Andelen af unge deprimerede er vokset voldsomt de seneste 25 år... men det er faktisk en opløftende udvikling

”Før undersøgelsen vidste vi godt, at folk i dag bliver diagnosticeret oftere og i en yngre alder – det er en global trend – men resultaterne var mere ekstreme, end vi havde regnet med,” fortæller Oleguer Plana-Ripoll, seniorforsker ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Forskeren pointerer, at data ikke dækker folk, der f.eks. er gået til deres praktiserende læge og har fået en recept på antidepressiver. Data dækker kun folk, der har modtaget diagnosen depression på en psykiatisk afdeling, hvor de er blevet registreret i det psykiatriske system.

”Det er kun et lille udsnit af det samlede antal danskere med depression, men vores data er meget pålidelig, fordi den dækker alle danskere,” siger seniorforskeren.

Personligt glædes forskeren over udviklingen:  

”Hvis en person kan få bedre hjælp ved at få en diagnose tidligt, så vil jeg hellere give den person en diagnose. For sygdommen er der uanset hvad og personen vil mærke konsekvenserne,” siger Oleguer Plana-Ripoll. 

En positiv tendens

Der kan være to mulige forklaringer på at aldersfordelingen i dag tipper mod ungdommen,  fortæller Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. 

Den første forklaring kan være, at de unge simpelthen har fået det dårligere, hvilket også kan aflæses i de årlige sundhedsprofiler, der kaster gråtoner over børn og unges (særligt unge pigers) mentale helbred. I de årliger sundhedsprofiler fortæller unge, at de er ensomme, stressede og ikke kan sove: 

“Men det er jo ikke det samme som at have en depression. Spørgsmålene de stiller i sundhedsprofilen er langt bredere. Alligevel er det én forklaring på aldersfordelingen, som vi endnu ikke kan afvise,” fortæller Merete Nordentoft.

Overlægen hælder dog til at se udviklingen som udtryk for en langt mere positiv historie, som kan opsummeres i en enkelt sætning: 

“Det er blevet muligt for unge at få hjælp.”

Nordentoft husker, at det nærmest ikke var muligt for unge at få hjælp, da hun omkring årtusindeskiftet modtog henviste patienter på Psykoterapeutisk Ambulatorium på Bispebjerg Hospital:

“Der kunne jeg jo næsten altid sige: Du opfylder kriterierne for at komme ind i et af vores behandlingstilbud, og vi kunne love dem en plads om halvandet år… mange gav helt op at få behandling.” 

Langt flere kom i behandling da udrednings- og behandlingsgarantien begyndte at dække psykiatrien i 2015, siger Nordentoft:  

“Der kom pludselig 50.000 mennesker ind i psykiatrien, som ikke var der før – dog næsten uden resursetildeling. Så alt er blevet presset sammen på mindre plads, flere bliver udredt, men behandlingstilbudende er ofte korte.”

Rikke Thaarup Wesselhøft, lektor ved Syddansk Universitet, der til daglig arbejder på ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, er også venligt stemt overfor udviklingen.

Faktisk skrev hun ph.d. om depression hos børn, fordi hendes vejleder – en ældre professor emeritus – havde fortalt hende om hans mange voksne patienter, der gav udtryk for, at deres depressionen faktisk startede helt tilbage i barndommen. De fik bare ikke hjælp. 

“Det er først i løbet af de sidste 20-30 år, at man er begyndt at blive opmærksom på, at børn og unge også kan lide af depression. Før i tiden troede man kun, at det var noget, som voksne led af,” siger Wesselhøft og fortsætter:

“Udviklingen er positiv, for det handler ikke om, at børn og unge ikke fik depressioner for 25 år siden eller tidligere. Vi var bare ikke opmærksomme på det, og de er gået ubehandlede,” siger hun. 

Tidlig diagnose gør en forskel

Hvis sygdommen er tilstede, så kan det kun være en god ting at få en diagnose tidligt, fortæller overlæge Merete Nordentoft: 

“Hvis der ikke bliver taget hånd om en depression, så kan den bliver større og kronisk. Den kan få større sociale konsekvenser. Mange har også selvmordstanker, som i værste fald kan føre til selvmordsforsøg og selvskade,” siger hun. 

Lektor Rikke Thaarup Wesselhøft sætter tyk streg under vigtigheden af en tidlig behandling af depression. En depression kan være slemt for en voksen, men kan have en endnu større slagside for børn og unge, fordi deres hjerner stadig er under udvikling: 

“Når du får en depression, så går din hjerne i dvale. Dit sociale liv går i stå, det orker du ikke. Når folk er deprimerede scorer de lavere på intelligenstest, så du præsterer også dårligere i skolen. Derfor er det langt bedre for fremtidsprognosen at få tidlig behandling,” siger hun. 

Et tabu forsvinder

Set henover en 25-årig periode, så er sygdommen depression overordnet set blevet aftabuiseret, hvorfor flere mennesker søger hjælp, mener Nordentoft. 

“Særligt på depressionsområdet har kendte personer som Henning Jensen og Peter Øvig Knudsen stået frem og fortalt helt eminent om deres lidelser. Det er meget betydningsfuldt, at der er nogen, som befolkningen ser op til, som står frem og siger: Sådan har det været for mig,” siger hun og tilføjer: 

“En diagnose er en mulighed for at få hjælp. Hvis man er syg, så hjælper det ikke noget, at lade som om, at man ikke er syg.”

Aftabuiseringen har også påvirket vores syn på børn med depression, fortæller Rikke Thaarup Wesselhøft.

“Mange har haft en tendens til at sige: Kan børn få depression!? Gud, hvor forfærdeligt!? Og jeg tror der er en sandhed i, at vi ikke bryder os om idéen om, at børn kan få depressioner, fordi det er så enormt pinefuldt og belastende. Det har været imod folks intuition og fornemmelse, at det virkelig kan være tilfældet.”

Vigtigheden af håb

Når unge indlægges med depression, så er det behandleres opgave at finde håb, fortæller overlæge Merete Nordentoft – men det kan være en udfordring, for ofte vil personer med depression ikke være særligt tilbøjelig til at tro på håbet:

“Jeg har haft mange samtaler om selvmordstruede personer, og når de står der og har det så dårligt, så de ligefrem tænker på selvmord, så kan de ofte ikke se for sig, at tilstanden kan blive bedre. Der kan jeg jo så sige: “Jeg ved, at det bliver bedre”. Så kan de sige: “Ikke for mig, for mig kommer det til at gå dårligt alligevel, selvom du siger det”. Nogle gange har jeg haft et vist held med at sige: “Andre der har haft det ligesom dig og i løbet af et halvt år ser det anderledes ud.”,” fortæller Nordentof. 

Et andet sted… med Neil Diamond

Michala Bønsøe Dreyer lyder op i et lille smil, da hun bliver bedt om at gøre status på, hvordan hun har det nu. Rent fysisk sidder hun stadig på bænken med udsigt til Amager Strandparks brune, skvulpende tangformationer.

“Mentalt er jeg et helt andet sted i dag,” siger hun. “Heldigivis”.

Hun trapper stadig ud af antidepressiv medicin, men er ikke længere plaget af tankemylder, katastrofetanker, selvhad, træthed efter sociale omgang med andre. Ting, der kastede skygger over hendes tyvere.

“Jeg har fået værktøjer til at håndtere følelserne,” siger hun.

Hun rejser sig fra bænken og følger journalisten mod metroen. På vejen passerer vi en større flok øldrikkende fyre, hvis ghettoblaster i en uhellig alliance med hvide hospitalskitler skriger “POLTERABENT” mod sommerhimlen. Højtaleren pumper Neil Diamond for fuld skrald:

“SWEEEEET CAROLINE… good times never seemed so good”.

Michala griner. Denne gang højt.