Barselssengen bliver mere sikker verden over

Barselssengen er desværre ikke bare et sted for nyt liv – døden har altid været tæt på også. Og mange steder i verden er det risikoen ved at føde stadig alt for høj: Det er anslået, at 287.000 kvinder døde i forbindelse med graviditet og fødsel verden over i 2020. Men de nyeste tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, FN og Verdensbanken viser, at mødredødeligheden globalt er faldet med mere end tredjedel mellem 2000 og 2020. Der er kommet mere uddannet sundhedspersonale, og det redder hundredvis af fødendes liv hver eneste dag.

Det er et kæmpe fremskridt for kvinders sundhed – men samtidig flader den gode udvikling ud, og både coronapandemien og skiftende politisk fokus betyder, at arbejdet med fødendes sundhed er under pres.

Så indsatsen for kvinders sundhed kræver fornyet fokus og investeringer, siger eksperterne – for vi ved godt, hvad der virker for at redde fødendes liv.

Mere personale

Merete Engell har været på frontlinjen for kvinders sundhed i mere end 20 år. Hun er sygeplejerske hos Læger uden Grænser og har været udsendt til mange af de afrikanske lande, hvor mødredødeligheden stadig er størst, og til katastrofeområder – som det jordskælvsramte Haiti eller det krigshærgede Afghanistan – hvor en fødsel kan være ekstra kritisk. Hun er netop hjemvendt fra Mosul i Irak, hvor hun har trænet sundhedspersonale.

”Lige meget om der er krig eller katastrofer, skal kvinder jo stadig føde,” siger Merete Engell.

Som en del af Læger uden Grænsers akutteam var hun vant til at komme ud til de steder, hvor situationen var værst.

Alligevel har hun set en udvikling, hvor Læger uden Grænser arbejder.

”Der er kommet større hospitaler, bedre faciliteter og mere uddannet personale,” siger Merete Engell. ”Tidligere stod vi ofte groft sagt og lappede folk sammen under et træ. Så der er helt klart en fremgang”.

Samtidig har Læger uden Grænser arbejdet med at stable mere etablerede netværk mellem de større, hospitaler og de mindre sundhedsklinikker på landet op at stå.

”På den måde er det sat mere i system, at sundhedsklinikkerne både kan henvise de sager, der har brug for mere hjælp, til os, og få patienterne sendt til os,” siger hun.

Mange mennesker i fattige lande kan ellers opleve at skulle vandre timevis for at få behandling.

”Men vi har arbejdet meget med at sørge for, at der er henvisninger, når der er brug for det, at der er ambulancer til transporten, at der er uddannet personale, når de når frem” forklarer Merete Engell.

Det er livsvigtigt, at der er veluddannet personale til fødslerne, og på verdensplan steg andelen af fødsler med uddannet sundhedspersonale fra 63 procent i 2000 til 83 procent i 2019, viser tal fra Verdensbanken.

Lang vej igen

De største fald i mødredødelighed er sket i Syd- og Centralasien, hvor andelen er faldet med to tredjedele mellem 2000 og 2020.

De værst ramte områder er i Afrika, hvor Vest-, Central- og Østafrika stadig har høje dødsrater. Af de 13 lande med den højeste mødredødelighed er Afghanistan det eneste ikke-afrikanske land.

Men der er fremgang i alle verdens regioner.

Alligevel er det ikke tid til at hvile på laurbærrene. De største fremskridt i perioden skete mellem 2000 og 2015, og siden da er udviklingen fladet ud, viser WHO’s data.

”Det skyldes til dels covid,” siger Merete Engell.

Lidt firkantet sagt skulle sundhedssystemerne bruge kræfter og penge på at få vaccineret store dele af befolkningen på bekostning af det normale arbejde.

”Pandemibekæmpelsen tog ressourcer for andre indsatser. Desuden gjorde nedlukninger det sværere for gravide at komme på hospitaler,” siger hun.

Men derudover er det også skiftende politiske prioriteringer. Eksempelvis lukkede USA for udviklingspenge til sundhedsorganisationer, der tilbød aborthjælp, under præsident Trump – det har medført flere usikre aborter, og de står for op mod 13 procent af mødredødeligheden. USA ændrede politik på området i 2021, men det viser, hvordan politiske prioriteringer betyder liv og død.

”Der er brug for politisk fokus,” siger Merete Engell. ”Der skal massive investeringer til, hvis vi skal i mål med at sikre kvinders sundhed”.

Vi ved, hvad der virker

Den gode nyhed er, at de sundhedsmæssige problemer ikke er uløselige. Verden har allerede den viden, der skal til for at skabe store fremskridt, understreger WHO.

For det første kan man lovliggøre abort, der vil komme de usikre aborter til livs, som koster titusindvis af liv hvert år.

Og så er de største dødsårsager relativt nemme at behandle, forklarer Merete Engell.

”Den største dræber er blødninger efter fødslen,” siger hun, ”og det kan relativt nemt klares med simple ting som medicin eller massage af livmoderen uden på maven, så livmoderen trækker sig sammen”.

Men det kræver jo altså stadig uddannelse af sundhedspersonale, ordentlige netværk mellem sundhedsfaciliteter, ambulancer, medicin og meget andet. Så det skal altså prioriteres, ellers sker det ikke, siger Merete Engell.

”Der er så mange kvinder, der har brug for det her”.