kan være, at de unge simpelthen har fået det dårligere, hvilket også kan aflæses i de årlige sundhedsprofiler, der kaster gråtoner over børn og unges (særligt unge pigers) mentale helbred. I de årliger sundhedsprofiler fortæller unge, at de er ensomme, stressede og ikke kan sove: 

“Men det er jo ikke det samme som at have en depression. Spørgsmålene de stiller i sundhedsprofilen er langt bredere. Alligevel er det én forklaring på aldersfordelingen, som vi endnu ikke kan afvise,” fortæller Merete Nordentoft.

Overlægen hælder dog til at se udviklingen som udtryk for en langt mere positiv historie, som kan opsummeres i en enkelt sætning: 

“Det er blevet muligt for unge at få hjælp.”

Nordentoft husker, at det nærmest ikke var muligt for unge at få hjælp, da hun omkring årtusindeskiftet modtog henviste patienter på Psykoterapeutisk Ambulatorium på Bispebjerg Hospital:

“Der kunne jeg jo næsten altid sige: Du opfylder kriterierne for at komme ind i et af vores behandlingstilbud, og vi kunne love dem en plads om halvandet år… mange gav helt op at få behandling.” 

Langt flere kom i behandling da udrednings- og behandlingsgarantien begyndte at dække psykiatrien i 2015, siger Nordentoft:  

“Der kom pludselig 50.000 mennesker ind i psykiatrien, som ikke var der før – dog næsten uden resursetildeling. Så alt er blevet presset sammen på mindre plads, flere bliver udredt, men behandlingstilbudende er ofte korte.”

Rikke Thaarup Wesselhøft, lektor ved Syddansk Universitet, der til daglig arbejder på ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, er også venligt stemt overfor udviklingen.

Faktisk skrev hun ph.d. om depression hos børn, fordi hendes vejleder – en ældre professor emeritus – havde fortalt hende om hans mange voksne patienter, der gav udtryk for, at deres depressionen faktisk startede helt tilbage i barndommen. De fik bare ikke hjælp. 

“Det er først i løbet af de sidste 20-30 år, at man er begyndt at blive opmærksom på, at børn og unge også kan lide af depression. Før i tiden troede man kun, at det var noget, som voksne led af,” siger Wesselhøft og fortsætter:

“Udviklingen er positiv, for det handler ikke om, at børn og unge ikke fik depressioner for 25 år siden eller tidligere. Vi var bare ikke opmærksomme på det, og de er gået ubehandlede,” siger hun. 

Tidlig diagnose gør en forskel

Hvis sygdommen er tilstede, så kan det kun være en god ting at få en diagnose tidligt, fortæller overlæge Merete Nordentoft: 

“Hvis der ikke bliver taget hånd om en depression, så kan den bliver større og kronisk. Den kan få større sociale konsekvenser. Mange har også selvmordstanker, som i værste fald kan føre til selvmordsforsøg og selvskade,” siger hun. 

Lektor Rikke Thaarup Wesselhøft sætter tyk streg under vigtigheden af en tidlig behandling af depression. En depression kan være slemt for en voksen, men kan have en endnu større slagside for børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling: 

“Når du får en depression, så går din hjerne i dvale. Dit sociale liv går i stå, det orker du ikke. Når folk er deprimerede scorer de lavere på intelligenstest, så du præsterer også dårligere i skolen. Derfor er det langt bedre for fremtidsprognosen at få tidlig behandling,” siger hun. 

Et tabu forsvinder

Set henover en 25-årig periode, så er sygdommen depression overordnet set blevet aftabuiseret, hvorfor flere mennesker søger hjælp, mener Nordentoft. 

“Særligt på depressionsområdet har kendte personer som Henning Jensen og Peter Øvig Knudsen stået frem og fortalt helt eminent om deres lidelser. Det er meget betydningsfuldt, at der er nogen, som befolkningen ser op til, som står frem og siger: Sådan har det været for mig,” siger hun og tilføjer: 

“En diagnose er en mulighed for at få hjælp. Hvis man er syg, så hjælper det ikke noget, at lade som om, at man ikke er syg.”

Aftabuiseringen har også påvirket vores syn på børn med depression, fortæller Rikke Thaarup Wesselhøft.

“Mange har haft en tendens til at sige: Kan børn få depression!? Gud, hvor forfærdeligt!? Og jeg tror der er en sandhed i, at vi ikke bryder os om idéen om, at børn kan få depressioner, fordi det er så enormt pinefuldt og belastende. Det har været imod folks intuition og fornemmelse, at det virkelig kan være tilfældet.”

Vigtigheden af håb

Når unge indlægges med depression, så er det behandleres opgave at finde håb, fortæller overlæge Merete Nordentoft – men det kan være en udfordring, for ofte vil personer med depression ikke være særligt tilbøjelig til at tro på håbet:

“Jeg har haft mange samtaler om selvmordstruede personer, og når de står der og har det så dårligt, så de ligefrem tænker på selvmord, så kan de ofte ikke se for sig, at tilstanden kan blive bedre. Der kan jeg jo så sige: “Jeg ved, at det bliver bedre”. Så kan de sige: “Ikke for mig, for mig kommer det til at gå dårligt alligevel, selvom du siger det”. Nogle gange har jeg haft et vist held med at sige: “Andre der har haft det ligesom dig og i løbet af et halvt år ser det anderledes ud.”,” fortæller Nordentof. 

Et andet sted… med Neil Diamond

Michala Bønsøe Dreyer lyder op i et lille smil, da hun bliver bedt om at gøre status på, hvordan hun har det nu. Rent fysisk sidder hun stadig på bænken med udsigt til Amager Strandparks brune, skvulpende tangformationer.

“Mentalt er jeg et helt andet sted i dag,” siger hun. “Heldigivis”.

Hun trapper stadig ud af antidepressiv medicin, men er ikke længere plaget af tankemylder, katastrofetanker, selvhad, træthed efter sociale omgang med andre. Ting, der kastede skygger over hendes tyvere.

“Jeg har fået værktøjer til at håndtere følelserne,” siger hun.

Hun rejser sig fra bænken og følger journalisten mod metroen. På vejen passerer vi en større flok øldrikkende fyre, hvis ghettoblaster i en uhellig alliance med hvide hospitalskitler skriger “POLTERABENT” mod sommerhimlen. Højtaleren pumper Neil Diamond for fuld skrald:

“SWEEEEET CAROLINE… good times never seemed so good”.

Michala griner. Denne gang højt.

Sådan ser et gennemsnitligt ungt menneske med depression ud ifølge overlæge og professor Merete Nordentoft:

”Når unge bliver indlagt, så fortæller de typisk, at de ikke har kunnet tage sig sammen til noget i en længere periode. Og det er blevet værre og værre. De har bebrejdet sig selv, at de ikke har kunnet klar en masse opgaver. Det er almindeligt, at de bebrejder sig selv, føler sig som dårlige, utilstrækkelige mennesker. De mangler selvværd og energi, og de kan derfor ikke trække sig selv op. Men det er ofte lige præcis dét, der er kendetegnende for sygdomsforløbet: At man gerne ville kunne tage sig sammen, men at man ikke kan, hvilket man får det endnu mere dårligt over.”

Tre teknikker, som har været med til at hjælpe Michala Bønsøe Dreyer ud af depression:

Teknik 1: Kundeservicetid

”Når man har tankemylder eller katastrofetanker, så kommer de konstant, og man kan ikke slukke dem. Jeg fik redskabet ”kundeservicetid” af min psykolog, hvor jeg skulle sige aktivt til mig selv: Jeg har åbent for de her negative tanker et kvarter om dagen. Mit tidspunkt var 16-16.15. Det var dér, jeg havde åbent for klager fra mig selv. Det var en enormt god øvelse, for når tankerne så kom væltende, så kunne jeg ‘sige’ til dem: ”Jeg hører jer, men I skal komme igen i morgen mellem 16.-16.15″. Det virkede enormt godt for mig. Og når katastrofetankerne så ankom i tidsrummet, så skulle jeg tillade mig at føle det. Hvis man prøver at lukke helt ned for følelserne, så bliver de værre over tid,” siger hun.

 

Teknik 2: Lytte til popsange

”Jeg skulle i bedre kontakt med mine følelser. Det var som om, at der ikke var kontakt mellem min hjerne og krop rent følelsesmæssigt. Så psykologen gav mig en øvelse: “Find en sang, som kan sætte dig i et særligt humør. Og så prøv så at mærke efter, hvor følelserne sætter sig i din krop, når du føler dem. Hvordan føles for eksempel vrede? Hvordan føles glæde?” Jeg fandt ud af, at jeg især var meget afskåret fra følelsen vrede. Det tillod jeg mig dengang aldrig at føle. Jeg voksede op som den mindste af fire og blev altid hysset på. Og det har nok gjort, at jeg i årevis har associeret vrede med skam og omsat den til selvbebrejdelse – eller bare begyndt at græde, når vreden kom. Jeg skulle lære, at det er ok at være vred. Under øvelsen hørte jeg blandt andet sangen ”Barn igen” af Noah.”

 

Teknik 3: Lyt til podcast

”Jeg lærte meget personligt af at høre podcast. Hørte meget ”Hjerteflimmer for voksne” med kendte mennesker, der snakker om kærlighedsspørgsmål. Jeg har haft enormt meget usikkerhed omkring dating. Så jeg lærte enormt meget om mig selv ved at lytte til programmet. Det var en slags selvterapi, og det gav mig faktisk også en masse redskaber og selvindsigt. Det har gjort mig bedre til at analysere mig selv”.