02. december 2014

Afrika er fredeligere nu end nogensinde

I halvfemserne var kontinentet hærget af krig, men i dag har afrikanerne mindre risiko for at blive dræbt i krigshandlinger end for at falde i vandet og drukne, viser ny undersøgelse.

Foto: Albert Gonzalez Farran

Foto: Albert Gonzalez Farran

For tyve år siden var den geopolitiske analytiker Robert D. Kaplan overbevist om, at Afrika snart ville blive opløst i det totale kaos. I en 36 sider lang artikel i det amerikanske magasin Atlantic Monthly forudså han, at Afrikas stater ville bryde sammen og blive til ét stort krigshærget helvede, der kun ville være i kontakt med resten af verden gennem få, ultravoldelige havnebyer.

Men Kaplan fik ikke fik ret i sin dystopiske forudsigelse. Selvom der stadig er flere uløste konflikter i Afrika, tegner der sig nu et billede af, at halvfemserne var en usædvanligt krigerisk periode i Afrikas historie, og at denne periode sluttede omkring årtusindskiftet. I dag er kontinentet sandsynligvis mere fredeligt end nogensinde i historisk tid.

Det konkluderer en ny undersøgelse, ’The Decline of Warfare in Africa’, i det videnskabelige tidsskrift Contemporary Security Policy. Undersøgelsen er en analyse af statistik over krig og konflikt i Afrika siden 1961. To forskere i sikkerhed og internationale relationer, David T. Burbach fra Naval War College og Christopher J. Fettweis fra Tulane University, har belyst sagen ved at sammenligne forskellige datasæt over omfanget af krige og antallet af dræbte, både blandt soldater og civile.

 

Analysen viser, at krig og konflikt på verdensplan toppede omkring 1988, hvorefter verden som helhed gradvist er blevet langt fredeligere. I Afrika fortsatte krigene derimod med stigende styrke indtil omkring 2001, hvorefter også Afrika slog ind på en roligere kurs.

Historisk fald i antal dræbte

Både antallet af krige og dødsofre begyndte at falde, og i løbet af relativt få år gik det afrikanske kontinent fra at være den mest krigshærgede region i verden, med cirka 95.000 krigsdræbte årligt i slutningen af halvfemserne, til under 15.000 dræbte per år efter 2002.

Samtidig med at Afrika er blevet mere fredeligt, er befolkningen vokset. Samlet set betyder det, at den gennemsnitlige afrikaner nu er langt mindre truet af krig end tidligere. Selv i DR Congo, der stadig er plaget af borgerkrig, er den statistiske risiko for at blive dræbt i krig mindre end risikoen for at miste livet i trafikken. Og hvis man ser på Afrika som helhed, dør flere afrikanere ved drukneulykker end af krig og konflikt.

Slut med at støtte krig

Men hvordan kan det være, at mange lande i Afrika ret pludseligt gik fra krig til relativ fred? De to forskere har ikke noget endeligt svar, men peger på flere faktorer. Især den kolde krig har haft en stor del af ansvaret for den urolige periode. Supermagterne udkæmpede deres globale magtkamp på afrikansk jord ved at støtte rivaliserende militser, og ved at holde hånden under korrupte regeringer. Resultatet var stigende uro og konflikt i Afrika i løbet af halvfjerdserne og firserne. Da Sovjetunionen så pludselig brød sammen i 1991, stoppede leverancerne af våben og penge til de forskellige grupper nærmest fra den ene dag til den anden. På kort sigt førte det til, at magtbalancerne mellem grupperingerne rykkede sig, og dette magtpolitiske skifte har sandsynligvis været en væsentlig årsag til, at de afrikanske borgerkrige eksploderede i halvfemserne. Men mange af konflikterne er nu efterhånden brændt ud, idet der ikke længere er nogen udefra, der hælder benzin på bålet.

International indsats har virket

En anden væsentlig årsag til freden er ifølge David Burbach og Christopher Fettweis, at det internationale samfund er begyndt at spille en langt større rolle, både med udviklingshjælp og ved at indsætte fredsbevarende styrker. Samhandlen stiger, og industri og arbejdspladser vokser frem, blandt andet på grund af investeringer udefra. Stigende velstand fører til stigende stabilitet, der igen fører til mere optimisme og flere investeringer, der så giver endnu mere velstand, skriver de to forfattere til undersøgelsen. De understreger, at fremgangen ikke er garanteret at fortsætte, men afhænger af, at der fortsat er vækst i verdensøkonomien, og at det internationale samfund bliver ved med den fredsbevarende indsats i de forskellige brændpunkter. Rivalisering mellem især USA og Kina er også en risiko, der kan skabe nye konflikter fremover.

Rapportens forfattere afslutter med en opfordring til at undgå at lade de fortsatte konflikter i relativt få afrikanske lande give et skævt billede af udviklingen på det enorme kontinent.